bannerPos

To seniorer går fra borde

Frede Nielsen

Redaktionen

19-09-2019 11:36

Mere end 80 års erfaring forsvinder, når to af Sagros ansatte går på pension i denne måned. Revisor Frede Nielsen har været ansat i 42 år, mens Niels Juhl Kristensen har et år mere på bogen.

Frede Nielsen fra Naur ved Holstebro var som 21-årig den absolut yngste på holdet af teknologer på Vejlby Landbrugsskole, da han gik der i 1970’erne. Efter uddannelsen tog han en kort afstikker til Hillerød, før jobbet som økonomikonsulent på Landbrugscentret i Herning blev ledigt 1. september 1977.

Han kom til et landbrug i krise. Dengang med rentesatser på 20 procent, store gældsposter og mange tvangsauktioner. Langt de fleste kom dog godt igennem krisen. Frede Nielsen var med i mange møder mellem kreditgivere og landmænd for at finde gode løsninger.

Han har også et bud på det bedste ved jobbet:

- De bedste dage har altid været, når jeg har været med til at lave en økonomisk god forretning, eller vi har fået medhold i en sag ved Skat eller Ankestyrelsen.

Svære ekspropriationer

Niels Juhl Kristensen har arbejdet med tal, erstatninger og start af selskaber gennem to årtier. Han er landmandssøn fra Gamst ved Vejen og havde overvejet at overtage gården med 30 køer og 30 hektar, men tiden var ikke længere til, at en familie kunne leve af et landbrug af den størrelse.

Han fik i stedet job i det, der dengang hed Konsulentsammenslutningen i Herning. Han har ud over det traditionelle regnskab og rådgivning haft et utal af sager om etablering af virksomheder, hvor han har assisteret landmænd med at sikre deres virksomheder.

Den anden store klump af opgaver har været 280 erstatningssager i forbindelse med de to motorveje, der gennem hans periode er blevet etableret i området.

- Jeg har aldrig fået skæld ud på grund af regnskaberne, men omkring ekspropriationerne var der mange følelser på spil, selvom jeg hele vejen stod på landmændenes side.

Begivenheden markeres i morgen, fredag den 20. september, hos Sagro i Herning.

laj

Danish Crowns salg af Tulip Ltd helt på plads

Danish Crowns salg af britiske Tulip Ltd til det Nasdaq-noterede amerikanske selskab Pilgrim’s Pride Corporation er nu gennemført.

Aarhus-rektor ser ikke noget problem i Markagers alternative kvælstoftal

Rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen forsvarer professor Stiig Markagers ret til at ytre sig om udviklingen i kvælstofudledningen. Novana-rapporten er dog universitetets rådgivning til ministeriet, slår han fast.

Hvordan en bustur i 1993 førte til et landbrug med 2.500 ansatte

Tom Axelgaard var egentlig en jysk mælkeproducent, der sidst i 1980’erne så noget helt forkert i EU’s begyndende kvotepolitik. Men så åbnede Østeuropa sig pludselig.

Jagtrejsen er en stor risiko

Skyder du et vildsvin i udlandet, som er smittet med afrikansk svinepest, kan sygdommen overleve i kødet eller sætte sig på dit tøj, fodtøj, udstyr og hænder.

Markager bruges lystigt af medierne

Mindst 11 gange siden landbrugspakken blev vedtaget har professor Stiig Markager som eneste repræsentant for Aarhus Universitet deltaget i tv-indslag i enten TV-Avisen, TV2 Nyhederne eller Deadline for at tale om kvælstof.

Fleksibel BRSV-vaccine godkendt

Det Europæiske Lægemiddelagentur har godkendt den eneste BRSV-vaccine, der både kan gives ved forstøvning og injektion.
Side 1 af 1661 (33212 artikler)Prev1234567165916601661Next