bannerPos

L&F: Der skal flere penge til jordfordeling

Det var Martin Merrild der sammen med præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, for et års tid siden spillede ud med et forslag om jordfordeling med en statslig firnansiering på en milliard kroner.

Henning K. Andersen

Journalist
19-09-2019 13:12
Den pulje, som forligspartierne bag tørkepakken er blevet enige om at afsætte til jordfordeling, er en start, men for lille, mener formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild.

Tidligere torsdag meldte partierne bag tørkepakken ud, at man er blevet enige om at afsætte 150 millioner kroner til frivilig jordfordeling, for at styrke den grønne omstilling i landbruget, og samtidig kunne tage lavtliggende landbrugsjorde ud af drift. 

Men selv om den mængde penge er en god start, forslår det ikke nok, mener formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild. Sammen med Danmarks Naturfredningsforening har L&F tidligere spillet ud med et lignende forslag, der ville kræve en statslig finansierling på en milliard kroner. Og det er noget i den stil, der skal til, mener formanden.

- Det her er en fin start. Men da vi fremlagde vores fælles udspil med Danmarks Naturfredningsforening om jordfordeling, efterlyste vi, at der blev sat 1 mia. kr. af til en start. Og det var da også mit indtryk under valgkampen, at politikerne bredt roste vores forslag, så jeg håber selvfølgelig, at man vil finde resten af pengene i en nær fremtid. Det her kan kun lykkedes med et tæt samarbejde mellem landmand, kommune og stat, siger Martin Merrild og fortsætter:

- Vi vil nu opfordre vores landmænd til at tage fat i deres kommune og få en snak om, hvor der lokalt kan være potentiale i jordfordelinger. Det er vigtigt, at det sker på en ordentlig måde, hvor vi får byttet jord med store mængder af klimagasser ud til noget mere robust jord, hvor vores landmænd kan fortsætte deres produktion.

Puljen til jordfordeling bliver uddelt i løbet af årene 2020-2022.

Danish Crowns salg af Tulip Ltd helt på plads

Danish Crowns salg af britiske Tulip Ltd til det Nasdaq-noterede amerikanske selskab Pilgrim’s Pride Corporation er nu gennemført.

Aarhus-rektor ser ikke noget problem i Markagers alternative kvælstoftal

Rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen forsvarer professor Stiig Markagers ret til at ytre sig om udviklingen i kvælstofudledningen. Novana-rapporten er dog universitetets rådgivning til ministeriet, slår han fast.

Hvordan en bustur i 1993 førte til et landbrug med 2.500 ansatte

Tom Axelgaard var egentlig en jysk mælkeproducent, der sidst i 1980’erne så noget helt forkert i EU’s begyndende kvotepolitik. Men så åbnede Østeuropa sig pludselig.

Jagtrejsen er en stor risiko

Skyder du et vildsvin i udlandet, som er smittet med afrikansk svinepest, kan sygdommen overleve i kødet eller sætte sig på dit tøj, fodtøj, udstyr og hænder.

Markager bruges lystigt af medierne

Mindst 11 gange siden landbrugspakken blev vedtaget har professor Stiig Markager som eneste repræsentant for Aarhus Universitet deltaget i tv-indslag i enten TV-Avisen, TV2 Nyhederne eller Deadline for at tale om kvælstof.

Fleksibel BRSV-vaccine godkendt

Det Europæiske Lægemiddelagentur har godkendt den eneste BRSV-vaccine, der både kan gives ved forstøvning og injektion.
Side 1 af 1661 (33212 artikler)Prev1234567165916601661Next