bannerPos

Danish Crown fastholder svinenotering og udsætter slagtninger

Svineproducenternes tilmeldinger af svin er højere end ventet, og derfor forventer Danish Crown i næste uge at udsætte modtagelsen af omkring 79.000 grise. Arkivfoto
06-08-2020 14:04

Tilmeldingen af slagteklare svin til Danish Crown er højere end ventet, og derfor forventer selskabet i næste uge at udsætte modtagelsen af omkring 79.000 grise. Uændret svinenotering.

Danish Crown fastholder svinenoteringen på 10,50 kroner i næste uge.

Det europæiske marked for grisekød er lige nu præget af ferieperioden i Sydeuropa, og så spænder et stigende antal corona-tilfælde rundt om i Europa ben for fortsat fremgang i foodservice-segmentet, skriver selskabet i en kommentar.

- Markedet er fortsat præget af stabilitet, men den stigning i aktiviteten, som vi ellers har set de seneste uger, er nu fladet ud, fordi der er usikkerhed om planerne for den videre genåbning rundt omkring i Europa. Omvendt er der en stabil eksport til Kina, men kursen på dollar er faldet op mod 10 procent siden midten af maj, og det tager desværre toppen af de ellers pæne priser, som vi sælger til i Kina, siger Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown Pork.

Der er en jævn efterspørgsel på forender, bove og nakker, mens afsætningen af kamme, bacon og brystflæsk er stabil. Priserne på skinker er derimod en smule under pres, fordi flere af de store kunder i Sydeuropa lige nu holder ferie.

- De udsving vi ser i Europa lige nu, er faktisk helt normale for årstiden. Det, der er unormalt, er, at vi i det sene forår og i de første sommermåneder så faldende priser, hvor vi normalt ellers har stigende priser. Den tumult er markedet ved at komme sig over, men tempoet i den fortsatte genåbning i Europa kommer til at betyde meget for priserne i de kommende måneder, siger Lars Albertsen. 

Halv kapacitet i Ringsted

Slagteriet i Ringsted er indtil videre lukket ned for eksport til Kina og kører på halv kapacitet.

Tilmeldingen til indeværende uge er ligesom de foregående uger højere end forventet, og det gør, at der vil blive behov for at udsætte omkring 79.000 grise i næste uge.

- For søernes vedkommende udsættes der 600 søer til uge 33, og slagteriet i Skærbæk tager overarbejde de første fire dage i næste uge. Det øger slagtekapaciteten, og med den nuværende tilmelding udsættes der dermed 400 søer til uge 34, lyder det fra Danish Crown.

mip

Øko-drift deler bornholmske politikere

Forleden var der uenighed mellem højre og venstre i kommunalbestyrelsen på Bornholm om, hvorvidt regionskommunen skal støtte opkøb at landbrug til øko-omlægning.

Vi har brug for et grønt landbrug

Forud for efterårets forhandlinger om grøn skattereform lyder det her fra to af Venstres ordførere, at partiet går ind for en co2-afgift. Det må dog ikke betyde, at der bliver sendt arbejdspladser ud af landet.

Arla forventer britiske prisstigninger ved hårdt brexit

Det britiske marked var lukrativt for Arla i årets første halvår. Men med 100 dage tilbage af den midlertidige overgangsordning, stiger nervøsiteten nu hos Peter Giørtz-Carlsen, der er chef for Arla Europa. Det skriver Fødevarewatch.

Min oplevelse med påstået overgødskning på grund af konsulentfejl

I weekenden skrev Effektivt Landbrug om en landmand, der i retten var blevet frikendt for overgødskning efter, at hans konsulent havde begået en fejl i gødningsretten. Det fik Jørgen Mose Hansen til at huske på sin egen sag, som han fortæller om her.
Side 1 af 1926 (38516 artikler)Prev1234567192419251926Next