bannerPos

Læge i Berlingske: Roundup er et fornuftigt valg for både mennesker og miljø

AF: JØRGEN P. JENSEN

FAGJOURNALIST
18-01-2020 12:05
Også uden for landbrugets kredse undrer man sig over debatten om glyphosat. - Påstandene om, at Roundup er skadelig for vores sundhed, miljø og klima bygger på et tvivlsomt grundlag, og debatten synes infiltreret af følelser og skræmmekampagner frem for videnskab, skriver læge Ida Donkin i denne uge i Berlingske.

Tirsdag i denne uge var et borgerforslag om at forbyde privat brug af Roundup til behandling i Folketinget.

Det flyttede debatten om glyphosat ud fra landbrugets fagblade til de københavnske aviser. Således skrev læge, ph.d. Ida Donkin et længere indlæg i Berlingske under en overskrift om, at debatten om Roundup er inficeret af skræmmekampagner frem for videnskab.

- Brugen af Roundup er så udbredt, at der kan spores rester i grundvandet og i vores urin. Det gør indtryk, og jeg har selv længe været af den overbevisning, at glyphosat var sundhedsfarligt og har støttet op om et forbud. Men jeg er blevet klogere. Glyphosat er ikke farligt for os og tilmed et fornuftigt valg for både miljø og klima. Alligevel har debatten på forunderlig vis kørt sig selv af sporet. Væk fra videnskaben og faglighedens fundament, skriver Ida Donkin.

Hvad gik galt?

Glyphosat virker ved at hæmme et enzym i planter, der er vigtig for produktionen af aminosyrer. Dyr og mennesker har ikke enzymet, så stoffet virker ikke på os. Glyphosat er vandopløseligt, har en kort halveringstid og nedbrydes totalt i naturen til uskadelige stoffer. I kemikerøjne er det noget nær et vidundermiddel, og det blev da også taget sådan imod, da det blev markedsført i 70’erne. Men folkestemningen er siden hen skiftet.

- Den største afsporing var debatten om, hvorvidt glyphosat er kræftfremkaldende. Mens adskillige laboratorie- og dyrestudier har modbevist mistanken, har enkelte – særligt case control-undersøgelser – understøttet den. Disse studier blev benyttet som basis, da WHO’s kræftagentur IARC i 2015 betegnede glyphosat som sandsynligvis kræftfremkaldende.

Andre styrelser vurderer modsat. Nemlig at der ingen kræftrisiko er.- Debatten var på ingen måde køn, og den var mudret ind i lobbyisme og beskidte metoder fra firmaet bag, Monsanto, der nu er opkøbt af Bayer. Men tilbage synes IARC at stå alene med bekymringen over for glyfosat. De seneste større studier afviser også frygten for, at glyphosat skulle være kræftfremkaldende, og en dansk kræftforsker, der offentligt har støttet IARC’s konklusion, synes nu at trække i land og nedtone bekymringen til en »akademisk diskussion«. Men IARC’s konklusion var afgørende for en række retssager i USA, hvor kræftramte har fået tilkendt erstatning fra Monsanto, og det skabte massiv mediebevågenhed og stor forargelse på de sociale medier, fortsætter Ida Donkin.

Alt er farligt

- Som altid skal man vide, at rettens ord ikke er lig videnskabelig sandhed. Ydermere at dosis er afgørende. Alt kan være farligt under rette omstændigheder. Bordsalt er farligt i høje doser, og drikker du for meget vand, kan du dø af det. Men som videnskabsjournalist på Weekendavisen Gunver Vestergaard gjorde os opmærksom på for nylig, er Roundup først skadelig i ekstremt høje doser. Det udbredte rynkemiddel Botox, der sprøjtes ind i læber og ansigtshud på de rige og kendte, er giftigt i doser svarende til 0,000001 mg/kg. Roundup når først samme giftighed ved 5000mg/kg.- Den viden er essentiel, når man læser IARC og de øvrige agenturers modstridende konklusioner. IARC skeler ikke til, i hvilken dosis stof kan være kræftfremkaldende, når de klassificerer det sådant. Samlet tyder studierne på, at hvis Roundup overhovedet er kræftfremkaldende, er det i doser ud over menneskelig relevans. Det kandiderer derfor end ikke til mærkatet »sundhedsskadelig«.

Glyphosat nødvendigt

Debatten om glyphosats påvirkning af miljø og klima er mere kompleks. Vigtigt er dog, at alternativerne er værre. Det er skidt for biodiversiteten at pløje, og for nuværende er glyphosat nødvendig for at tilgodese miljø, biodiversitet og klima bedst muligt.

Sprøjtemidler kan være skræmmende blandinger, og der er berettiget bekymring for, at flere af de følgestoffer, der ledsager glyphosat i ukrudtsblandinger uden for EU, kan være skadelige.

- Men lad os håbe, at Folketinget kan holde tungen lige i munden, følelserne tøjret og diskussionerne adskilt. Det er ærgerligt at se følelser trumfe videnskab, når lovforslag stilles. Særligt når det kan have utilsigtede konsekvenser for miljø og klima, slutter Ida Donkin sit debatindlæg i Berlingske i denne uge.

jpjensen@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 40 41 76 84

Kom med Effektivt Landbrug til Japan

Oplev besøg hos japanske landmænd sammen med andre danske landmandskolleger. Oplev ved selvsyn ét af de vigtigste højværdimarkeder for danske landbrugsprodukter på en studietur sidst i juni.

Landbrugseksporten til Japan kan tæt på fordobles de kommende år

For præcis et år siden startede den nye frihandelsaftale mellem Japan og EU. Med den aftale ser Landbrug & Fødevarer et særligt stort potentiale for kraftig at øge eksporten af grisekød, mejeriprodukter og ingredienser, da aftalen stort set fjerner al told de kommende 10-15 år.

Udbyttet skal måles i årets grovfoderhøst

Mere og bedre viden om dine udbytter er vejen til at forbedre dem, mener Seges.

Tysk slagtesvinenotering stiger

Spændingen stiger på det tyske slagtesvinemarked. På den ene side er udbuddet lille, og tyske omsættere kæmper om slagteklare grise. På den anden side mangler der stadigvæk prispositive impulser både på kødmarkedet i Europa og i tredjelandene.

- Vi er de rigtige landmænd

Både folketingsmedlemmer og medierne er ved at få øjnene op for foreningens argumenter. Det kniber mere med regeringerne, mener BL-toppen, der på foreningens generalforsamling onsdag eftermiddag prikker til »de talende jakkesæt på Axelborg«.
Side 1 af 1780 (35582 artikler)Prev1234567177817791780Next