bannerPos

Tidlig såning af vinterhvede før 7. september

Tidlig såning og et mildt efterår og forår fremmer goldfodsyge, da svampen vokser hurtigere ved højere temperaturer. Foto: Seges
10-08-2019 13:22
Normalt er det en god idé at så vinterhveden så tidligt som muligt - men ikke altid. Hvis man vil så tidligt, er det vigtigt, at dyrkningen indrettes efter det.

Både i praksis og i forsøg er der gode resultater med såning af vinterhvede fra 1. september.

- Men såning før 1. september frarådes på grund af risiko for meget kraftig vækst, der kan forekomme under varme forhold kombineret med de stadig lange dage først i september, understreger Seges.

Vil man absolut så hvede før 1. september, skal man være opmærksom på, at man løber en risiko for udvintring, men der er ikke mange erfaringer fra praksis.

I ni forsøg gennemført i årerne 2011-2016 er der opnået gode resultater ved såning fra den 20. august til den første uge af september i forhold til såning sidst i september. Merudbytterne i forsøgene lå fra -4,8 hkg pr. hektar til 12,9 hkg pr. hektar, og det var kun i et forsøg, der blev konstateret et tab ved den tidlige såning, oplyser Seges.

 

Bedre økonomi

Generelt er økonomien ved tidlig såning på linje med eller bedre end såning ved en middeltidlig såtid, der er 7.- 25. september.

Hvis målet er at dyrke mest mulig vintersæd, fordi det giver bedst økonomi, så lyder rådet fra Seges:

- Så så meget vinterhvede som muligt senest 7. september på de arealer, som egner sig til vinterhvede, og som er egnede til tidlig såning. Sørg for at så marker med de bedste forfrugter som for eksempel vinterraps og havre først.

 

Større variation i udbytte

De grønne krav om antal afgrøder, procentvis fordeling af afgrøder og miljøfokusarealer skal også indarbejdes i markplanen for at opnå fuld arealstøtte.

I mange tilfælde vil det derfor ikke være muligt at komme op på 100 procent vintersæd, selvom reglen om tidlig såning af vinterhvede anvendes.

Det forventes også, at der vil være en større variation i udbytterne mellem de enkelte år ved tidlig såning sammenlignet med såning til normal tid, påpeger Seges.

På kolde lokaliteter og i Nordjylland kan man eventuelt så nogle dage tidligere, så længe jordtemperaturen ikke er højere end 15°C.

          
Giver robuste planter

Tidlig såning af vinterhvede medfører, at afgrøden har et langt efterår til buskning og udvikling samt rodvækst.

I år med tilfredsstillende overvintring giver det klare fordele i form af en robust og tørkeresistent afgrøde, som kan udnytte vinterfugten og solindstrålingen optimalt, påpeger Seges.

Selvom middeludbyttet over år stiger med fremrykning af såtiden, så må det forventes, at risikoen for tab i det enkelte år også stiger.

- Temperaturen i efteråret kan have en meget stor effekt på, hvordan afgrøden udvikler sig, inden vinteren sætter ind. En kraftig og meget fremskreden afgrøde øger risikoen for udvintring, angreb med sneskimmel og for udvikling af svage strå og lejesæd, påpeger Seges.

Risikoen for tab kan mindskes ved et fornuftigt sortsvalg og ved at sænke udsædsmængden.

Tidlig såning af vinterhvede

- Det forventes, at middeludbyttet i gennemsnit af flere år stiger med fremrykning af sådatoen frem til 1/9, men variationen i udbyttet kan blive større

- Tidlig såning frarådes, hvor agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem og hvor der generelt er meget græsukrudt

- Angreb af goldfodsyge øges ved tidlig såning og samtidig forfrugt hvede eller forfrugt 2-3 års korn undtagen havre

- Latitudebejdset såsæd anbefales ved tidlig såning og forfrugt hvede eller 2-3 år med andet korn undtagen havre. Bejdsning forsinker dog kun angreb, og giver ikke en effektiv bekæmpelse

- Sørg for at så de marker først, der har de bedste forfrugter som for eksempel vinterraps og havre

- Så ikke hvede med forfrugt hvede eller forfrugt 2-3 år med andet korn undtagen havre tidligt på let jord

- Vælg vinterhvedesorter der egner sig til tidlig såning

- Tilpas udsædsmængden efter sort og såtidspunkt

- Vær særligt opmærksom på at forebygge manganmangel i tidligt såede marker

- Havrerødsot vil optræde hyppigere, og risikoen er størst i milde områder og kystområderne. Vær meget opmærksom på behovet for at bekæmpe bladlus om efteråret og sørg for god timing af eventuel sprøjtning

- Tilpas planteværnsstrategien til tidlig såning

Kilde: Seges

jpj

Et par tips i forbindelse med KemiTjek

De regnfulde vinterdage er perfekte til én af de to årlige gennemgange af lagerbeholdningen i kemirummet. Seges giver et par tips til app’en KemiTjek.

Fynsk kartoffelfabrik er fortsat i spil

Flere interesserede avlere har mulighed for at tegne anpart i kartoffelmelsprojektet på lige fod med de første 47 anpartshavere.

Går ind for flere minivådområder

Folketingets miljø- og fødevareudvalg var i denne uge ude i virkeligheden for at studere et såkaldt matriceanlæg på Midtfyn.

Fynsk biodiesel kan rykke på klimaregnskabet

Der er brug for en større udbredelse af biodiesel i den tunge transport. Det mener klimaminister Dan Jørgensen (S), der i denne uge var på besøg hos Emmelev, der kan levere op mod 10 procent af Danmarks dieselforbrug.

Stor efterspørgsel på planteprotein

Den nystartede virksomhed Organic Plant Protein forventer at kunne aftage dansk avlede økologiske hestebønner og markærter til produktion af planteprotein allerede i 2021. Økologiske landmænd søges.

Politisk skifte bekymrende

Selv om statsminister Mette Frederiksen har sagt, at hun vil landbruget, kan regeringsskiftet godt give grund til bekymring for landbruget, mener formand for DM&E Agro, Søren Ulrik Sørensen.

Sådan holder du fast på dine gode folk

Sådan holder du fast på dine gode folk

Kæmpe bøde til DLG-ejet selskab i Tyskland

BLS, der er datterselskab til DLG-ejede HaGe, har fået en bøde på massive 29,25 millioner euro af tyske konkurrencemyndigheder for selskabets medvirken i en sag om ulovlige prisaftaler på sprøjtemidler.

Godt salg af nye sprøjter

Hos Horsch-importøren Stroco-Agro ApS hober ordrebekræftelser på nyt Horsch-grej sig op. Samtidig har der været et historisk flot salg.

Miljøminister tøver med ny vandløbslov

Der ikke behov for at ændre vandløbsloven for at kunne klimatilpasse og klimasikre vandløbene, da loven allerede rummer mulighed for det i dag, lyder det fra miljøminister Lea Wermelin (S).
Side 1 af 1747 (34930 artikler)Prev1234567174517461747Next