bannerPos

Mange møder om boringsnære beskyttelsesområder

Der er aftalt fuld erstatning til lodsejere, der får pålagt restriktioner i BNBO. Arkivfoto
03-10-2019 10:23

Vejledningsmaterialet, der skal understøtte den politiske aftale om pesticidfri dyrkning i BNBO, er ved at tage form, og i mange kommuner er der møder om den kommende proces.

Der er aftalt en to-faset strategi for yderligere beskyttelse af grundvandet i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), hvor der i fase et er aftalt, at alle BNBO omkring almene vandforsyninger i løbet af de næste tre år skal vurderes i forhold til risiko for nedsivning af pesticider. I fase et skal der laves frivillige aftaler mellem kommune, vandforsyning og lodsejer. I fase to vil der, såfremt der ikke er opnået tilstrækkelig beskyttelse i fase et, blive indført et generelt sprøjteforbud. Der skal ifølge Seges ydes fuld erstatning på markedsvilkår via vandtaksten.

Miljøstyrelsen har udsendt en vejledning, som har fokus på kommunernes vurdering af behovet for yderligere indsats i BNBO rettet mod brug af pesticider. Kommunerne skal gennemgå alle BNBO inden udgangen af 2022.

Vejledningen anbefaler, at kommunerne lægger vægt på vigtigheden af boringen eller grundvandsressourcen for vandforsyningsstrukturen og vurdering af risikoen for forurening med pesticider.

BNBO i tal

  • Der er omkring 5.500 BNBO omkring almene vandforsyninger
  • BNBO omfatter cirka 20.000 hektar, hvoraf landbrugsarealer udgør cirka 9.500 hektar
  • De fleste BNBO er mellem 0 og 5 hektar
  • 50 procent af arealerne udgøres af BNBO, som er under 2,5 hektar
  • Miljø- og Fødevareministeriet antager, at 750 hektar opkøbes til skovrejsning

Kilde: Seges

Kommunen vurderer selv hvilke risikofaktorer, der skal indgå i vurderingen, herunder forsyningsstruktur, arealanvendelse og forureningskilder, geologi, grundvandsdannelse og grundvandskemi.

Seges arbejder på en faglig kommentering af vejledningen, som målrettet kan understøtte lodsejere og deres rådgivere i det kommende forløb med indgåelse af aftaler.

God proces – gode lokale løsninger

De politiske aftalepartnere ønsker, at kommunerne i fase et afsøger muligheden for at indgå frivillige aftaler med lodsejerne, således at der opnås lokalt forankrede løsninger i et samarbejde mellem kommune, vandværk og lodsejer. Miljøstyrelsen har for at understøtte dette ladet Kommunernes Landsforening udarbejde en vejledning, som beskriver, hvad der er god praksis for indgåelse af frivillige aftaler.

Seges arbejder også på en faglig kommentering af denne vejledning.

Fastsættelse af fuld erstatning

Der er aftalt fuld erstatning til lodsejere, der får pålagt restriktioner i BNBO. Erstatningen skal beregnes individuelt og den sker på ekspropriationslignende vilkår og er dermed skattefri.

Politisk aftale om pesticidfri dyrkning i BNBO

Der er den 11. januar 2019 indgået en tillægsaftale til Pesticidstrategien 2017-2021 af et bredt udsnit af Folketingets partier (regeringen, DF, R, S, SF). Tillægsaftalen indeholder fem punkter:

  • Fastholdelse af målsætning for reduktion af pesticidbelastningsindeks og pesticidafgift.
  • En to-faset strategi for yderligere beskyttelse af grundvandet i BNBO, hvor der i fase et er aftalt, at alle BNBO omkring almene vandforsyninger i løbet af de næste tre år skal vurderes i forhold til risiko for nedsivning af pesticider. Det er politisk aftalt, at der skal ydes fuld erstatning på markedsvilkår via vandtaksten. Der er lagt op til frivillige aftaler i fase et mellem kommune, vandforsyning og lodsejer. I fase to vil der, såfremt der ikke er opnået tilstrækkelig beskyttelse, blive indført et generelt sprøjteforbud.
  • Forbud mod, at private kan købe koncentrerede pesticider.
  • Test af flere stoffer i grundvandet.·       
  • En resistenshandlingsplan samt indførsel af IPM (integreret plantebeskyttelse) monitering på bedriftsniveau via et pointsystem.

Kilde: Seges

 

hl

1900 droppet som referenceår: - De får et direktivproblem

Fra Seges påpeger man forud for eksperthøring i næste uge, at det strider mod EU’s vandrammedirektiv at droppe år 1900 som referenceår for klorofyl, mens man fastholder år 1900 som referenceåret for udbredelsen af ålegræs.

Miljøgodkendelse til andre staldsystemer

Ikke alle stalde passer ind i de traditionelle kasser i en miljøansøgning. SvineRådgivningen meddeler, at de har god erfaring med sådanne sager.

IGC forventer global overskudsproduktion i 2020

IGC, The International Grains Council, forventer en overskudsproduktion af afgrøder på globalt plan i sæsonen 2020 og 2021. Men det er ikke fra Europa, den store afgrødeproduktion i givet fald vil komme.

Mild morgenluft for industriel slagtesvineproduktion

Længe før klimadagsordenen blev sat af politikere og befolkning, var AgriFarm A/S klar med miljø- og klimavenlige løsninger for slagtesvineproduktion, der gør en industriel storstald til en venlig nabo.

Få tjek på smittebeskyttelsen i staldene

- Vi burde se på smittebeskyttelse i vores stalde som bedriftens virusprogram, anbefaler faglig chefkonsulent Anja Juul Freudendal, Velas byggerådgivning.

- Udvikling er mit opium

Flemming Fuglede Jørgensen er i gang med et generationsskifte på »Borupgaard« med sin søn Peter. Samtidig har han netop erhvervet herregården »Christiansdal«. Der er muligheder i dansk landbrug. Men der skal kæmpes for at bevare dem, lyder vurderingen.

Ser Øresundssag som et kvantespring for landbrugets miljøkamp

- Den her med, at de har villet lukke deres eget lort ud ved København lige midt i badesæsonen, den kommer sgu til at svide, vurderer formanden for Bæredygtigt Landbrug.
Side 1 af 1850 (36982 artikler)Prev1234567184818491850Next