bannerPos

Penge at hente på frisk græs

Fodring med frisk græs giver ifølge Jørgen Søndergaard Madsen større udbytte og mere protein end fodring med ensilage.

Redaktionen

01-10-2019 10:55
Ifølge Jørgen Søndergaard Madsen, Maksigrass, kan en økolog hente over 1.000 kroner pr. ko ved at fodre med frisk græs i sommerperioden frem for ensilage. Konventionelle kan hente cirka halvt så meget.

Det at ensilere sit græs for at bruge det i sommerperioden kan sammenlignes med en jordbæravler, der plukker fine og værdifulde bær i juni måned for at lave dem til marmelade og sælge det ved vejkanten næste sommer.

- Det er groft sat op, men der er noget om det, siger Jørgen Søndergaard Madsen, økologisk mælkeproducent ved Skjern og indehaver af firmaet Maksigrass.

- Gennem de erfaringer, jeg har gjort mig de seneste tre år med store mængder frisk græsfodring på stald, er det min påstand, at en økolog taber et potentiale på 5.000-6.000 kroner pr. hektar kløvergræs, han anvender til opfodring af græsensilage kontra opfodring i frisk tilstand, siger han og henviser til Troels Kristensen på AU Foulum, der i et studie over fem år har opgjort nettoudbytterne for økologer til cirka 5.400 foderenheder pr. hektar græs på agermarkerne. For konventionelle lød tallet på cirka 7.400 foderenheder.

- Ved frisk græsfodring nærmer vi os forsøgsudbytter på 10.000-12.000 foderenheder i frisk græs, lyder det fra Jørgen Søndergaard Madsen, der i oktober måned afholder tre gårddemoer med fokus på Maksigrass-konceptet.

Over 1.000 kroner pr. ko

Jørgen Søndergaard Madsens regnestykke

Netto avl: 3.000 ekstra foderenheder á 1 krone ved fodring med frisk græs = 3.000 kroner

- Og 3.000 foderenheder er lavt sat i forhold til Troels Kristensen og mine egne tal, siger Jørgen Søndergaard Madsen

Ekstra protein: 9.000 kilo tørstof med 4 procent ekstra protein svarer til cirka 700 kilo sojabønner á 4,5 koner = 3.150 koner

I alt: 6.150 kroner

Ved fem køer pr. hektar frisk græs: 1.230 kroner

- Ved frisk græsfodring har vi også et betydeligt større proteinudbytte at gøre godt med. En forskel på 20-25 procent er ikke unormalt. Ensilage ligger omkring 18 procent protein, mens frisk græs ligger omkring 22 procent. Ingen ammoniumtal på frisk græs, samt et relativt stort kløverbladtab i marken undgås ved frisk græsfodring, siger han og konkluderer:

- Vælger man at ensilere græs for at bruge det i fodringen i sommerperioden påfører kvægbrugeren sig et tab på. 6.000-7.000 kroner pr. hektar, siger Jørgen Søndergaard Madsen og deler resultatet med fem køer pr. hektar for at nå frem til et potentiale på godt 1.000 kroner pr. ko fodret med frisk græs.

Udbytteregistrering med forkert udgangspunkt

Jørgen Søndergaard Madsen mener, at man i dag lukker øjnene for et kæmpe gab mellem forsøgsudbytter i kløvergræs og de nettoudbytter, der opnås et år efter, når ensilagen er opfodret.

- Udbytteregisteringen tager i dag udgangspunkt i vægt på frakørselsvognene, NIR på snitteren eller opmåling i silo. I alle tilfælde har vi ikke kendskab til den mængde grønmasse, der står på marken, når skårlæggeren begynder. Det er i marken, vi har den største tab og tab af de mest værdifulde ingredienser, konstaterer han.

- På den netop afholdte fodringsdag i Herning lancerede man »Udbytteregistrering version 4.0«. Selv her tager man udgangspunkt i den mængde, der køres til silo. Ikke den mængde, der står på marken. Man begynder tidtagningen midt i et maratonløb, mener Jørgen Søndergaard Madsen.

Skår skygger

Udover udbyttetab fra mark over ensilagestakken og ind på foderbordet ser Jørgen Søndergaard Madsen en anden ulempe ved ensilering. Skårene på marken.

- Græs, der er skårlagt, dækker for sollys. Græs kan ikke undvære sollys i vækstsæsonen, men om vinteren gør det ingenting. En stub, der måske har været dækket i 1-2 døgn, har en langsommere opstart end marker, hvor græsset er fjernet i én arbejdsgang. Fire-fem slæt med dette resultat giver måske 15-20 ekstra dage med genvækst. 20 dage á 70 kilo tørstof om dagen, og vupti, så står man med 1.400 kilo ekstra tørstof.

Og han ser ikke noget problem i at få afsat de ekstra græsmængder.

- Det er så heldigt, at køernes foderoptagelse er større i frisk græs kontra ensilage. 16-18 kilo tørstof pr. ko pr. dag i frisk græs er ingen problem. Så når der fodres med frisk græs spares der tilskudsfoder, både i kilo og kroner. Man kan gå meget på kompromis med næringstofindholdet i tilskudsfoderet, når frisk græs udgør en stor andel, siger Jørgen Søndergaard Madsen og laver igen et regnestykke, der også finder cirka 1.000 kroner pr. ko.

Han understreger, at de økonomiske aspekter er knapt så store for en konventionel mælkeproducent på grund af prisforskelle på energi og især på protein.

- Et godt bud er, at der omkring det halve at hente for konventionelle – afhængig af hvor højt, man går op i frisk græs, siger friskgræsfortaleren, der dog erkender, at fodring med frisk græs ikke er lutter lagkage.

- Jeg er helt med på, at der er udfordringer i frisk græs-fodring, men mange af dem er sejlivede myter fra Tårup-grønthøsterens tid. Maksigrass-konceptet har sorteret voldsomt ud blandt ulemperne.

cc

Danish Crowns salg af Tulip Ltd helt på plads

Danish Crowns salg af britiske Tulip Ltd til det Nasdaq-noterede amerikanske selskab Pilgrim’s Pride Corporation er nu gennemført.

Aarhus-rektor ser ikke noget problem i Markagers alternative kvælstoftal

Rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen forsvarer professor Stiig Markagers ret til at ytre sig om udviklingen i kvælstofudledningen. Novana-rapporten er dog universitetets rådgivning til ministeriet, slår han fast.

Hvordan en bustur i 1993 førte til et landbrug med 2.500 ansatte

Tom Axelgaard var egentlig en jysk mælkeproducent, der sidst i 1980’erne så noget helt forkert i EU’s begyndende kvotepolitik. Men så åbnede Østeuropa sig pludselig.

Jagtrejsen er en stor risiko

Skyder du et vildsvin i udlandet, som er smittet med afrikansk svinepest, kan sygdommen overleve i kødet eller sætte sig på dit tøj, fodtøj, udstyr og hænder.

Markager bruges lystigt af medierne

Mindst 11 gange siden landbrugspakken blev vedtaget har professor Stiig Markager som eneste repræsentant for Aarhus Universitet deltaget i tv-indslag i enten TV-Avisen, TV2 Nyhederne eller Deadline for at tale om kvælstof.

Fleksibel BRSV-vaccine godkendt

Det Europæiske Lægemiddelagentur har godkendt den eneste BRSV-vaccine, der både kan gives ved forstøvning og injektion.
Side 1 af 1661 (33212 artikler)Prev1234567165916601661Next