bannerPos

Svinenoteringen stiger igen

16-01-2020 13:27

Danish Crown sætter noteringen op for slagtesvin med 20 øre, så et kilo svinekød fra næste uge koster 13,80 kroner.

Dermed øger noteringspriserne i Danmark forspringet til noteringerne i de øvrige store svineksporterende lande i Europa.

Det europæiske marked for fersk grisekød ligger stadig en smule underdrejet efter en jule- og nytårsperiode med mange helligdage. Derfor er der rigeligt med grise, og dem, der slagtes, er relativt store.

- Udbuddet af fersk kød i Europa ligger til den høje side lige nu. Samtidig fornemmer vi, at en del tyske slagterier fryser mindre kød, end de typisk har gjort på den her årstid. Det hænger formentlig sammen med frygten for et udbrud af Afrikansk Svinepest, for vi så et tilsvarende reaktionsmønster i Tyskland, da Belgien blev ramt af ASF for halvandet år siden, fortæller markedsdirektør i Danish Crown, Lars Albertsen.

Det er særligt priserne på bove og kamme, der har været under pres siden nytår, mens priserne på brystflæsk, nakker og skinker er sivet.

- Vi står markant anderledes lige nu end de fleste af vores kolleger. Helt grundlæggende kan vi fryse mere og derfor eksporterer mere ud af Europa. Derfor valgte vi allerede i november at lukke en rækker ordrer til afskibning i januar, fordi vi på den ene side forventede en afmatning i Kina hen over det kinesiske nytår, og på den anden side altid ser en ubalance i Europa i januar. At ubalancen i Europa er så stor, som den er, er kommet som en overraskelse, men vil formentlig rette sig i løbet af nogle uger, siger Lars Albertsen.

Mens salget til Kina er trægt i øjeblikket på grund af den kommende ferieperiode, så er der en stabil afsætning til Japan.

Kom med Effektivt Landbrug til Japan

Oplev besøg hos japanske landmænd sammen med andre danske landmandskolleger. Oplev ved selvsyn ét af de vigtigste højværdimarkeder for danske landbrugsprodukter på en studietur sidst i juni.

Landbrugseksporten til Japan kan tæt på fordobles de kommende år

For præcis et år siden startede den nye frihandelsaftale mellem Japan og EU. Med den aftale ser Landbrug & Fødevarer et særligt stort potentiale for kraftig at øge eksporten af grisekød, mejeriprodukter og ingredienser, da aftalen stort set fjerner al told de kommende 10-15 år.

Udbyttet skal måles i årets grovfoderhøst

Mere og bedre viden om dine udbytter er vejen til at forbedre dem, mener Seges.

Tysk slagtesvinenotering stiger

Spændingen stiger på det tyske slagtesvinemarked. På den ene side er udbuddet lille, og tyske omsættere kæmper om slagteklare grise. På den anden side mangler der stadigvæk prispositive impulser både på kødmarkedet i Europa og i tredjelandene.

- Vi er de rigtige landmænd

Både folketingsmedlemmer og medierne er ved at få øjnene op for foreningens argumenter. Det kniber mere med regeringerne, mener BL-toppen, der på foreningens generalforsamling onsdag eftermiddag prikker til »de talende jakkesæt på Axelborg«.
Side 1 af 1780 (35582 artikler)Prev1234567177817791780Next