bannerPos

Bred kreds af partier er enige om grøn jordfordelingsaftale

Aftalen om jordfordeling bliver en hjørnesten i den grønne omstilling, mener fødevareminister Mogens Jensen (S). Foto: Steen Brogaard

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
19-09-2019 12:34
En bred politisk aftale mellem regeringen og aftaleparterne bag tørkepakken bliver startskuddet til en grøn multifunktionel jordfordeling. 150 mio. kroner er afsat til, at op til 6.800 hektar landbrugsjord ud fra lokale interesser kan blive omfordelt i lokale multifunktionelle projekter, der for eksempel både understøtter vandmiljø, klima, friluftsliv og drikkevandsbeskyttelse.

En ny politisk aftale for 150 mio. kroner sikrer, at et stort jordfordelings-puslespil kan blive til virkelighed. Regeringen og aftaleparterne bag tørkepakken er blevet enige om en model for multifunktionel jordfordeling, hvor kommuner kan søge om at få dækket udgifter til jordfordeling.

Det skal gennem lokale projekter som blandt andet skal gavne klima, natur og landmænd over hele landet, men udgangspunktet er, hvad man lokalt er interesseret i.

Den multifunktionelle jordfordeling skal sikre erfaringer, der kan bruges i en senere mere omfattende jordreform.

En multifunktionel jordfordeling tænker flere samfundshensyn ind i én løsning i den samme proces. For at de multifunktionelle projekter kan få fri jordfordeling, skal projektet levere på mindst tre udvalgte nationale interesser, som gavner klimaet, miljøet, naturen, friluftsliv og landdistriktsudvikling. Ordningen kan samarbejde med andre finansieringskilder, så man kan gennemføre mange forskellige initiativer i et projektområde.

- Vi har sammen med regeringens støttepartier en målsætning om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030. Her spiller landbruget en afgørende rolle, og netop jordfordeling, som muliggør udtagning af kulstofrig jord af drift, kan blive et vigtigt instrument til at nå vores ambitiøse mål. Aftalen skal sikre os praktiske erfaringer til det videre arbejde med en større jordreform, og nu kan vi komme i gang, siger fødevareminister Mogens Jensen.

Ordførerne fra partierne bag tørkepakken er glade for, at initiativet kommer i gang:

- Det handler om at tænke flere hensyn sammen og gøre både landmænd, kommuner, naturen og klimaet til vindere. Landmanden tilbydes attraktiv landbrugsjord i bytte for, at han afgiver jord til klima, miljø, natur og udvikling i det åbne land. Jeg ser med optimisme på den nye måde at sammentænke flere formål på, siger Erling Bonnesen, fødevareordfører fra Venstre.

- Danmark er et lille land, men vi har meget store ambitioner for klimaet, miljøet, naturen og landbruget. Hvis vi skal levere på alle delene, skal vi bruge Danmarks åbne arealer smartere. Nu er vi klar med brikkerne til et stort jordpuslespil, hvor landmandens interesser for at få jorden samlet tænkes sammen med f.eks. landdistriktsudvikling, natur, biodiversitet og vandmiljø på én gang, siger Zenia Stampe, fødevareordfører for Det Radikale Venstre.

- Det er en god løsning, som både kommer til at gøre noget godt for vores landdistrikter og for de landmænd, som er interesseret i at bytte jord. Med vores model kan lokale kræfter bidrage til projekterne, og så står staten klar med fri jordfordeling, siger Lise Bech, fødevareordfører for Dansk Folkeparti.

- Jeg ser frem til at se, hvad kommuner, landmænd og gode lokale kræfter rundt i hele landet kan opnå sammen, når de får 150 mio. kr. at bytte jord for. Jeg håber, at både landbruget og andre organisationer vil tage godt imod den nye ordning til gavn for både natur og erhverv, siger Orla Østerby, fødevareordfører for Det Konservative Folkeparti.

- Vi ved, at jordfordeling kan være en måde at sikre bedre driftsøkonomi i landbruget. Derfor er jeg sikker på, at mange landmænd vil gribe muligheden for at bytte sig til bedre landbrugsjord samtidig med, at vi får skabt bedre natur, siger Alex Vanopslagh, fødevareordfører for Liberal Alliance.     

