bannerPos

Årets sidste høst skaber glæde

AF: ERIK HANSEN

REDAKTØR, LANDBRUGFYN
08-10-2019 07:30
I går høstede Michael Pedersen på Hindsholm persillefrø, som har været halvandet år undervejs på 2,5 hektar. Og den erfarne specialafgrødeavler glæder sig over et godt udbytte på omkring to tons pr. hektar og dermed 40.000 kroner pr. hektar.

For længst er mejetærskerne kørt i vinterhi. Men ikke hos Michael Pedersen i Snave på Hindsholm ude på den nordøstlige spids af Fyn.

Efter nogle flotte sensommerdage bjærgede den erfarne specialafgrødeavler søndag og mandag årets sidste afgrøde – persillefrø.

- I et normalår plejer det altid at ske her i ugen op til efterårsferien. Men sidste år var det næsten en måned tidligere efter tørken, og jeg har for en del år siden høstet persillefrø den 18. oktober. Endda med et rekordudbytte på 2.200 kg pr. hektar.

Han vurderer årets udbytte til at være omkring to tons pr. hektar, og det er han ganske godt tilfreds med. Med kontraktprisen på omkring 2 kroner kiloet for de i alt 2,5 hektar kruspersillefrø hos Jensen Seeds i Birkum, håber han, at det ender med et hektarudbytte på 40.000 kroner.

- Alt afhænger dog af frøets spireevne, som skal være mindst 85 procent. Og det er i sagens natur ikke altid lige nemt at nå op på med en høst ind i oktober måned, erkender Michael Pedersen.

Flot afgrøde

Persillefrøene såede han i renbestand den 1. maj sidste år med sin Stanhay enkornssåmaskine med en rækkeafstand på 50 centimeter. Afgrøden fik tilført 30 kg N og blev sidste år ellers kun ukrudtsbehandlet.

- Marken har stået rigtig flot, og flere forbipasserende har bedt om lov til at plukke af persillen. En ældre dame fortalte, at hun aldrig før havde oplevet en sådan mark, og fik persille med valgflæsk Grundlovsdag, fortæller Michael Pedersen, der for tre uger siden skårlagde persillen, som hen over sommeren er gået i stok og dermed var nået en højde på halvanden meter.

- Med to gode perioder med høj sol har den efterfølgende vejret rigtig godt. Selv om frøene i sideskærmene endnu var grønne ved skårlægningen, er de også nået at blive modne.

Måske kunne høsten have ventet endnu nogle dage, men det første læs blev taget søndag, selvom familien var til barnedåb, og resten i går – med udsigten til et nyt regnvejr i dag tirsdag.

Lige siden Michael Pedersen overtog Snavegården for 31 år siden, har han dyrket specialafgrøder på de kystnære arealer ud til Storebælt. Ud af gårdens i alt 175 hektar var der i år 15 hektar med spinat, fire hektar med skorzonerrodsfrø og de 2,5 hektar knuspersillefrø.

erik@landbrugfyn.dk
telefon 63 38 25 28

1900 droppet som referenceår: - De får et direktivproblem

Fra Seges påpeger man forud for eksperthøring i næste uge, at det strider mod EU’s vandrammedirektiv at droppe år 1900 som referenceår for klorofyl, mens man fastholder år 1900 som referenceåret for udbredelsen af ålegræs.

Miljøgodkendelse til andre staldsystemer

Ikke alle stalde passer ind i de traditionelle kasser i en miljøansøgning. SvineRådgivningen meddeler, at de har god erfaring med sådanne sager.

IGC forventer global overskudsproduktion i 2020

IGC, The International Grains Council, forventer en overskudsproduktion af afgrøder på globalt plan i sæsonen 2020 og 2021. Men det er ikke fra Europa, den store afgrødeproduktion i givet fald vil komme.

Mild morgenluft for industriel slagtesvineproduktion

Længe før klimadagsordenen blev sat af politikere og befolkning, var AgriFarm A/S klar med miljø- og klimavenlige løsninger for slagtesvineproduktion, der gør en industriel storstald til en venlig nabo.

Få tjek på smittebeskyttelsen i staldene

- Vi burde se på smittebeskyttelse i vores stalde som bedriftens virusprogram, anbefaler faglig chefkonsulent Anja Juul Freudendal, Velas byggerådgivning.

- Udvikling er mit opium

Flemming Fuglede Jørgensen er i gang med et generationsskifte på »Borupgaard« med sin søn Peter. Samtidig har han netop erhvervet herregården »Christiansdal«. Der er muligheder i dansk landbrug. Men der skal kæmpes for at bevare dem, lyder vurderingen.

Ser Øresundssag som et kvantespring for landbrugets miljøkamp

- Den her med, at de har villet lukke deres eget lort ud ved København lige midt i badesæsonen, den kommer sgu til at svide, vurderer formanden for Bæredygtigt Landbrug.
Side 1 af 1850 (36982 artikler)Prev1234567184818491850Next