bannerPos

Ny Trioliet fuldfodervogn leveret

Den nye Trioliet-fuldfoderblander sparer Jacob Nielsen (billedet) og hans driftsleder for et læs om dagen på den store bedrift, som tæller 740 jerseykøer. Jacob Nielsen nye Trioliet-fuldfoderblander er en X-range-model på 36 kubikmeter.

AF: PER JØRGENSEN

JOURNALIST
24-07-2020 18:25
Forleden leverede Stenderup A/S en ny, stor Trioliet-fuldfoderblander til mælkeproducent Jacob Nielsen ved Starup. Den nye foderblander sparer ham for et læs om dagen.

Stenderup i Rødding har solgt fodringsudstyr i mere end 30 år, og har i dag et stort velassocieret maskinprogram til mælke- og kødkvægsproducenterne i Danmark.

Stenderup er importør af Trioliet i Danmark og Norge, og udover Trioliet-importen har Stenderup også mærkerne Gehl, Seko, Altec, Shelbourne og Fella på maskinprogrammet til mælke- og kødkvægsproducenterne i Danmark.

Forleden leverede Stenderup deres tredje Trioliet-fuldfoderblander til mælkeproducent Jacob Nielsen.

- Jeg valgte at købe en Trioliet-fuldfoderblander igen, fordi den gamle Trioliet-vogn har kørt problemfrit og på grund af den gode service, som Stenderup tilbyder, fortæller Jacob Nielsen, der har en mælkeproduktion ved Starup på 740 jerseykøer.

Jacob Nielsen har kørt med Trioliet-fuldfoderblander siden 2008, hvor han blander godt 30 tons om dagen til den store besætning.

Lave driftsomkostninger

- I de ti år, jeg har kørt med Trioliet-fuldfoderblander, har mine driftsomkostninger årligt været på 9.000 kroner i gennemsnit, og jeg har ikke haft nedbrud på foderblanderen. Det må siges at være en fornuftig driftsomkostning, påpeger Jacob Nielsen.

Den nye Trioliet-fuldfoderblander fra Stenderup er model 3600 ZKX-T, 36 kubikmeter, der sparer Jacob og hans driftsleder for et læs om dagen.

Trioliet-fuldfoderblanderen er med totrinsgearkasse. Blanderen, der er en X-range-model, har en sneglegodstykkelse på 25 mm i bunden af sneglen og 22 mm i toppen af sneglen. Det giver 50 procent længere levetid på sneglen.

Trioliet er en hollandsk produceret fuldfoderblander og har siden 1950 lavet fodringsudstyr til husdyr. Trioliet blev startet af tre brødre (Trio), som hed Liet til efternavn.

per@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 20 25 10 37

Skadevoldere kan lure i frøgræs

- Nogle skadevoldere kan være aktive længe i efteråret. Og nogle kan fortsætte deres aktivitet helt frem i foråret. Det kan for eksempel være aksløberens larve eller larver af græsmøl, påpeger Kenneth Svensson fra VKST.

Efterlyser idéer til ny teknologi

Miljøstyrelsen efterlyser ideer til projekter i Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi for perioden 2021-22. Man kan deltage i online-møder og høre om muligheder for at søge medfinansiering.

Flere byrder i branchen

- Jeg er på stående fod langt mere bekymret for corona, end jeg er for afrikansk svinepest i Tyskland, lød det fra sektordirektøren for Seges Svineproduktion på et møde i denne uge.

Der er dømt prisfald på el købt på spotmarkedet

Der er flere forhold, der taler for, at elprisen vil falde, vurderer handelsrådgivningsfirmaet AgroMarkets i en analyse.

DanBred udvider i Danmark

DanBred udbygger sit netværk af opformeringsbesætninger med høj sundhedsstatus til eksport.

Regeringen holder fast i massivt efterafgrødekrav

Igen til næste år skal landmænd reducere kvælstofudledningen med 3.500 tons, hvilket svarer til over 370.000 hektar målrettede efterafgrøder. Det møder kritik fra BL-direktør.
Side 1 af 1930 (38587 artikler)Prev1234567192819291930Next