bannerPos

Utilfredshed over glyphosat-udmelding fra L&F:: - Det skriger til himlen, at en landbrugsorganisation skal melde sådan ud

- At insinuere, at verdens mest effektive og skånsomme ukrudtsmiddel skulle udgøre et problem for mennesker, dyr, miljø eller natur, er decideret tåbeligt, siger Jørgen Evald, faglig direktør i BL.

AF: LASSE EGE PEDERSEN

NYHEDSREDAKTØR, EFFEKTIVT LANDBRUG
16-01-2020 07:35
Opfordringen fra Landbrug & Fødevarer om at danske landmænd skal skrue ned for glyphosat-forbruget vinder ikke opbakning hos Bæredygtigt Landbrug.

Dansk landbrug bør vise omverdenen en faldende kurve i forbruget af Roundup og glyphosat i et forsøg på at undgå et totalt forbud. Sådan har det i denne uge lydt fra Landbrug & Fødevarers planteformand Torben Hansen både her i Effektivt Landbrug under årsmødet i L&F Planteproduktion tirsdag.

Men den udmelding falder ikke i god jord hos Bæredygtigt Landbrugs faglige direktør, Jørgen Evald Jensen. Han afviser, at Roundup udgør noget problem og kritiserer derfor udmeldingen fra Landbrug & Fødevarer.

- Det skriger til himlen, at en landbrugsorganisation skal melde sådan ud. Der er ingen faglig fornuft bag udtalelsen – for hvilken dansk landmand bruger mere glyphosat end højest nødvendigt, siger Jørgen Evald Jensen.

Han forklarer, at for det første er vi Danmark i forvejen verdensberømte for at have et utroligt lavt forbrug af pesticider.

- Som Dansk Planteværn plejer at sige, bruger vi så meget som nødvendigt og så lidt som muligt. Og hvad er det for et problem, man vil løse? At insinuere, at verdens mest effektive og skånsomme ukrudtsmiddel skulle udgøre et problem for mennesker, dyr, miljø eller natur, er decideret tåbeligt, siger den faglige direktør.

Kan vise vejen

Fra planteformand Torben Hansen lød det i tirsdagens udgave af Effektivt Landbrug, at han ikke selv er bleg for at kalde glyphosat for et af de mest skånsomme og nænsomme pesticider, der er opfundet.

Han fortalte, at det er med frustration, at han står og ser på, at videnskab og fagligheden drukner i følelser og holdninger, når det kommer til debatten om glyphosat. I et forsøg på at vende den offentlige debat, så lød det fra planteformanden, at landmænd bør sænke forbruget af aktivstoffet i Roundup.

- Jeg tror på, at det kan hjælpe på den brede offentlige debat om glyphosat, hvis vi sideløbende kan vise en nedadgående kurve i forbruget. Vi ligger allerede super, super lavt generelt med vores pesticidforbrug i Danmark, men vi er simpelthen bare nødt til at skulle videre af den vej.

- Kan vi vise et endnu lavere forbrug af glyphosat, så tror vi på, at ikke bare internt i Danmark, men i hele Europa kan vise, det kan lade sig gøre det her, sagde Torben Hansen.

En melding han gentog tirsdag formiddag i Herning foran 1.500 tilhørere.

 

 

Kom med Effektivt Landbrug til Japan

Oplev besøg hos japanske landmænd sammen med andre danske landmandskolleger. Oplev ved selvsyn ét af de vigtigste højværdimarkeder for danske landbrugsprodukter på en studietur sidst i juni.

Landbrugseksporten til Japan kan tæt på fordobles de kommende år

For præcis et år siden startede den nye frihandelsaftale mellem Japan og EU. Med den aftale ser Landbrug & Fødevarer et særligt stort potentiale for kraftig at øge eksporten af grisekød, mejeriprodukter og ingredienser, da aftalen stort set fjerner al told de kommende 10-15 år.

Udbyttet skal måles i årets grovfoderhøst

Mere og bedre viden om dine udbytter er vejen til at forbedre dem, mener Seges.

Tysk slagtesvinenotering stiger

Spændingen stiger på det tyske slagtesvinemarked. På den ene side er udbuddet lille, og tyske omsættere kæmper om slagteklare grise. På den anden side mangler der stadigvæk prispositive impulser både på kødmarkedet i Europa og i tredjelandene.

- Vi er de rigtige landmænd

Både folketingsmedlemmer og medierne er ved at få øjnene op for foreningens argumenter. Det kniber mere med regeringerne, mener BL-toppen, der på foreningens generalforsamling onsdag eftermiddag prikker til »de talende jakkesæt på Axelborg«.
Side 1 af 1780 (35582 artikler)Prev1234567177817791780Next