bannerPos

Corona fundet i nordjyske mink

Fødevarestyrelsen opfordrer minkejere til at kontakte deres dyrlæge, hvis de får mistanke om coronavirus i deres minkbesætning. Arkivfoto

AF: JACOB LUND-LARSEN

CHEFREDAKTØR
17-06-2020 12:03
Ud fra et forsigtighedsprincip bliver besætningen slået ned.

Ikke nok med, at skinpriserne er i bund. Nu viser det sig, at pelsdyravlerne også skal til at slås med corona.

Der var således coronavirus i prøver fra de mink fra en nordjysk minkbesætning, som Fødevarestyrelsen indsamlede og fik analyseret på Statens Serum Institut i weekenden. Det oplyser beredskabschef i Fødevarestyrelsen, Nikolas Kühn Hove.

Fødevarestyrelsen har fået analyseret prøver fra i alt 34 mink fra den nordjyske besætning. Det skete efter, at Styrelsen fra Patientsikkerhed konstaterede, at en patient med Covid-19 er tilknyttet minkfarmen.

- Da der i weekenden opstod mistanke om smitte blandt minkene, lagde vi i Fødevarestyrelsen omgående restriktioner ned over minkfarmen. Dermed har ingen dyr, og kun få medarbejdere, kunnet komme ind og ud af besætningen. Vi er i løbende kontakt med sundhedsmyndighederne om, hvordan medarbejderne på den berørte minkfarm skal forholde sig, og om håndteringen af det videre forløb, siger Nikolas Kühn Hove. 

Regeringen: Dyrenes skal aflives

Da det er første gang, at der er konstateret coronasmitte i en dansk minkbesætning, har regeringen ud fra et forsigtighedsprincip besluttet, at den smittede minkbesætning skal aflives, for at minimere risikoen for en eventuel smittespredning i den igangværende afklaringsfase, oplyses det.

Samtidigt vil der nu blive udarbejdet en teststrategi med henblik på at afsøge, om der er andre minkbesætninger i området, der er smittede, ligesom Fødevarestyrelsen i samarbejde med sundhedsmyndighederne vil udarbejde retningslinjer for, hvordan en lignende situation vil skulle håndteres fremadrettet.

Nikolas Kühn Hove minder om, at alle, der har kontakt med mink, stadig skal følge Fødevarestyrelsens almindelige hygiejneregler for besætningsbesøg i minkfarme. Dvs. vaske hænder og skifte tøj både inden og efter besøg blandt dyrene. Har man symptomer på Covid-19, skal man blive hjemme.

Kontakt dyrlægen ved mistanke

Mink, der får coronavirus, risikerer at få alvorlige vejrtrækningsproblemer og dø.

Fødevarestyrelsen opfordrer minkejere til at kontakte deres dyrlæge, hvis de får mistanke om coronavirus i deres minkbesætning. Dyrlægen skal kontakte Fødevarestyrelsen, hvis det viser sig, at der grundlag for mistanken.

I Nederlandene er der også blevet konstateret coronasmitte på en række minkfarme, og den hollandske regering har besluttet, at alle smittede besætninger skal aflives. De danske myndigheder har løbende været i dialog om denne udvikling med de nederlandske myndigheder.

jll@effektivtlandbrug.dk

telefon 63 38 25 48

Tæm din nye orne før den sætter tænderne i dit ben

- Husk på, at selv små tænder kan skære et stort hul i benet, lyder det fra svinekonsulent Anders Peter Andersen i Velas-Avisen.

Danske landmænd skal bruge mindre glyphosat for at undgå muligt forbud

Europaparlamentariker Asger Christensen opfordrer til at holde igen med glyphosat.

Vi kan tillade os at vente

Til trods for, at kornhøsten er en uge senere på det end normalt, anbefaler østjysk konsulent – med udsigt til en varm og solrig uge - at slå koldt vand i blodet, så vandprocenten kommer ned under de ønskede 15 procent i kornet.

Økolog satser på hvede

Jens Peter Skovsgaard i Branderup ved Tønder har gode erfaringer med at dyrke hvede - i år gælder det sorten Informer.

Der er en merindtjening i sigte ved at udskifte den gamle malkerobot

Driftsøkonom Søren Hansen fra Sagro, oplever lige nu mange malkerobotter, som står til udskiftning på grund af deres alder. Her er det ikke urealistisk at opnå en besparelse eller merindtjening på 140.000 kroner pr. år ved at udskifte den gamle med en ny, mener han.

Kraftig stigning i Kinas import af grisekød

Kina har i første halvår af 2020 øget importen af svinekød markant. Fra dansk side er eksporten til Kina af fersk/frosset svinekød steget med 250 procent, viser nye tal.

Så er der igen varer på hylderne

Både sælgere og købere af landbrugsejendomme valgte at »klappe hesten«, efter statsminister Mette Frederiksen tonede frem på skærmen og lukkede store dele af landet ned

L&F kalder miljøvismands beregninger for grænsende til det absurde

Argument om at strenge klimakrav til dansk landbrug får produktion til at flytte udenlands, holder ikke, hvis man med udenlands mener inden for EU, mener miljøvismand Lars Gårn Hansen. L&F helt uenig med professoren.
Side 1 af 1888 (37752 artikler)Prev1234567188618871888Next