bannerPos

Foderstofvirksomhed vil skille sig ud

A-One Danmark har til huse i Skive. I spidsen står Åge Staun (t.v.) som daglig leder, mens Jakob Repsholt er teknisk chef og Nette Andersen er økonomichef.

AF: TENNA BANG

REDAKTØR, LANDBRUGNORD
20-11-2020 20:53
A-One Danmark, der har specialiseret sig i foder til søer og smågrise op til 30 kg, prøver at skille sig ud fra de andre og ofte større konkurrenter. Blandt andet med såkaldt låste foderrecepter.

I et kontorfællesskab midt i Skive har virksomheden A-One Danmark til huse. En virksomhed, som har specialiseret sig i foder til søer og smågrise op til 30 kg og som er en del af det nordirske selskab Devenish.

- Devenish er en foderstofforretning, men ikke som vi kender det i Danmark. Den baserer sig meget på udvikling og forsøg. Der er blandt andet ansat 30 ph.d.-uddannede. De har forsøgsfaciliteter i Irland og USA, og foderfabrikker i USA, Mexico, Tyrkiet, Afrika – og fem foderfabrikker i Storbritannien. De eksporterer foder til 40 lande, forklarer Åge Staun, som er daglig leder i A-One Danmark, hvor der foruden ham sidder syv medarbejdere.

Låste foderrecepter

I et hårdt konkurrencepræget marked gælder det for A-One om at skille sig ud fra de andre og ofte større spillere på det danske marked, og det gør de blandt andet ved at have låste recepter.

Det betyder, at råvarerne er de samme i blandingerne, uanset om råvarepriserne ændrer sig. 

Det betyder, at den landmand, der ringer i morgen og bestiller, får præcis den samme blanding, som han fik for tre måneder siden, forklarer Jakob Repsholt, som er teknisk chef i virksomheden.

Og netop de låste recepter er kunderne glade for, fordi det giver dem en sikkerhed, fortæller han videre.

- Opstår der et problem i besætning, vil man ofte kigge på foderet som det første, men med en blanding, som er magen til den, man også brugte for tre måneder siden, ved man, at det ofte ikke er selve blandingen, der udfordrer, forklarer Jakob Repsholt.

Ens smag

For A-One betyder de ensartede blandinger også, at smagen fra leverance til leverance er ens. Samtidig har virksomheden et stort fokus på, at de forskellige blandinger smagsmæssigt ligger tæt op ad hinanden, så det er lettere at gå fra en blanding til en anden.

- Man oplever ikke, at grisene går i stå på samme måde, som hvis de skal skifte til en blanding med en anden smagssammensætning, forklarer Åge Staun.

Noget af det, som A-One har slået sig fast på, er deres Devamin-teknologi. Det er sukkerbundne aminosyrer, som gør, at grisen udnytter proteinet i foderet bedre og behovet for soja dermed nedsættes.

- Vi nedsætter behovet for soja med 80 kg pr. tons færdigfoder, og samtidig reducerer det CO2-belastningen med 17 procent og kvælstofudledningen med 20-25 procent, forklarer Åge Staun.

Jakob Repsholt, der er tidligere svineproducent, fortæller, at han har oplevet en forbedring af tilvæksten og foderudnyttelsen i danske besætninger, som har anvendt teknologien ved smågrisene.

Nu er turen også kommet til slagtesvinene, hvor teknologien er et af A-Ones skridt på vejen mod en klimaneutral gris.

- Teknologien gør, at grisen drikker mindre væske på grund af mindre overskudsprotein. Det giver mindre urin og dermed en lavere gyllemængde. På den måde hæves tørstoffet i gyllen, så det bliver mere attraktivt i forhold til biogas, siger Åge Staun.

Uafhængig af egen fabrik

Devenish producerer både foder til svin, kvæg, fjerkræ og fisk på specialiserede fabrikker. Det er en fordel for landmanden, mener Åge Staun.

- Herhjemme har en foderstofvirksomhed ofte sin egen fabrik, som de er afhængige af at bruge. Det betyder, at de skal stille om fra produkt til produkt. Vi har fabrikker, som udelukkende for eksempel producerer fravænningsfoder til grise og er specialiseret i det. Det betyder også, at vi kan køre med en lavere temperatur, fordi vi har styr på salmonella. På den måde sikrer vi de naturlige enzymer og vitaminer i blandingerne, forklarer han.

Skive-virksomheden får produceret grundkomponenterne af det foder, de sælger, i Storbritannien, men Brexit-scenariet har gjort, at de i dag også benytter to danske fabrikker for at være sikre på at kunne levere foder, uanset hvad Brexit fører med sig.

