bannerPos

LandboSyd åbner filialkontor i Odense

Formand for LandboSyd, Mogens Dall, glæder sig til åbning af nyt kontor i Odense.

AF: LASSE EGE PEDERSEN

NYHEDSREDAKTØR, EFFEKTIVT LANDBRUG
31-07-2020 14:17
Der bliver nu hårdere konkurrence om både medarbejdere og rådgivningskunder på Fyn. LandboSyd går nemling nu i clinch med Velas og åbner kontor med fokus på økonomirådgivning på øen.

Hidtil har LandboSyd alene haft sin base i Aabenraa, men fredag eftermiddag kunne rådgivningsvirksomheden melde ud, at man fra 1. september åbner et nyt kontor i Odense.

Indledningsvis vil der være 5-8 medarbejdere på kontoret, og fokus vil være på økonomirådgivning. Siden vil flere komme til, lyder det i en pressemeddelelse.

Med indtoget på Fyn indleder LandboSyd dermed en direkte konkurrence om både kvalificeret medarbejdere og kunder med Velas, som er ejet af ni landbo- og familielandbrugsforeninger, og hvor fynske Centrovice er en af dem.

I pressemeddelelsen lyder det fra LandboSyd, at kontoret åbnes primært for at sikre en bedre mulighed for at rekruttere dygtige medarbejdere. Der bliver dog ikke lagt skjul på, at man også åbner kontoret for at tilbyde professionelle landmænd på Fyn et alternativt rådgivningstilbud.

Ser Syddanmark som hjemmebane

Fra Sune Aagot Sckerl, administrerende direktør i LandboSyd, lyder det, at rådgivningsvirksomheden har rødder i den sønderjyske muld, men ser Syddanmark som sin naturlige hjemmebane.

- Det første, jeg bemærkede som ny direktør i spidsen for LandboSyd, var, hvor pressede vi var på medarbejderressourcer, og hvor vanskeligt det var at rekruttere nye kolleger. Det har givet uholdbart pres særligt i vores afdeling for økonomirådgivning. Samtidig er mit ledelsesmantra, at vi skal sikre høj medarbejdertilfredshed og trivsel. Givet dette er det derfor åbenlyst at etablere kontor i en anden geografi i Syddanmark, siger Sune Aagot Sckerl, der efter 15 år i Hededanmark kom til LandboSyd i december 2019.

Fyrede direktion for et år siden

Han blev ansat efter, at LandboSyd for lidt over et år siden - til trods for vækst - på dramatisk vis fyrede hele sin daværende direktion. Det kom senere frem, at der var blevet faktureret timer for fiktive medarbejdere for at få budgettet til at gå op. 

I forbindelse med fyringerne lød det dog også, at der var sat gang i et strategiarbejde om at fremtidssikre LandboSyd.

Mogens Dall, formand for LandboSyd, fortæller i pressemeddelelsen, at åbning af et kontor i Odense er resulatet af en strategi, som direktionen i LandboSyd forelagde bestyrelsen til godkendelse i marts.

- Det er derfor med stor tilfredshed, at jeg som bestyrelsesformand kan se det operationaliseret så hurtigt. Det er vigtigt for LandboSyd at stå stærkt - ikke kun i Sønderjylland men i Syddanmark bredt set for at kunne tiltrække dygtige medarbejdere og dermed levere værdiskabende rådgivning, siger Mogens Dall.

Løfter sløret for nyansættelser

Det nye LandboSyd-kontor etableres i lejede lokaler på Munkehatten i den østlige del af Odense. Sløret kan ikke for nuværende løftes for hvilke medarbejdere, der starter på det nye kontor. Dette synliggøres først 1. september.

Der har henover foråret været opslået en række stillinger, som har givet mulighed for dialog med interesserede kandidater, lyder det fra LandboSyd.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 22 67 35

Landmand slipper for at bøde for rådgivers fejl

En fejl i gødningsregnskabet begået af landmandens konsulent betød anklage for overgødskning og en bøde på 16.000 kroner. Konsulenten tog på vegne af landmanden sagen til retten, og landmanden er nu frikendt. - Historisk afgørelse, lyder det fra konsulenten, Vagn Lundsteen.

Videoer om so-overlevelse

Seges Svineproduktion og dyrlæge Andreas Birch fra Ø-Vet belyser i et samarbejde, hvor det er bedst at skride ind for at forebygge en lav so-overlevelse. Det kan man høre om i nye videoer fra Svineproduktion.dk.

Indgå forpagtningsaftaler hvis du ikke kan stå for presset

Sprøjteforbud i BNBO er »tvangs-økologisering«, lyder det fra forening, der har lagt sag an mod staten for tiltaget. Foreningen opfordrer landmænd til tage deres forholdsregler, hvis de alligevel vælger at skrive under på »frivillige« aftaler med kommunerne om pesticider.

Jysk vil snart kun have træ fra FSC-skov

Alle nye træprodukter i Jysk skal være produceret af FSC-certificeret træ fra 1. januar 2022. Ved udgangen af 2024 vil alt træ brugt til møbelkædens produkter være FSC-certificeret.

Majs er kommet i fokus

Flere nye tilfælde med afrikansk svinepest er hen over ugen blevet konstateret i Tyskland. Det er dog ikke kun den afrikanske svinepest, der bekymrer landbrugsmarkedet. Det samme gør udviklingen i den globale forsyningssituation for majs, hvor den ene produktionsnedskrivning følger efter den anden.

I skovens dybe stille ro…

Naturen kan lindre og give psykisk sårbare ro. Et flertal i Folketinget vil nu hjælpe flere psykisk sårbare ud og få glæde af naturen gennem et partnerskab mellem Miljøstyrelsen og Landsforeningen Sind.

Barkbiller koster skovejere kassen

Skovbruget i Centraleuropa er hårdt ramt af billeangreb og oplever store tab. Skovdyrkerne opfordrer danske skovejere til at holde godt øje med angreb i bevoksningerne.

Forventer normalt marked

Skovfoged Klaus Lindhardtsen har positive forventninger til de kommende måneder.

Tiden er oplagt til skovning af løvtræ

Verdensøkonomien påvirker løvtræsmarkedet, og de senere år er forårsmarkedet lukket ned allerede efter kort tid. Er man skovejer og har løv på hylden, kan efteråret derfor være en god mulighed for afsætning, råder skovfoged.
Side 1 af 1924 (38477 artikler)Prev1234567192219231924Next