bannerPos

Fødevareminister henter særlig rådgiver fra Landbrug & Fødevarer

Søren Andersen skal være særlig rådgiver for fødevareminister Mogens Jensen (S).

Lasse Ege Pedersen

12-08-2019 09:20
Landbrug & Fødevarers pressechef, Søren Andersen, er ansat som særlig rådgiver for fødevareminister Mogens Jensen (S).

Fødevareminister Mogens Jensen har hentet en særlig rådgiver. Og det bliver en rådgiver med dyb indsigt i landbrugets forhold. Søren Andersen, der har været pressechef i Landbrug & Fødevarer, har nemlig fået jobbet, og han tiltræder sin stilling øjeblikkelig. Han skal fremover bistå ministeren med generel politisk rådgivning.

Søren Andersen er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 2011. Han har nået at arbejde i Landbrug & Fødevarer i 3,5 år. Tidligere har han arbejdet i Socialdemokratiet, og har været presserådgiver for Christel Schaldemose (S) i Europa-Parlamentet, og pressekonsulent for den socialdemokratiske gruppe.

Også miljøminister Lea Wermelin har ansat en særlig rådgiver. Det er blevet Mette Falkenberg Rasmussen de hidtil været chefrådgiver og manager hos Operate A/S og er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 2007.

Ingen yderligere stramninger til landbrugets brug af sprøjtemidler lige om hjørnet

Den nye miljøminister Lea Wermelin (S) vil afvente undersøgelser, før hun eventuelt vil sætte gang i yderligere stramninger for landbrugets brug af sprøjtemidler. Dermed er forbud mod sprøjtning på §3-arealer også foreløbigt udskudt.

Lad markskydning fortsætte

Skydning af avlsdyr på marken skal nedbringes. Den praksis skulle hindre, at udegående dyr blev stressede af transport op til slagtning, og det bør kunne fortsætte, mener Erling Bonnesen, der har stillet to spørgsmål til fødevareministeren.

Fint udbytte i mosejorden

Onsdag eftermiddag kunne Jan Nørgaard endelig køre mejetærskeren ud i maltbyggen ved Store Vildmose i Vendsyssel. Nu køres der på højtryk, så alle afgrøder forhåbentlig er i hus inden onsdag i næste uge, hvor der igen er lovet regn.
Side 1 af 1611 (32209 artikler)Prev1234567160916101611Next