bannerPos

Tid for regulering af råger

Det anbefales at holde sine majsmarker samlet, da det skulle lette arbejdet i forhold til at holde rågerne på afstand. På Tågerupgård ved Ruds Vedby er majsen i år placeret i umiddelbar tilknytning til ensilagebeholderen, der her ses i baggrunden.

Henrik Sieben

Journalist
11-09-2019 12:28
Et er at høste majsen på det rigtige tidspunkt, noget andet er at få den pakket og ensileret godt. Og selvom man har succes med de ting, så kan en faktor ødelægge det hele: Angreb af råger.

- Råger er noget af det værste, der findes, når vi arbejder med ensilagestakke og for den sags skyld også med wrapballer, lyder det fra Jan Jespersen, kvægbrugskonsulent i KvægrådgivningDanmark, der opfordrer til en målrettet regulering af råger.

- Og det er netop nu, de skal reguleres, da det kan foregå frem til den 30. september, men først efter forudindhentet reguleringstilladelse, siger Jan Jespersen, der aktuelt i sit arbejde rundt på kvægbrugene ser store flokke af råger.

- De er på udkig efter mad, og finder de en ensilagestak, så kan man være sikker på, at de hurtigt kan splitte den ad og ødelægge den.

Rågerne har ifølge Jan Jespersen en fantastisk evne til at finde det mindste hul i en ensilagestak.

- Og ellers hakker de gerne selv hul, siger han.

Derfor er det også af største vigtighed, at ensilagebunken er godt pakket, at den er dækket med god folie eller plastik, at der er lukket godt af med sandsække, og at der lægges net over, så de ikke kan komme til at hakke i stakken.

Jan Jespersen understreger, at det er hos Naturstyrelsen, der skal indhentes tilladelse til regulering samtidig med, at han erkender, at råger og andre sorte fugle som krager og alliker ikke står højt på jægernes fortrukne trofæliste.

- Derfor burde der være nogle flere landmænd, der ved indgåelse af jagtaftale indføjer en passus om, at for hver råbuk der nedlægges, skal der også gøres forsøg på at nedlægge råger og krager.

Bejdsning bliver forbudt

Jan Jespersen gør desuden opmærksom på, at det fra næste år forventes at være forbudt at bejdse majsfrø med Mesurol.

- Og så risikerer vi for alvor at få problemer med rågerne.

Gennem mange år har det været muligt at købe bejdsede majsfrø. Bejdsningen har bevirket, at majskornene til udsæd har fået en smag, der er ubehagelig for fuglene.

Planteavlskonsulent i VKST Gitte Rasmussen supplerer:

- Der er endnu ikke kommet en afgørelse i EU om, at det bliver tilladt at bruge frø bejdset med Mesurol i foråret 2020. Hvis det bliver tilladt, er der dog kun bejdse til cirka halvdelen af det frø, der plejer at blive bejdset.

- Derfor skal vi finde alternative muligheder, for at holde rågerne og krager væk fra nytilsåede majsmarker, for de kan rydde en mark for såsæd i løbet af en dag eller to.

- Og erkend så, at det er en svær kamp. Råger og krager vil nok holde sig væk en dag eller to, når der er sat et nyt fugleskræmsel op, hvad enten det er skræmmekanoner, oppustelige figurer, silhuetter af løbende hunde eller andet. Men efter to dage har de vænnet sig til det, man har sat op, og så skal man finde på noget nyt.

Derfor er det bedste middel en målrettet regulering. Alternativt lyder rådet at så sent og dybt i varm jord.

henrik@landbrugoest.dk
tlf. 61 20 67 42

Landboformand roser miljøminister

Miljøminister Lea Wermelin (S) får ros af landboformand Frede Lundgaard Madsen for at ville sikre bedre data for spildevand. Han undrer sig dog over, at ministeren så skråsikkert fastholder, at spildevand kun står for 1 til 2 procent af den samlede kvælstofforurening.

Danmarkspremiere på finsk såmaskine med ny type skær

Maskinproducenten Multiva har fornyet både profil og såmaskineprogram. I går var der danmarkspremiere på den nye såmaskine med Multiva’s eget nyudviklede FX såskær. Det skete ved en markdemonstration ved Sabro vest for Aarhus.

Regeringen nedsætter en særlig brexit-ministergruppe

Alt peger lige nu på, at Storbritannien forlader EU uden nogen aftale, hvilket især kommer til at ramme virksomhederne. Især fødevareeksporten er truet, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Sæt fokus på giftig mad og vand fremfor de ensidige kampagner mod rester af pesticider

Kølsters øl er mange tusinde gange mere giftigt for os end vores indtag af pesticidrester i dansk drikkevand. Kølsters krav om udfasning af syntetiske pesticider i Danmark skyldes ikke giftigheden, men den frygt for og had til pesticider, som Kølster, ØL og andre har spredt til danskere i årevis.

Ikke mere personfnidder – vis nu handling

De tåbelige regler i forhold til at få sået efterafgrøder må ændres, mener skribenten.
Side 1 af 1636 (32706 artikler)Prev1234567163416351636Next