bannerPos

Ny direktør i Dansk Maskinbørs A/S

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
31-07-2020 13:05
Med virkning fra den 1. august tiltræder Carsten Hougaard som ny direktør i Dansk Maskinbørs A/S. Tidligere ejer og ildsjælen bag Dansk Maskinbørs, Johannes Jensen, går nu på velfortjent pension efter mange år i den omskiftelige maskinbranche.

Carsten Hougaard begynder fra 1. august et nyt kapitel i sin karriere som direktør for Dansk Maskinbørs A/S.

Han er 48 år og har lang erfaring fra maskinbranchen og stor indsigt i forretningsudvikling, købmandskab og ledelse.

- Jeg ser frem til at blive en del af Dansk Maskinbørs A/S, hvor jeg glæder mig til at være med til at fortsætte og udvikle de fysiske auktioner såvel som online-auktionerne. Vi skal videreudvikle samarbejdet med eksisterende kunder, og vi skal vinde nye kunder gennem auktioner af høj kvalitet. Maskinbranchen er inde i en spændende udvikling, hvor Dansk Maskinbørs A/S også i fremtiden skal spille en vigtig rolle, siger Carsten Hougaard.

Også Danish Agro koncernen ser en spændende fremtid for Dansk Maskinbørs A/S. Jens Skifter, CEO for Danish Agro koncernens maskindivision, udtaler:

- Dansk Maskinbørs skal fortsat være det ledende auktionshus i landbrugsmaskinbranchen, hvor såvel indsættere som købere kan være sikre på at få en fornuftig pris på maskinerne, som bortauktioneres. Selskabet har en stærk platform og kompetente medarbejdere, som den fremtidige succes skal bygge på, siger han.

Dansk Maskinbørs A/S har hovedsæde i Herning og beskæftiger fire medarbejdere.

Carsten Hougaard kommer fra en stilling som salgsdirektør ved S. D. Kjærsgaard og har mange års erfaring fra både maskin- og byggebranchen. Privat er han gift og bosiddende i Thy.
 

Skadevoldere kan lure i frøgræs

- Nogle skadevoldere kan være aktive længe i efteråret. Og nogle kan fortsætte deres aktivitet helt frem i foråret. Det kan for eksempel være aksløberens larve eller larver af græsmøl, påpeger Kenneth Svensson fra VKST.

Efterlyser idéer til ny teknologi

Miljøstyrelsen efterlyser ideer til projekter i Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi for perioden 2021-22. Man kan deltage i online-møder og høre om muligheder for at søge medfinansiering.

Flere byrder i branchen

- Jeg er på stående fod langt mere bekymret for corona, end jeg er for afrikansk svinepest i Tyskland, lød det fra sektordirektøren for Seges Svineproduktion på et møde i denne uge.

Der er dømt prisfald på el købt på spotmarkedet

Der er flere forhold, der taler for, at elprisen vil falde, vurderer handelsrådgivningsfirmaet AgroMarkets i en analyse.

DanBred udvider i Danmark

DanBred udbygger sit netværk af opformeringsbesætninger med høj sundhedsstatus til eksport.

Regeringen holder fast i massivt efterafgrødekrav

Igen til næste år skal landmænd reducere kvælstofudledningen med 3.500 tons, hvilket svarer til over 370.000 hektar målrettede efterafgrøder. Det møder kritik fra BL-direktør.
Side 1 af 1930 (38587 artikler)Prev1234567192819291930Next