Konkret er det kommuner og eventuelt Naturstyrelsen, der kan søge om fri multifunktionel jordfordeling til deres projekter. Projekterne forudsætter tydelig lokal opbakning og beror på frivillighed. I projekterne skal de lokale interessenter inddrages, for eksempel lodsejere, landboforeninger og grønne interessenter.
Der bliver nedsat et Rådgivende Udvalg med nationale interesseorganisationer, som kan følge udviklingen i projekterne og effekten af de multifunktionelle jordfordelinger samt løbende drøfte og evaluere disse.
Fondens midler kan alene anvendes til udgifter i forbindelse med multifunktionel jordfordeling og forventes anvendt i perioden 2020-2022.

Multifunktionelle jordfordelingsprojekter skal levere på mindst tre af disse interesser for at få gratis jordfordeling (og mindst en i øverste kategori):
Nationale interesser, der har karakter af direktivforpligtelser/forpligtelser i henhold til EU’s byrdefordelingsaftale:
•    Rent vandmiljø
•    Rent drikkevand
•    Natura 2000 og bilag IV-arter
•    Klimagasreduktion
Nationale interesser med høj prioritet:
•    Klimatilpasning
•    Natur og biodiversitet 
•    Skovrejsning
•    Økologisk landbrug
Øvrige nationale interesser:
•    friluftsliv 
•    landdistriktsudvikling
•    samling af landbrugsejendomme
Multifunktionel jordfordeling i tal:
•    Det vurderes, at en multifunktionel jordfordeling i gennemsnit koster ca. 5.000 kr./ha i procesomkostninger.
•    Der vil kunne jordfordeles ca. 6.800 ha under ordningen. Dette svarer til 0,3 % af det samlede landbrugsareal i Danmark eller et areal på størrelse med Fanø. 
Eksempel på multifunktionel jordfordeling:
Multifunktionel jordfordeling er et redskab til at samtænke mange forskellige hensyn i landskabet på én gang: Landmand Hansen og landmand Jensen ejer begge jord i et område, hvor kommunen gerne vil lave et vådområde, rejse skov og beskytte drikkevandet. Borgerforeningen vil gerne opstille et par borde og bænke og lave en sti i området, så beboerne i nabolandsbyen kan nyde madpakken og udsigten. Landmand Hansen og landmand Jensen er begge interesserede i at stille deres jord til rådighed for disse formål, fordi de i stedet tilbydes attraktiv landbrugsjord andet steds. Det tænkte eksempel hjælper både klimaet, miljøet og giver ny natur og nye friluftsmuligheder, når jorden omfordeles.
 

1900 droppet som referenceår: - De får et direktivproblem

Fra Seges påpeger man forud for eksperthøring i næste uge, at det strider mod EU’s vandrammedirektiv at droppe år 1900 som referenceår for klorofyl, mens man fastholder år 1900 som referenceåret for udbredelsen af ålegræs.

Miljøgodkendelse til andre staldsystemer

Ikke alle stalde passer ind i de traditionelle kasser i en miljøansøgning. SvineRådgivningen meddeler, at de har god erfaring med sådanne sager.

IGC forventer global overskudsproduktion i 2020

IGC, The International Grains Council, forventer en overskudsproduktion af afgrøder på globalt plan i sæsonen 2020 og 2021. Men det er ikke fra Europa, den store afgrødeproduktion i givet fald vil komme.

Mild morgenluft for industriel slagtesvineproduktion

Længe før klimadagsordenen blev sat af politikere og befolkning, var AgriFarm A/S klar med miljø- og klimavenlige løsninger for slagtesvineproduktion, der gør en industriel storstald til en venlig nabo.

Få tjek på smittebeskyttelsen i staldene

- Vi burde se på smittebeskyttelse i vores stalde som bedriftens virusprogram, anbefaler faglig chefkonsulent Anja Juul Freudendal, Velas byggerådgivning.

- Udvikling er mit opium

Flemming Fuglede Jørgensen er i gang med et generationsskifte på »Borupgaard« med sin søn Peter. Samtidig har han netop erhvervet herregården »Christiansdal«. Der er muligheder i dansk landbrug. Men der skal kæmpes for at bevare dem, lyder vurderingen.

Ser Øresundssag som et kvantespring for landbrugets miljøkamp

- Den her med, at de har villet lukke deres eget lort ud ved København lige midt i badesæsonen, den kommer sgu til at svide, vurderer formanden for Bæredygtigt Landbrug.
Side 1 af 1850 (36982 artikler)Prev1234567184818491850Next