bannerPos

Angreb i Saudi Arabien rammer olieprisen

Dagsgraf: Brent i dollar pr. tønde Olieprisen stiger kraftigt ved den nye uges begyndelse, efter weekendens droneangreb mod Saudi Arabiens store olieanlæg.

Peter Arendt

Markedsanalytiker minAgro.dk
16-09-2019 17:38
Lørdag blev saudiarabiske olieanlæg angrebet og det øger den i forvejen ustabile situation i Mellemøsten. Angrebet betyder, at 5 procent af den globale olieproduktion nu lukkes ned og konsekvensen heraf kan ses på olieprisen, der stiger kraftigt her ved ugens begyndelse.

Det er endnu uvist hvem der stod bag weekendens angreb på saudiarabiske olieanlæg. Pilen peger dog kraftigt mod Iran og med den i forvejen tilspidsede konflikt mellem USA og Iran, skaber angrebet bekymrede miner hos de oliehandlende. Det ses i den grad på olieprisen, der ved ugens begyndelse stiger med mere en 10 procent. Donald Trump har hen over weekenden meddelt, at han og USA står klar med et modangreb, når det endegyldigt verificeres, hvem der står bag det voldsomme angreb.

Angrebet betyder, at næsten halvdelen af Saudi Arabiens olieproduktion må lukke ned. Helt konkret betyder angrebet, at Saudi Arabien nu må lukke ned for produktionen af næsten 6 millioner tønder olie på dagligt plan. Det svarer godt og vel til 5 procent af verdens samlede olieproduktion på dagligt basis. At olieprisen så stiger med langt mere end 5 procent i et enkelt huk, kan umiddelbart virke som lidt af en overreaktion. Det er blot ikke tilfældet. For man frygter nu at spændingerne i Mellemøsten og den verserende konflikt mellem USA og Iran vil tage til. Hvis det altså viser sig, at det er Iran, der står bag weekendens angreb i Saudi Arabien. Hvis dette er tilfældet, så vil USA og Saudi Arabien slå igen i et koordineret modangreb og det vil ikke kun optrappe situationen, men ligeledes ramme den globale olieproduktion som en hammer.

Olieprisen kraftigt op ved ugens begyndelse

Derfor stiger olieprisen kraftigt ved ugens begyndelse. Forleden gik jeg atter i luften med en købsanbefaling på olie. Denne anbefaling kom uden den mindste anelse om det voldsomme droneangreb mod den saudiske olieproduktion i weekenden. Der er en overordentlig stor risiko for, at angrebet vil sætte gang i en lavine af problemer i Mellemøsten og derfor reducere voldsomt i OPEC-landenes olieproduktion. Derfor er der også en overordentligt stor risiko for at olieprisen skal stige kraftigt i den kommende tid.

I første omgang har jeg mål for olieprisen oppe ved toppene fra april måned ved 75 dollar pr. tønde. Da mandagens handel begyndte på oliebørsen, foretog den europæiske referenceolie et kraftigt hop op til 72 dollar. Dermed blev mit første mål for olieprisen næsten en realitet i blot et enkelt og kortvarigt huk. I skrivende stund, mandag formiddag, falder olieprisen dog en del tilbage og handler i skrivende stund til 66 dollar pr. tønde.

Det betyder dog ikke, at olieprisen er færdig med at falde. Jeg ser det som meget muligt at olieprisen i løbet af de kommende måneder skal søge helt op mod 90 dollar pr. tønde. Et niveau olieprisen sidst var oppe at tangere tilbage i oktober måned sidste år. Skulle USA og Saudi Arabien gå hen og lave et koordineret angreb mod Iran, så vil spændingerne i Mellemøsten blive uoverskuelige og det vil i givet fald kunne resultere i en oliepris, der vil gå meget kraftigt op i den kommende tid. Mere end hvad man kunne forestille sig.

Jeg tvivler med andre ord på at olieprisen skal tilbage mod de 50 dollar vi så omkring årsskiftet og fastholder derfor min anbefaling om at købe olie til lager nu.

Danish Crowns salg af Tulip Ltd helt på plads

Danish Crowns salg af britiske Tulip Ltd til det Nasdaq-noterede amerikanske selskab Pilgrim’s Pride Corporation er nu gennemført.

Aarhus-rektor ser ikke noget problem i Markagers alternative kvælstoftal

Rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen forsvarer professor Stiig Markagers ret til at ytre sig om udviklingen i kvælstofudledningen. Novana-rapporten er dog universitetets rådgivning til ministeriet, slår han fast.

Hvordan en bustur i 1993 førte til et landbrug med 2.500 ansatte

Tom Axelgaard var egentlig en jysk mælkeproducent, der sidst i 1980’erne så noget helt forkert i EU’s begyndende kvotepolitik. Men så åbnede Østeuropa sig pludselig.

Jagtrejsen er en stor risiko

Skyder du et vildsvin i udlandet, som er smittet med afrikansk svinepest, kan sygdommen overleve i kødet eller sætte sig på dit tøj, fodtøj, udstyr og hænder.

Markager bruges lystigt af medierne

Mindst 11 gange siden landbrugspakken blev vedtaget har professor Stiig Markager som eneste repræsentant for Aarhus Universitet deltaget i tv-indslag i enten TV-Avisen, TV2 Nyhederne eller Deadline for at tale om kvælstof.

Fleksibel BRSV-vaccine godkendt

Det Europæiske Lægemiddelagentur har godkendt den eneste BRSV-vaccine, der både kan gives ved forstøvning og injektion.
Side 1 af 1661 (33212 artikler)Prev1234567165916601661Next