bannerPos

Konsulent: Tæm din nye orne før den sætter tænderne i dit ben

Duftorner skal have et godt temperament. Ellers bør de, ifølge svinekonsulent Anders Peter Andersen, sendes til slagtning. Arkivfotos
04-08-2020 13:03

- Husk på, at selv små tænder kan skære et stort hul i benet, lyder det fra svinekonsulent Anders Peter Andersen i Velas-Avisen.

Svinekonsulent Anders Peter Andersen fra Velas giver i seneste udgave af Velas-Avisen gode råd til at få styr på ornen, før det går galt.

- Hvis I laver jeres duftorner selv, kan I vælge følgende strategi for at undgå at enten du, ornen eller dine medarbejdere får dårlige oplevelser i fremtiden, lyder det fra Anders Peter Andersen, der giver en række anbefalinger til en god »ornestrategi«.

»Gutterne« trænes

Han opfordrer blandt andet til, at der udvælges 3-4 orner i samme aldersgruppe, og at disse kommende duftorner placeres i samme sti i klimastalden. Og ligeledes ved 30 kilo placeres de sammen i en sti, hvor de håndfodres.

- Brug en gammeldags skurebørste til at »skrubbe« dem lidt på ryggen. Ved normal slagtevægt fravælges den, der udviser det dårligste temperament - send ham til slagtning. De andre »gutter« introduceres nu til gangsystemerne i løbestalden, så de nemt kan finde rundt, lyder rådet fra Anders Peter Andersen, der samtidig anbefaler, at man lader en person, der ikke skal arbejde i løbestalden, vaccinere dem.

- Øv med dem foran søerne i løberækken, så de langsomt vænner sig til turen rundt i stalden, og snak med ornen, når han flyttes, så du ikke kommer til at overraske ham ved et uheld.

Hellere en tand i brættet end i benet

Konsulenten opfordrer også til, at man ser på ornevejene i stalden. Kan de gøres så smalle, at ornen ikke kan vende sig? På denne måde kan man lave »ensretning« rundt på gangene.

- Benyt altid et lille bræt ved flytning af ornerne. Tænk på, at det er bedre, at tanden sættes i træet end i benet!

Anders Peter Andersen foreslår endvidere, at der laves en afstemning blandt de medarbejdere, der håndterer ornerne i løbestalden, når ornerne når de 130 kg., hvor de orner med færrest stemmer, bliver stemt til slagteriet.

- Lige så snart en orne udviser forkert adfærd, sendes denne til slagtning. Husk på, at selv små tænder kan skære et stort hul i benet.

cab

Øko-drift deler bornholmske politikere

Forleden var der uenighed mellem højre og venstre i kommunalbestyrelsen på Bornholm om, hvorvidt regionskommunen skal støtte opkøb at landbrug til øko-omlægning.

Vi har brug for et grønt landbrug

Forud for efterårets forhandlinger om grøn skattereform lyder det her fra to af Venstres ordførere, at partiet går ind for en co2-afgift. Det må dog ikke betyde, at der bliver sendt arbejdspladser ud af landet.

Arla forventer britiske prisstigninger ved hårdt brexit

Det britiske marked var lukrativt for Arla i årets første halvår. Men med 100 dage tilbage af den midlertidige overgangsordning, stiger nervøsiteten nu hos Peter Giørtz-Carlsen, der er chef for Arla Europa. Det skriver Fødevarewatch.

Min oplevelse med påstået overgødskning på grund af konsulentfejl

I weekenden skrev Effektivt Landbrug om en landmand, der i retten var blevet frikendt for overgødskning efter, at hans konsulent havde begået en fejl i gødningsretten. Det fik Jørgen Mose Hansen til at huske på sin egen sag, som han fortæller om her.
Side 1 af 1926 (38516 artikler)Prev1234567192419251926Next