bannerPos

Mod på at gøre det bedre?

Det er kun lige med det yderste af neglene, at planteavlen giver positivt driftsresultat hen over årene. Kan vi være tilfredse med det?, spørger Hans Jeppe Andersen. Arkivfoto

AF: DEBATINDLÆG

08-08-2020 11:04
Et driftsresultat mellem nul og en halv million kroner for et fuldtidsjob er ikke tilfredsstillende.

Af Hans Jeppe Andersen, chef for Sagro Planter & Miljø

Naturligvis kan ingen træffe afgørende beslutninger på basis af et enkelt års resultat, uanset om det er godt eller skidt. Der skal mere til, og især er det vigtigt at se på dine egne tal – ikke en generel statistik.

Den generelle statistik over markøkonomi er ikke opløftende læsning, men hvad siger din egen årsrapport? Det er her, det bliver lidt besværligt, fordi det kræver systematisk registrering af data. Men det bliver superspændende, fordi det netop er din bedrift, det handler om. Gør jeg det skidt, eller gør jeg det godt? Skaber jeg et godt økonomisk resultat?

Med det yderste af neglene

For at holde fokus på økonomien skal vi huske at snakke om kroner frem for kilo. Som figur 1 viser, så er det kun lige med det yderste af neglene, at planteavlen giver positivt driftsresultat hen over årene. Kan vi være tilfredse med det? Driftsresultatet skal dække ejeraflønning og risiko, så et niveau mellem nul og en halv million kroner for et fuldtidsjob er ikke godt nok.

Noget skal ændres for at opnå et bedre økonomisk resultat. For at få succes med det skal vi til at arbejde meget mere med at skabe overblik. Hvor kommer pengene fra, hvor er det værdierne skabes? Hvor bliver pengene af, hvor er der tab og ineffektivitet? Det er væsentligt at kende sit udgangspunkt for at skabe en forandring til det bedre. 

I din årsrapport, kan du finde mange informationer, der hjælper dig til at bruge kræfterne på det, der kan forbedre din markøkonomi. I tabel 1 vises et eksempel med fraktilanalyse for majs til helsæd på en model-ejendom. Der ligger naturligvis også fraktilanalyser for dine øvrige produktionsgrene.

Fraktilanalysen er visuel stærk, giver et godt overblik og er god at bruge til udpegning af indsatsområder. Her viser de gule markeringer, hvor landmanden ligger i sin majsproduktion. Og det giver mulighed for at udpege områder, hvor han vil gøre en indsats.

Det vil give god mening at arbejde med udbyttet og med maskinomkostninger. Begge ligger i »det røde felt«, så her er der plads til forbedring. Tabel 1 viser også, at der er 900 kroner pr. hektar at hente, når det lykkes at opnå et resultat på niveau med gennemsnittet.

Sørg for sparring

Det er nemmere sagt end gjort, og for at flytte sig skal der en erkendelse til og en motivation, der gør, at man beslutter sig for at gøre det bedre. Der skal laves en handlingsplan med et mål for indsatsen, og hvad der skal til for at nå i mål. Og så skal der ligge en forpligtelse på at forfølge målet.

Der er vigtigt ikke at stå selv med det. Sådan tror jeg, de fleste har det. Hvis der er én, der spørger ind, giver sparring og hjælper med at følge op, så er chancen for at nå målet meget større. 

 

Dette er et debatindlæg, som vi har valgt at offentliggøre på vores hjemmeside og/eller i et eller flere af vores printmedier. Indlægget er udelukkende et udtryk for skribentens egne holdninger.

Landmand slipper for at bøde for rådgivers fejl

En fejl i gødningsregnskabet begået af landmandens konsulent betød anklage for overgødskning og en bøde på 16.000 kroner. Konsulenten tog på vegne af landmanden sagen til retten, og landmanden er nu frikendt. - Historisk afgørelse, lyder det fra konsulenten, Vagn Lundsteen.

Videoer om so-overlevelse

Seges Svineproduktion og dyrlæge Andreas Birch fra Ø-Vet belyser i et samarbejde, hvor det er bedst at skride ind for at forebygge en lav so-overlevelse. Det kan man høre om i nye videoer fra Svineproduktion.dk.

Indgå forpagtningsaftaler hvis du ikke kan stå for presset

Sprøjteforbud i BNBO er »tvangs-økologisering«, lyder det fra forening, der har lagt sag an mod staten for tiltaget. Foreningen opfordrer landmænd til tage deres forholdsregler, hvis de alligevel vælger at skrive under på »frivillige« aftaler med kommunerne om pesticider.

Jysk vil snart kun have træ fra FSC-skov

Alle nye træprodukter i Jysk skal være produceret af FSC-certificeret træ fra 1. januar 2022. Ved udgangen af 2024 vil alt træ brugt til møbelkædens produkter være FSC-certificeret.

Majs er kommet i fokus

Flere nye tilfælde med afrikansk svinepest er hen over ugen blevet konstateret i Tyskland. Det er dog ikke kun den afrikanske svinepest, der bekymrer landbrugsmarkedet. Det samme gør udviklingen i den globale forsyningssituation for majs, hvor den ene produktionsnedskrivning følger efter den anden.

I skovens dybe stille ro…

Naturen kan lindre og give psykisk sårbare ro. Et flertal i Folketinget vil nu hjælpe flere psykisk sårbare ud og få glæde af naturen gennem et partnerskab mellem Miljøstyrelsen og Landsforeningen Sind.

Barkbiller koster skovejere kassen

Skovbruget i Centraleuropa er hårdt ramt af billeangreb og oplever store tab. Skovdyrkerne opfordrer danske skovejere til at holde godt øje med angreb i bevoksningerne.

Forventer normalt marked

Skovfoged Klaus Lindhardtsen har positive forventninger til de kommende måneder.

Tiden er oplagt til skovning af løvtræ

Verdensøkonomien påvirker løvtræsmarkedet, og de senere år er forårsmarkedet lukket ned allerede efter kort tid. Er man skovejer og har løv på hylden, kan efteråret derfor være en god mulighed for afsætning, råder skovfoged.
Side 1 af 1924 (38477 artikler)Prev1234567192219231924Next