bannerPos

Nyt koncept afløser årets Svinekongres

- Viden på tværs bliver en form for faglig festival, hvor den 20. oktober er der, vi skyder den i gang – og efterfølgende har omkring 20 webinarer i dagene efter. Og jeg kan love, at du vil få nyeste viden med hjem, siger Christian Fink Hansen, sektordirektør, Seges Svineproduktion, om konceptet der afløser årets Svinekongres. Arkivfoto: Morten Ipsen
03-07-2020 08:05

Landbrug & Fødevarer Svineproduktion og Seges Svineproduktion står bag nyt koncept, som afløser årets Svinekongres. Men fokus på faglig viden og netværk bliver – næsten - lige som det plejer.

I år kan det desværre ikke blive til den traditionsrige Svinekongres, som vi kender den. Det betyder dog ikke, at du skal undvære hverken årsmødet med beretning og debat, faglige foredrag, netværk eller gensyn. Landbrug & Fødevarer Svineproduktion og Seges Svineproduktion har nemlig en afløser for årets Svinekongres på plads.

Datoen fastholdes - tirsdag den 20. oktober - men i stedet for et samlet møde i Herning, samles branchen i stedet i seks forskellige byer til »Viden på tværs«, som afløser dette års Svinekongres. Her bliver dagen styret fra et tv-studie, som samler foredrag og interviews fra de seks lokationer, og derudover vil der være faglige indlæg lokalt. Har du ikke mulighed for at være til stede fysisk, kan du følge med hjemmefra. Der streames nemlig live hele dagen.

- Svinekongres er en fast tradition for mange danske svineproducenter og medarbejdere. Både i forhold til faglig opdatering og netværk. Men vi kan ikke samles 2.500 mennesker i Herning i år, og derfor har vi lavet dette alternativ, hvor vi mødes færre mennesker men på flere lokationer, siger Erik Larsen, formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion.

Som en valgaften

Erik Larsen sammenligner konceptet med valgaften, som man kender det på tv: Værterne i et tv-studie styrer slagets gang og stiller om til lokale værter fra valgsteder og partifester i hele landet. Med »Viden på tværs« slipper du dog for partipolitik og kan i stedet høre seneste nyt om det, der interesserer dig: Dansk svineproduktion nu og i fremtiden.

- Jeg håber selvfølgelig, at så mange som muligt vil bakke op omkring dette nye koncept, så vi sammen kan være med til at udvikle dansk svineproduktion, siger Erik Larsen.

Faglig festival

Den 20. oktober er dog kun starten på »Viden på tværs«. I de efterfølgende dage, fra den 21.-23. oktober, vil der blive lavet daglige webinarer om eftermiddagen. Programmet spænder igen i år vidt, og der vil være noget for enhver.

- Viden på tværs bliver en form for faglig festival, hvor den 20. oktober er der, vi skyder den i gang – og efterfølgende har omkring 20 webinarer i dagene efter. Og jeg kan love, at du vil få nyeste viden med hjem, siger Christian Fink Hansen, sektordirektør, Seges Svineproduktion.

Programmet til Viden på tværs bliver offentliggjort i midten af august, hvorefter tilmeldingen åbner. Der er begrænset antal pladser til at deltage fysisk, så sæt kryds i kalenderen allerede nu, så du er klar til at købe billet, når tilmeldingen åbner.

cab

»Viden på tværs«

»Viden på tværs« er afløseren for årets Svinekongres. Konceptet skydes i gang på lokationer rundt i landet tirsdag den 20. oktober. Det sker i følgende byer:

● Brønderslev

● Billund

● Aakirkeby

● Sorø

● Herning

● Vissenbjerg

Produktion af græsprotein er i gang

Danmarks første kommercielle anlæg til fremstilling af græsprotein er etableret, så foder med græsprotein kan forventes klar i dette efterår. Seges afholder webinar om græsprotein den 14. september.

Er der fradrag for udgiften til høstfesten?

Høsten står for døren, og når den er i hus, skal det måske fejres med en hyggelig høstfest. Men hvor-dan er det egentlig med fradragsretten for landmanden? Og hvad med medarbejderne, beskatningen og momsen?

Planteavlskonsulenter rådgiver ud fra rigide regler

De massive krav til efterafgrøder sætter planteavlskonsulenters faglighed under pres, mener Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, der også mener, at nogle af dem bukker under for presset. Planteformand i L&F er uenig.

Kød i historisk fald

Både produktion og forbrug af kød ser ud til af falde globalt for andet år i træk.

Kartoffelavlere står midt i historisk eksperiment

En effektiv, ensartet vækststandsning i kartofler er kodeordet for et godt resultat, pointerer landskonsulent Lars Bødker, Seges.

Eksportportalen advarer om ekstreme temperaturer

EksportKontrolCentret tilbagesender mange logbøger i øjeblikket på grund af utilstrækkeligt hensyn til de varme temperaturer i de planlagte ruter.

Man må tidligt op

Mens de fleste danskere stadig sover, tager landmand Mikkel Andersen de første kartofler op, så de kan komme videre til pakkerierne, hvor de vaskes og pakkes.
Side 1 af 1892 (37824 artikler)Prev1234567189018911892Next