bannerPos

Fra næste uge begynder fremrykningen

Arkivfoto:
21-02-2020 14:43

Forud for påsken er der behov for at rykke et stort antal grise frem, og det begynder allerede fra næste uge.

Fra næste uge skal der trækkes omkring 40.000 grise frem til slagtning fra uge 10. Dermed er fremrykningen op mod påsken sat i gang, og fra Centralplanlægningen i Vejen er håbet, at det gode samarbejde fra jul og nytår fortsætter.

- Vi har behov for hjælp for at få puslespillet til at gå op til glæde for alle andelshavere. Derfor vil vi gerne opfordre til, at der meldes til i god tid i den kommende periode, og at man er behjælpelig med at få sendt grisene af sted, så vi er klar til de kommende helligdage, siger Henrik Pendorff, der er afdelingsleder i Dansk Grisetransport.

Selvom der for nuværende er en notering, hvor logikken tilsiger, at grisene skal have så meget tid i stalden som muligt for at opnå den sidste tilvækst, så vil fremrykningen med de tillæg, det indebærer, kompensere for de manglende kilo afregnet. Det fortæller Kristian Jensen, der er leder af den faglige rådgivning i Danish Crown Ejerservice.

- Kigger vi på beregningerne ud fra landsgennemsnittet og med de aktuelle foderpriser, noteringer og tillæg, så vil en andelshaver, der får fremrykket sine grise, tjene omkring 2,50 krone pr. gris pr. dag den er fremrykket grundet den kompensation, som ligger i at være fleksibel omkring sin afhentning. Så selvom der er værdi i tilvæksten, så vil kompensationen i sidste ende være en bedre forretning for andelshaveren, siger han.

De allerbedste producenter med op til et kg slagtevægt pr. dag i tilvækst – svarende til knap 1300 g levende tilvækst pr. dag og meget lave produktionsomkostninger vil ligge tæt på kompensationsgrænsen, men værdien af at være godt med op mod påsken gør, at vi gerne vil opfordre dem til også at hjælpe med fremrykningen.

Fremrykningerne kommer i forbindelse med helligdagene omkring påske, hvor Danish Crown samtidig sænker vægtgrænserne.

Færre dødfødte med nyt overgangsfoder

- Faringerne forløber upåklageligt, og grisene er kæmpestore og levedygtige. Det kører bare. Driftsleder Lizette Pilegaard lægger ikke skjul på, at hun er tilfreds med effekten af et nyt overgangsfoder til søer, som Vestjyllands Andel har udviklet.

Den døde kat hopper en sidste gang

Aktierne har taget et pænt ryk op hen over ugen. Det er ikke et tegn til, at krisen er ovre. Det er blot en naturlig korrektion efter fire uger med voldsomme kursfald. Vi så det samme under finanskrisen. Her foretog aktierne også et pludseligt ryk op, inden det igen gik kraftigt ned. I trading kalder man det for en død kat, der hopper.

Forårsarbejde i Nordsjælland

Arresøgaard Maskinstation er i denne uge begyndt på såarbejdet. Første opgave var etablering af vårbyg isået forskellige companion crops direkte i stub.

Svineproducent: Tilsætningsstof giver mine søer en stabil brunst

Manglende brunst hos søerne blev en saga blot, da østjysk svineproducent begyndte at bruge fodertilsætningsmidlet Micro-Aid.

Vilofoss gør zinkløs foderløsning bedre

Der er en tydeligt sammenhæng mellem proteinniveau og risikoen for diarré, men samtidigt er protein også nødvendig for at opnå maksimal tilvækst. Den balance synes med LoZn-konceptet fundet hos Vilofoss.

Det rette silovalg sikrer bedriftens korn og foderstoffer

Optimal opbevaring af råvarer kræver planlægning og rigtigt valg af silo-leverandør, lyder det fra branchemand.
Side 1 af 1806 (36117 artikler)Prev1234567180418051806Next