bannerPos

Succes med rug til afgræsning

- Noget af det vigtigste, når vi snakker om afgræsning af rug, er at holde afgrøden nede. Køerne skal bide godt ned, gerne ned til fire centimeter. De skal have en ny mark hver dag, forklarede Hans Lund fra ØkologiRådgivningen Danmark i mandags. Fotos: Tenna Bang

AF: TENNA BANG

REDAKTØR, LANDBRUGNORD
26-06-2020 06:18
I mandags blev en flok økologer klogere på blandt andet rug til afgræsning. En afgrøde med en aktuel fordøjelighed på 93 procent og et proteinindhold på 33 procent, som flere af deltagerne allerede havde skiftet bekendtskab med på deres egne bedrifter.

Efter en weekend med regn og udsigt til en uge med sol og varme var det en flok tilfredse økologer, der samlede sig hos mælkeproducent Alfred Kloster ved Aulum i mandags.

Her havde Økologisk Landsforening, ØkologiRådgivningen Danmark og Velas inviteret til markvandring med fokus på grovfoder og selvforsyning med protein.

Alfred Kloster er økologisk mælkeproducent på ejendommen Søndervang, har godt 300 årskøer og driver 350 hektar jord.

I en del af jorden er der udlagt demonstrationsparceller, da Alfred Kloster, lang tid før nogen havde hørt ordet corona, havde sagt ja til at være vært ved Økotræf Grovfoder – et arrangement, som i mindre målestof blev erstattet af mødet forleden, og næste år slås ud i fuld skala samme sted.

Må ikke blive for grov

Et af emnerne til dagens arrangement var grønrug til afgræsning. En nyere ting, som flere af de 50 deltagere praktiserer selv.

Hos Alfred Kloster blev der sået 15 hektar linjerug den 17. april. Der blev brugt 100 kilo pr. hektar plus almindelig rajgræs. Den 31. maj begyndte en flok ældre køer at afgræsse arealet.

Det samlede areal er delt i fem marker, og hver dag kommer køerne på en ny mark.

- Noget af det vigtigste, når vi snakker om afgræsning af rug, er at holde afgrøden nede. Køerne skal bide godt ned, gerne ned til fire centimeter. De skal have en ny mark hver dag, og fem marker som her er fint. Der må i hvert fald ikke gå længere imellem, forklarede Hans Lund fra ØkologiRådgivningen Danmark.

Bliver afgrøden ikke holdt tilpas nede, kan man både risikere, at køerne ikke gider æde den, og meldug og/eller rust senere på sæsonen.

Fordøjelighed og protein

Den ældre gruppe køer henter omkring otte kilo tørstof i marken om dagen. Der er målt en fordøjelighed på 93 procent og et proteinindhold på 33 procent.

Både Alfred Kloster og flere af deltagerne oplever, at køerne rigtig gerne vil æde rugen.

I fedtprocenten i mælken oplever Alfred ikke nogen nævneværdig forskel på de ældre køer i grønrugen og de yngre køer i kløvergræsmarken.

Linjerug er nummer et

Men rug til afgræsning er heller ikke uden udfordringer, og noget af det, man især skal være opmærksom på, er udsædsmængden.

- I skal sørge for, at der er 200 planter pr. kvadratmeter. Tjek spireevnen, især på frø fra sidste år, og så skal frøene ned i 2-3 centimeters dybde, og I kan sagtens blande det med rajgræsset, forklarede Hans Lund, som opfordrede til at være ekstra agtpågivende over for hybridrug og udelukkende vælge linjerug til afgræsning.

Når august måned rammer, går krudtet af rugen, og rajgræsset tager over.

teba@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 55 15 87

 

Produktion af græsprotein er i gang

Danmarks første kommercielle anlæg til fremstilling af græsprotein er etableret, så foder med græsprotein kan forventes klar i dette efterår. Seges afholder webinar om græsprotein den 14. september.

Er der fradrag for udgiften til høstfesten?

Høsten står for døren, og når den er i hus, skal det måske fejres med en hyggelig høstfest. Men hvor-dan er det egentlig med fradragsretten for landmanden? Og hvad med medarbejderne, beskatningen og momsen?

Planteavlskonsulenter rådgiver ud fra rigide regler

De massive krav til efterafgrøder sætter planteavlskonsulenters faglighed under pres, mener Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, der også mener, at nogle af dem bukker under for presset. Planteformand i L&F er uenig.

Kød i historisk fald

Både produktion og forbrug af kød ser ud til af falde globalt for andet år i træk.

Kartoffelavlere står midt i historisk eksperiment

En effektiv, ensartet vækststandsning i kartofler er kodeordet for et godt resultat, pointerer landskonsulent Lars Bødker, Seges.

Eksportportalen advarer om ekstreme temperaturer

EksportKontrolCentret tilbagesender mange logbøger i øjeblikket på grund af utilstrækkeligt hensyn til de varme temperaturer i de planlagte ruter.

Man må tidligt op

Mens de fleste danskere stadig sover, tager landmand Mikkel Andersen de første kartofler op, så de kan komme videre til pakkerierne, hvor de vaskes og pakkes.
Side 1 af 1892 (37824 artikler)Prev1234567189018911892Next