bannerPos

Bæredygtigt Landbrug: - Vi er de rigtige landmænd

- I er rigtige landmænd og siger tingene ligeud. I modsætning til de der talende jakkesæt fra Axelborg, får vi at vide. Og tak for det – det er en kæmpe ros, sagde næstformand i BL,Gustav Garth-Grüner til bifald fra salen.

AF: JACOB LUND-LARSEN

CHEFREDAKTØR

AF: FLEMMING ERHARD

JOURNALIST
26-02-2020 14:16
Både folketingsmedlemmer og medierne er ved at få øjnene op for foreningens argumenter. Det kniber mere med regeringerne, mener BL-toppen, der på foreningens generalforsamling onsdag eftermiddag prikker til »de talende jakkesæt på Axelborg«.

Her ti år efter stiftelsen er Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug ved at få lydhørhed i blandt både folketingspolitikere, embedsmænd og medier.

Det er foreningens indtryk, lod næstformanden, Gustav Garth-Grüner, tirsdag forstå under sin egen og formanden, Flemming Fuglede Jørgensens fælles beretning på den årlige generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens.

- Vi har i årets løb haft rigtig mange møder og konstruktive debatter med fornuftige medlemmer af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg samt andre politikere. Vi har adskillige gange haft foretræde for Folketingets udvalg, og vi har sendt meget dokumentationsmateriale til både ministerier og folketing, sagde næstformanden om foreningens lobbyarbejde.

Politikere mødte op

På generalforsamlingen var flere folketingspolitikere mødt op.

- Vi arbejder med glæde sammen med jer, sagde han til de gæstende politikere på generalforsamlingen.

Hvad politikerne angår, havde næstformanden så noget af et forbehold:

- Vi må indrømme, at vi har haft det vanskeligt med de siddende ministre – først Venstres Jakob Ellemann-Jensen, siden Socialdemokratiets Mogens Jensen og Lea Wermelin.  Forholdet har været præget af, at alle de berørte ministre har trådt fagligheden og virkeligheden under fode, og de har ladet lovmøllen løbe stærkere og stærkere, sagde han.

Mette Frederiksens festtaler

Flemming Fuglede Jørgensen bemærkede om den siddende regering:

- Danmark er et landbrugsland, siger vores statsminister Mette Frederiksen til festlige lejligheder. Til daglig synes hun og hendes ministre nærmest at glemme, at også landbruget skal reguleres fagligt og juridisk korrekt, på baggrund af virkeligheden.

Imens glædede formanden sig over, at foreningens indvendinger mod myndighedernes regulering af landbruget vinder gehør.

- Vi ser, at den faglige linje, vi har fulgt nu igennem 10 år, bærer frugt. Vi bliver hørt i ministerielle grupper. Der står fagligt respekt om Bæredygtigt Landbrug. Den vej vil vi forfølge, så langt vi overhovedet kan, sagde formanden.

Større gennemslagskraft

Gustav Garth-Grüner meldte om stigende gennemslagskraft i medierne.

- Vi kan dagligt læse i vores medieovervågning, at vi får omtale, og at mange af vores indlæg optages. Faktisk bliver vi omtalt i gennemsnit knap 10 gange om dagen. Både journaliststuderende og universitetsstuderende laver med jævne mellemrum opgaver om Bæredygtigt Landbrug – alene ud fra den præmis, at denne interesseorganisation har så stor gennemslagskraft i medierne. Det er da fantastisk, sagde han.

Næstformanden sagde, at Bæredygtigt Landbrug har formået at nuancere debatten især hvad angår pesticider,

- Pesticider opfattes ikke længere pr. automatik som noget negativt og med landbruget som syndebuk, sagde Gustav Garth-Grüner.

Talende jakkesæt på Axelborg

Foreningen inviteres også ofte i radio- og tv-debatter for at repræsentere erhvervet

- I er rigtige landmænd og siger tingene ligeud. I modsætning til de der talende jakkesæt fra Axelborg, får vi at vide. Og tak for det – det er en kæmpe ros, sagde næstformanden til bifald fra salen.

Bæredygtigt Landbrug kom ud af 2019 med et overskud på 1.073.853 kroner. I 2018 var resultatet på 37.016 kroner. Egenkapitalen blev forbedret til 1.786.205 kroner fra 712.352 kroner i 2018.

 

Færre dødfødte med nyt overgangsfoder

- Faringerne forløber upåklageligt, og grisene er kæmpestore og levedygtige. Det kører bare. Driftsleder Lizette Pilegaard lægger ikke skjul på, at hun er tilfreds med effekten af et nyt overgangsfoder til søer, som Vestjyllands Andel har udviklet.

Den døde kat hopper en sidste gang

Aktierne har taget et pænt ryk op hen over ugen. Det er ikke et tegn til, at krisen er ovre. Det er blot en naturlig korrektion efter fire uger med voldsomme kursfald. Vi så det samme under finanskrisen. Her foretog aktierne også et pludseligt ryk op, inden det igen gik kraftigt ned. I trading kalder man det for en død kat, der hopper.

Forårsarbejde i Nordsjælland

Arresøgaard Maskinstation er i denne uge begyndt på såarbejdet. Første opgave var etablering af vårbyg isået forskellige companion crops direkte i stub.

Svineproducent: Tilsætningsstof giver mine søer en stabil brunst

Manglende brunst hos søerne blev en saga blot, da østjysk svineproducent begyndte at bruge fodertilsætningsmidlet Micro-Aid.

Vilofoss gør zinkløs foderløsning bedre

Der er en tydeligt sammenhæng mellem proteinniveau og risikoen for diarré, men samtidigt er protein også nødvendig for at opnå maksimal tilvækst. Den balance synes med LoZn-konceptet fundet hos Vilofoss.

Det rette silovalg sikrer bedriftens korn og foderstoffer

Optimal opbevaring af råvarer kræver planlægning og rigtigt valg af silo-leverandør, lyder det fra branchemand.
Side 1 af 1806 (36117 artikler)Prev1234567180418051806Next