- Vi er uafhængig af egen fabrik. Som det er nu, kan vi finde et andet sted, hvis ikke vi er tilfredse med det, den danske fabrik leverer, konstaterer Åge Staun.

Det starter ved soen

 A-One har de senere år kigget mere og mere på den drægtige so som et grundlag for en god start for den nyfødte gris.

Det er blandt andet sket med et specielt foderprodukt, ColfaPig, som på Agromek i 2018 fik to stjerner.

Produktet indeholder en blanding af indkapslede korte og mellemlange fedtsyrer, som i seks danske forsøg har vist sig at øge fravænningsvægten hos smågrisene, blandt andet fordi fedt-, protein- og laktoseindholdet i soens råmælk er højere end søernes i kontrolgrupperne.

Samtidig opnås et bedre immunforsvar ved grisene, fordi soens råmælk indeholder betydeligt flere immunglobuliner.

- Vi har en stor gruppe trofaste kunder, som er glad for produktet. Deriblandt opformeringsbesætninger, som har renracede grise, som ofte er lidt mere sarte, forklarer Nette Andersen, som er økonomichef i virksomheden.

Produktet har ifølge A-One også været medvirkende til, at flere besætninger enten har nedbragt zink-niveauet i foderet eller helt undladt det, uden problemer.

Rådgivning

- Det er altafgørende, at produkterne bruges korrekt for at opnå den ønskede effekt, forklarer Jakob Repsholt, som foruden at være teknisk chef i virksomheden også er ansat til at sælge foder sammen med tre andre.

Derfor har man også helt bevidst konsulenter med baggrund i både Polen og Litauen for ikke alene at kunne kommunikere med besætningsejere herhjemme, men også udenlandske driftsledere og ansatte.

Åge Staun fortæller, at de ansatte hos A-One kommer fra svinebranchen, og at mange af dem selv har stået med de problemer, som kunderne indimellem oplever.

teba@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 55 15 87

Vil være større

Med en øget omsætning på 40 procent siden sidste år er fodervirksomheden A-One overbevist om, at afdelingen i Danmark bliver større – og måske i fremtiden ikke alene skal beskæftige sig med svinefoder.

Det startede med Åge Staun. I dag sidder de i alt otte på kontoret i Skive, og potentialet er der til at blive endnu større.

- Vores omsætning er steget med 40 procent det seneste år, fortæller Åge Staun, som i sin tid fik til opgave fra det nordirske firma Devenish at starte A-One op i Danmark og også tage sig af Østeuropa og Tyskland.

Væksten skyldes ikke kun trofaste kunder i Danmark, men i høj grad også lande som Polen, Rumænien, Slovakiet og Tyskland, forklarer han.

Indtil nu er det primært svinefoder, at A-One Danmark gør sig indenfor, men sådan behøver det nødvendigvis ikke være i fremtiden.

- Der er slet ingen tvivl om, at vi bliver væsentlig større. Vi kigger allerede nu på muligheden for at sælge fjerkræfoder i Polen, og så er der basis for også at rulle det ud i resten af Østeuropa, Tyskland og Danmark, fortæller Åge Staun.

teba

 

Russiske afgrøder befinder sig i en elendig tilstand

Kvaliteten af de russiske vinterafgrøder er ikke alt for god. Ligesom Australien er Rusland en af verdens største spillere på eksportmarkedet for hvede, og det er netop den elendige tilstand for de russiske hvedeafgrøder, der forklarer, hvorfor hvedeprisen og afgrødepriser som sådan holder sig godt oppe, til trods for de gode perspektiver for den australske hvedeproduktion.

Efterspørgslen efter australsk hvede er stærk

I går skrev jeg om udsigten til en stor australsk hvedeproduktion. En af de største, landet har præsteret historisk set. Men efterspørgslen efter australsk hvede er ligeledes stor og hvedeprisen »down under« holder sig godt oppe til trods for de gode udsigter for den nye australske hvedehøst.

Fede svin leverer varen

Tykke og velpolstrede polte er tilsyneladende bedre polte – men de må ikke blive for tunge.

- Bare vi kunne få mere jord

Der er tydeligvis orden i tingene hos Lars Philipson, der har de perfekte forhold som planteavler på en fed, midtsvensk jord.

I Sverige er der få og rimelige regler

Rimelige. Sådan vurderer Lars Philipson de statslige miljøregler for det svenske markbrug. Han kan derfor ikke umiddelbart pege på nogen regulering, som han gerne så fjernet.

Regeringen vil have gravet de døde mink op igen

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) fortæller, at Fødevarestyrelsen er ved at finde ud af, hvordan man skal håndtere de døde mink fra de to massegrave, som i sidste måned blev oprettet ved Karup og Holstebro.
Side 1 af 1988 (39754 artikler)Prev1234567198619871988Next