bannerPos

Proteinindholdet for årets høst er tilbage på normalt niveau

De foreløbige resultater fra DLG’s kornanalyser af høst 2019 viser, at proteinindholdet ligger på et mere normalt niveau, sammenlignet med høst 2018. Det betyder, at man skal passe på ikke at underforsyne grisene. Arkivfotos: Camilla Bønløkke
10-09-2019 08:28

Tørken sidste sommer gav et ekstra højt proteinindhold i kornet. DLG’s foreløbige analyser af høst 2019 viser langt højere udbytter, mens proteinindholdet er på samme niveau som i 2017.

Den historisk lange tørke i 2018 gav en mindre høst, hvor proteinindholdet til gengæld var højere. Billedet i de foreløbige resultater fra DLG’s kornanalyser af høst 2019 er mere tilbage til et normalt niveau.

- Generelt har høst 2019 givet udbytter et godt stykke over middel og nogle afgrøder endda tæt på rekord. Når udbyttet i høsten er højt, og der anvendes samme mængde gødning, så falder proteinindholdet typisk i kornet. Vores kornanalyser viser da også 5-10 procent mindre protein i årets høst i forhold til 2018. Med til historien hører, at 2018 var et atypisk år, hvor proteinindholdet i 2019 er mere »normalt«. Resultaterne minder mere om 2017, hvor danske landmænd for første gang i mange år øgede proteinindholdet mærkbart grundet landbrugspakken, siger Jacob Dall, fagansvarlig for svin i Vilofoss.

DLG’s og Vilofoss’ kornanalyser viser, at proteinniveauet er generelt 0,5-1,2 procentpoint (6-10 procent) lavere end 2018, mens fosforindholdet er højere; 0,3-0,4 g/kg (10-15 procent) med undtagelse af rug, der ligger tæt på sidste års niveau.

Pas på underforsyning

- Det lavere proteinindhold i kornet betyder, at landets svineproducenter skal være opmærksomme på ikke at underforsyne grisene. Derfor skal de andre proteinkilder øges, primært sojaskrå. Hvis der er 1 procent mindre protein i kornet, skal landmanden reducere korndelen med 2 procentenheder og med en tilsvarende forøgelse af sojaskrå for at opnå samme råproteinindhold i svinefoderet. Tilpasningen tager ikke højde for indholdet af de enkelte aminosyrer, så en langsigtet løsning skal også omfatte en tilpasning af mineralblandingen.

- Det ser ud til, at fosforindholdet efter sidste års fald nærmer sig tidligere års niveau. Da der stadig kun foreligger et begrænset antal analyser, så anbefaler vi, at der ikke på det foreløbige grundlag regnes med et højere fosforindhold i kornet. Først når trenden er bekræftet med flere analyser, vil det være sikkert at reducere andelen af mineralsk fosfor i svinefoderblandingerne, siger Jacob Dall.

cab

Sæd-smitte fra Mors 2 afkræftes

Analyse afkræfter, at sæd fra Mors 2 har været kilden til PRRS i to produktionsbesætninger.

Kommunal spildevandsudledning er vigtigt skyts i BNBO-retsopgør

De kommunale udledninger af milliarder af liter urenset spildevand direkte til det danske vandmiljø, leverer ifølge advokat Hans Sønderby Christensen en vigtig pind til BNBO'er og kommunale indsatsplaners »ligkiste«.

Kompensation kan redde minkavlere

Myndighedernes økonomiske corona-hjælpepakke, som mange minkavlere nyder godt af, kan være lige præcis den redningsplanke, der skal til, fortæller rådgiver.

Ukrainsk afgrødeproduktion opskrives

Den ukrainske afgrødehøst opskrives nu, efter en periode med gunstige vejrforhold. Ukraine er blandt verdens største eksportører af afgrøder, og derfor er det endnu en prissvag faktor, vi står overfor på afgrødemarkedet her i Europa.

Angreb af havreål i vårsæd

De første angreb af havrecystenematoder i havre er konstateret.

Mønsterbrug i Cuba viser vejen frem

Socialistiske Cuba tillader privat foretagsomhed, så landmændene kan sælge 20 procent af deres produktion selv. Resten købes af staten til fastsat pris. Det giver muligheder for blandt andre Fernando Funes-Monzote, der arbejder på at få flere i gang med en lønsom produktion.

Soja rydder skov, men det gør halvdelen af supermarkedets produkter også

Diskussionen om bæredygtigheden af soja stikker dybere end Danmarks grisestalde. Den handler om det globale fødevaresystem, som vi alle er en del af, og alle har ansvar for at ændre.

Overborgmester aflyser planlagt udledning til Øresund

Først blev de planlagte udledninger af 290.000 kubikmeter spildevand til Øresund rykket til efteråret. Nu er de blevet endelig aflyst. Forsyningsselskab arbejder på at finde alternative løsninger.
Side 1 af 1852 (37023 artikler)Prev1234567185018511852Next