bannerPos

Ny prognose: Økologien blomstrer, og væksten fortsætter

Udsigten til økologiske vækstrater på 6-7 procent de kommende år glæder Hans Erik Jørgensen, formand for økologisektionen i Landbrug & Fødevarer.

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
07-07-2020 08:55
Fremtiden ser lys ud for produktion og forbrug af dansk økologi, og samtidig kommer der for alvor skub i eksporten de kommende år. Det viser en ny prognose fra Landbrug & Fødevarer på baggrund af virksomhedernes forventning til økologimarkedet frem mod 2025.

På ti år er økologien i dansk detailhandel vokset med hele 77 procent, og tendensen fortsætter med årlige vækstrater på cirka 7 procent. Også foodservicesektoren går fremad med en årlig vækst på cirka 6 procent. Det er især salget af økologiske mejeriprodukter, frugt og grønt, der ventes at stige mest i de kommende år.

Også eksporten af økologiske fødevarer ser ud til at fortsætte med at stige fra 2,9 milliarder kroner i 2018 til hele 5 milliarder kroner i 2025. Mejeriprodukter og grisekød er de største eksportvarer, men også eksporten af æg og grøntsager er i fremgang.  

- Man bliver jo i godt humør af at læse sådan en prognose. Det er rigtig positivt, at der hele vejen rundt – i detail, foodservice og på eksporten, forventes en pæn vækst frem mod 2025. Det giver god energi til os, ude på gårdene, der hver dag arbejder på at producere gode økologiske råvarer, siger formand for Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer, Hans Erik Jørgensen.

Forventer politiske initiativer

Med regeringens målsætning om at fordoble det økologiske areal, forbrug og eksport frem mod 2030 er det vigtigt at holde fokus på balancen mellem udbud og efterspørgsel, hvis perioder med overproduktion og afsætningsvanskeligheder skal minimeres.

- Med både regeringens og EU's ambitioner om at øge til økologiske areal, står vi med udsigt til at skulle sælge meget mere økologi end vi gør i dag. Det understreger vigtigheden af, at markedet og efterspørgslen følger med produktionen. Ellers bliver det ikke en økonomisk bæredygtig forretning for os økologiske landmænd, siger Hans Erik Jørgensen.

Derfor har branchen store forventninger til, at der findes den rette dosering politiske virkemidler og initiativer i den handlingsplan, som ventes offentliggjort i efteråret.

- Vi forventer, at indsatser omkring afsætning af økologiske fødevarer vil være højt prioriteret i den økologiske handlingsplan, ministeren har lovet at komme med til efteråret.

- Ligeledes forventer vi, at der bliver en styrket udviklings- og innovationsindsats. Med fokus på klimaneutralitet og bæredygtighed er fødevareproduktion i disse år inde i en rivende udvikling. Derfor er det vigtigt, at vi også i den økologiske sektor styrker vores viden og kompetencer lige fra forskerne og helt ud til landmanden indenfor områder som klima, miljø, biodiversitet og recirkulering af næringsstoffer. Ellers går vi bag af dansen, slutter Hans Erik Jørgensen.
 

Tæm din nye orne før den sætter tænderne i dit ben

- Husk på, at selv små tænder kan skære et stort hul i benet, lyder det fra svinekonsulent Anders Peter Andersen i Velas-Avisen.

Danske landmænd skal bruge mindre glyphosat for at undgå muligt forbud

Europaparlamentariker Asger Christensen opfordrer til at holde igen med glyphosat.

Vi kan tillade os at vente

Til trods for, at kornhøsten er en uge senere på det end normalt, anbefaler østjysk konsulent – med udsigt til en varm og solrig uge - at slå koldt vand i blodet, så vandprocenten kommer ned under de ønskede 15 procent i kornet.

Økolog satser på hvede

Jens Peter Skovsgaard i Branderup ved Tønder har gode erfaringer med at dyrke hvede - i år gælder det sorten Informer.

Der er en merindtjening i sigte ved at udskifte den gamle malkerobot

Driftsøkonom Søren Hansen fra Sagro, oplever lige nu mange malkerobotter, som står til udskiftning på grund af deres alder. Her er det ikke urealistisk at opnå en besparelse eller merindtjening på 140.000 kroner pr. år ved at udskifte den gamle med en ny, mener han.

Kraftig stigning i Kinas import af grisekød

Kina har i første halvår af 2020 øget importen af svinekød markant. Fra dansk side er eksporten til Kina af fersk/frosset svinekød steget med 250 procent, viser nye tal.

Så er der igen varer på hylderne

Både sælgere og købere af landbrugsejendomme valgte at »klappe hesten«, efter statsminister Mette Frederiksen tonede frem på skærmen og lukkede store dele af landet ned

L&F kalder miljøvismands beregninger for grænsende til det absurde

Argument om at strenge klimakrav til dansk landbrug får produktion til at flytte udenlands, holder ikke, hvis man med udenlands mener inden for EU, mener miljøvismand Lars Gårn Hansen. L&F helt uenig med professoren.
Side 1 af 1888 (37752 artikler)Prev1234567188618871888Next