bannerPos

Dansk Ø-mærke kommer snart til Kina

Redaktionen

10-09-2019 12:05
Fødevareminister Mogens Jensen (S) har tirsdag drøftet salg af økologiske fødevarer til Kina med den kinesiske landbrugsminister. Mogens Jensen forventer, at en aftale snart falder på plads.

Danske økovirksomheder får formentlig snart nemmere ved at sælge Ø-mærkede fødevarer til de kinesiske forbrugere. Det siger fødevareminister Mogens Jensen i en pressemeddelelse. Han mødtes tidligere tirsdag med den kinesiske landbrugsminister i Beijing om netop økologihandel.

Håbet er, at myndighederne i Kina inden længe accepterer den danske økologikontrol. Det er i dag meget dyrt for danske virksomheder at blive certificeret til at sælge økologi til Kina. Certificeringen sker via et kinesisk kontrolorgan, og virksomhederne skal både betale et gebyr og betale for de kinesiske kontrolbesøg i Danmark. Herunder udgifter til rejse og ophold.

- Ligesom i Danmark vil mange kinesiske forbrugere gerne betale mere for fødevarer, hvor der er taget ekstra hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd. Jeg vil gerne hjælpe danske virksomheder med nemmere adgang til det kinesiske marked, siger Mogens Jensen.

Han håber på, at en aftale vil give flere små og mellemstore danske virksomheder mod på at sælge økologi til Kina.

- Regeringen vil gerne øge eksporten af økologi, og når vi forhåbentlig snart har en ny aftale med Kina, så kan der virkelig komme skub på udviklingen.

I øjeblikket er det kun Arla, Thise Mejeri, Them Andelsmejeri, Nature DK og Fynbo Food som kan sælge Ø-mærkede varer til Kina.

Siden 2014 er eksporten af økologiske varer fra Danmark til Kina firedoblet.

På mødet med landbrugsministeren kunne Mogens Jensen desuden takke for, at en kinesisk inspektion kommer til Danmark næste uge for at inspicere det danske kontrolsystem for oksekød. Det første møde herom blev holdt i september 2014. En åbning af det kinesiske marked for oksekød vil have en potentiel værdi på mellem 75 og 300 mio. kroner.

Landboformand roser miljøminister

Miljøminister Lea Wermelin (S) får ros af landboformand Frede Lundgaard Madsen for at ville sikre bedre data for spildevand. Han undrer sig dog over, at ministeren så skråsikkert fastholder, at spildevand kun står for 1 til 2 procent af den samlede kvælstofforurening.

Danmarkspremiere på finsk såmaskine med ny type skær

Maskinproducenten Multiva har fornyet både profil og såmaskineprogram. I går var der danmarkspremiere på den nye såmaskine med Multiva’s eget nyudviklede FX såskær. Det skete ved en markdemonstration ved Sabro vest for Aarhus.

Regeringen nedsætter en særlig brexit-ministergruppe

Alt peger lige nu på, at Storbritannien forlader EU uden nogen aftale, hvilket især kommer til at ramme virksomhederne. Især fødevareeksporten er truet, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Sæt fokus på giftig mad og vand fremfor de ensidige kampagner mod rester af pesticider

Kølsters øl er mange tusinde gange mere giftigt for os end vores indtag af pesticidrester i dansk drikkevand. Kølsters krav om udfasning af syntetiske pesticider i Danmark skyldes ikke giftigheden, men den frygt for og had til pesticider, som Kølster, ØL og andre har spredt til danskere i årevis.

Ikke mere personfnidder – vis nu handling

De tåbelige regler i forhold til at få sået efterafgrøder må ændres, mener skribenten.
Side 1 af 1636 (32706 artikler)Prev1234567163416351636Next