bannerPos

Agri Nord advarer mod tomme solcelle-løfter

Det er ikke uden risiko for landmænd at binde sig til bestemte leverandører af solcelleanlæg, mener Jacob Frey, Agri Nord.

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
09-10-2019 12:43
Solcellefirmaer vil gerne lave bindende aftaler med landmænd om leje af jord til et solcelleanlæg. Agri Nords solcelle-ekspert Jacob Frey Han-sen advarer om, at der ofte ingen garanti er for, at anlægget bliver til noget. Og så har landmanden låst sig fast.

Solceller er populære som aldrig før, og mange aktører forsøger i øjeblikket at sikre sig en bid af kagen.
Lige nu er der mindst fem spillere på det danske marked, som kontakter landmændene for at sikre sig optioner på leje eller køb af landbrugsjord, hvor de kan få tilladelser til at opføre solcelleanlæg.

Ekspert i solcellemarkedet i Agri Nord, virksomhedsrådgiver Jacob Frey Hansen, advarer landmændene imod at binde sig.

- Der bliver hamstret rettigheder lige nu, og der bliver lavet alt for mange kontraktforslag i forhold til, hvor mange der reelt set bliver etableret. Derfor er der mange, der risikerer at læg-ge en byrde på deres jord, hvis de binder den til et formål, der aldrig bliver til noget, siger han.

Han vurderer, at der i fremtiden skal etableres omkring 150 anlæg i Danmark, og der er alle-rede lavet knap 20 styk. Agri Nord arbejder aktuelt med 30 projekter fordelt over hele Danmark.

Bundet i fem år

Jacob Frey Hansen oplever, at selskaberne laver en aftale, hvor de sikrer sig, at de har muligheden for at etablere et anlæg. Men de forpligter sig ikke til at gøre det. Han opfordrer derfor til, at man får en uvildig rådgiver indover, inden man skriver under på noget.

En af forhindringerne, for at anlægget bliver til noget, er blandt andet, at der skal gives tilladelse i lokalplanen og ansøges om nettilslutning. Det er langt fra givet, at disse forhold kan lade sig gøre.

- Selskaberne kan love dig hvad som helst, men de er ikke juridisk forpligtede til at etablere anlægget, så det, dét reelt sker er, at du har bundet din jord til et formål i fem år, siger han.

Risiko for værditab på jorden

Landmanden risikerer også, at værdien af jorden ændrer sig. Enten til det bedre eller værre.
- Vi ved ikke, om jordprisen vil stige eller falde, når der er bundet en solcellekontrakt til jorden. Den risiko skal man gøre sig klart, men omvendt kan man også stå med et værdipapir, hvis eller når projektet gennemføres, siger Jacob Frey Hansen og tilføjer:

- Det kan sagtens være, at en eventuel køber vil sige, at jorden er mindre værd, hvis den er bundet til et formål. Køber ved jo reelt set ikke, om vedkommende råder over jorden, og der ligger en ubekendt faktor i, at ejendomsskatten kan stige, hvis der laves lokalplan med solcel-leprojekt, der ikke gennemføres. Så står man med noget jord, der beskattes højere end land-brugsjord, siger Jacob Frey Hansen.

Kan også blive en god forretning

Selvom Jacob Frey Hansen råder til, at man er meget påpasselig med, hvad man binder sin jord til, så skal man også tage i betragtning, at udlejning til solceller kan være en rigtig god forretning.

- Det er på nuværende tidspunkt en bedre forretning end typisk landbrugsdrift, og det kan være et godt, ekstra ben at stå på for virksomheden, siger rådgiveren og tilføjer:

- Samtidig er det et bidrag til at forbedre klimaregnskabet.

Han oplever også, at solcelleprojekter kan transformere en ejendom fra en aktiv bedrift til en mere passiv størrelse med solceller, som næste generation på den måde får økonomisk råderum til at overtage.

1900 droppet som referenceår: - De får et direktivproblem

Fra Seges påpeger man forud for eksperthøring i næste uge, at det strider mod EU’s vandrammedirektiv at droppe år 1900 som referenceår for klorofyl, mens man fastholder år 1900 som referenceåret for udbredelsen af ålegræs.

Miljøgodkendelse til andre staldsystemer

Ikke alle stalde passer ind i de traditionelle kasser i en miljøansøgning. SvineRådgivningen meddeler, at de har god erfaring med sådanne sager.

IGC forventer global overskudsproduktion i 2020

IGC, The International Grains Council, forventer en overskudsproduktion af afgrøder på globalt plan i sæsonen 2020 og 2021. Men det er ikke fra Europa, den store afgrødeproduktion i givet fald vil komme.

Mild morgenluft for industriel slagtesvineproduktion

Længe før klimadagsordenen blev sat af politikere og befolkning, var AgriFarm A/S klar med miljø- og klimavenlige løsninger for slagtesvineproduktion, der gør en industriel storstald til en venlig nabo.

Få tjek på smittebeskyttelsen i staldene

- Vi burde se på smittebeskyttelse i vores stalde som bedriftens virusprogram, anbefaler faglig chefkonsulent Anja Juul Freudendal, Velas byggerådgivning.

- Udvikling er mit opium

Flemming Fuglede Jørgensen er i gang med et generationsskifte på »Borupgaard« med sin søn Peter. Samtidig har han netop erhvervet herregården »Christiansdal«. Der er muligheder i dansk landbrug. Men der skal kæmpes for at bevare dem, lyder vurderingen.

Ser Øresundssag som et kvantespring for landbrugets miljøkamp

- Den her med, at de har villet lukke deres eget lort ud ved København lige midt i badesæsonen, den kommer sgu til at svide, vurderer formanden for Bæredygtigt Landbrug.
Side 1 af 1850 (36982 artikler)Prev1234567184818491850Next