bannerPos

Mange møder om boringsnære beskyttelsesområder

Der er aftalt fuld erstatning til lodsejere, der får pålagt restriktioner i BNBO. Arkivfoto

Redaktionen

03-10-2019 10:23
Vejledningsmaterialet, der skal understøtte den politiske aftale om pesticidfri dyrkning i BNBO, er ved at tage form, og i mange kommuner er der møder om den kommende proces.

Der er aftalt en to-faset strategi for yderligere beskyttelse af grundvandet i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der i fase et er aftalt, at alle BNBO omkring almene vandforsyninger i løbet af de næste tre år skal vurderes i forhold til risiko for nedsivning af pesticider. I fase et skal der laves frivillige aftaler mellem kommune, vandforsyning og lodsejer. I fase to vil der, såfremt der ikke er opnået tilstrækkelig beskyttelse i fase et, blive indført et generelt sprøjteforbud. Der skal ifølge Seges ydes fuld erstatning på markedsvilkår via vandtaksten.

Miljøstyrelsen har udsendt en vejledning, som har fokus på kommunernes vurdering af behovet for yderligere indsats i BNBO rettet mod brug af pesticider. Kommunerne skal gennemgå alle BNBO inden udgangen af 2022.

Vejledningen anbefaler, at kommunerne lægger vægt på vigtigheden af boringen eller grundvandsressourcen for vandforsyningsstrukturen og vurdering af risikoen for forurening med pesticider.

BNBO i tal

  • Der er omkring 5.500 BNBO omkring almene vandforsyninger
  • BNBO omfatter cirka 20.000 hektar, hvoraf landbrugsarealer udgør cirka 9.500 hektar
  • De fleste BNBO er mellem 0 og 5 hektar
  • 50 procent af arealerne udgøres af BNBO, som er under 2,5 hektar
  • Miljø- og Fødevareministeriet antager, at 750 hektar opkøbes til skovrejsning

Kilde: Seges

Kommunen vurderer selv hvilke risikofaktorer, der skal indgå i vurderingen, herunder forsyningsstruktur, arealanvendelse og forureningskilder, geologi, grundvandsdannelse og grundvandskemi.

Seges arbejder på en faglig kommentering af vejledningen, som målrettet kan understøtte lodsejere og deres rådgivere i det kommende forløb med indgåelse af aftaler.

God proces – gode lokale løsninger

De politiske aftalepartnere ønsker, at kommunerne i fase et afsøger muligheden for at indgå frivillige aftaler med lodsejerne, således at der opnås lokalt forankrede løsninger i et samarbejde mellem kommune, vandværk og lodsejer. Miljøstyrelsen har for at understøtte dette ladet Kommunernes Landsforening udarbejde en vejledning, som beskriver, hvad der er god praksis for indgåelse af frivillige aftaler.

Seges arbejder også på en faglig kommentering af denne vejledning.

Fastsættelse af fuld erstatning

Der er aftalt fuld erstatning til lodsejere, der får pålagt restriktioner i BNBO. Erstatningen skal beregnes individuelt og den sker på ekspropriationslignende vilkår og er dermed skattefri.

Politisk aftale om pesticidfri dyrkning i BNBO

Der er den 11. januar 2019 indgået en tillægsaftale til Pesticidstrategien 2017-2021 af et bredt udsnit af Folketingets partier (regeringen, DF, R, S, SF). Tillægsaftalen indeholder fem punkter:

  • Fastholdelse af målsætning for reduktion af pesticidbelastningsindeks og pesticidafgift.
  • En to-faset strategi for yderligere beskyttelse af grundvandet i BNBO, hvor der i fase et er aftalt, at alle BNBO omkring almene vandforsyninger i løbet af de næste tre år skal vurderes i forhold til risiko for nedsivning af pesticider. Det er politisk aftalt, at der skal ydes fuld erstatning på markedsvilkår via vandtaksten. Der er lagt op til frivillige aftaler i fase et mellem kommune, vandforsyning og lodsejer. I fase to vil der, såfremt der ikke er opnået tilstrækkelig beskyttelse, blive indført et generelt sprøjteforbud.
  • Forbud mod, at private kan købe koncentrerede pesticider.
  • Test af flere stoffer i grundvandet.·       
  • En resistenshandlingsplan samt indførsel af IPM (integreret plantebeskyttelse) monitering på bedriftsniveau via et pointsystem.

Kilde: Seges

 

hl

Danish Crowns salg af Tulip Ltd helt på plads

Danish Crowns salg af britiske Tulip Ltd til det Nasdaq-noterede amerikanske selskab Pilgrim’s Pride Corporation er nu gennemført.

Aarhus-rektor ser ikke noget problem i Markagers alternative kvælstoftal

Rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen forsvarer professor Stiig Markagers ret til at ytre sig om udviklingen i kvælstofudledningen. Novana-rapporten er dog universitetets rådgivning til ministeriet, slår han fast.

Hvordan en bustur i 1993 førte til et landbrug med 2.500 ansatte

Tom Axelgaard var egentlig en jysk mælkeproducent, der sidst i 1980’erne så noget helt forkert i EU’s begyndende kvotepolitik. Men så åbnede Østeuropa sig pludselig.

Jagtrejsen er en stor risiko

Skyder du et vildsvin i udlandet, som er smittet med afrikansk svinepest, kan sygdommen overleve i kødet eller sætte sig på dit tøj, fodtøj, udstyr og hænder.

Markager bruges lystigt af medierne

Mindst 11 gange siden landbrugspakken blev vedtaget har professor Stiig Markager som eneste repræsentant for Aarhus Universitet deltaget i tv-indslag i enten TV-Avisen, TV2 Nyhederne eller Deadline for at tale om kvælstof.

Fleksibel BRSV-vaccine godkendt

Det Europæiske Lægemiddelagentur har godkendt den eneste BRSV-vaccine, der både kan gives ved forstøvning og injektion.
Side 1 af 1661 (33212 artikler)Prev1234567165916601661Next