bannerPos

Opfeder jerseytyrekalve og sælger lokalt

Karen Freiesleben i stalden hos kalvene, som besøgende også kan se og klappe, når de handler i gårdbutikken. Fotos: Henrik Sieben

Henrik Sieben

Journalist
14-09-2019 07:15
Karen Freiesleben og Torben Olsen har gennem flere år fast haft 50 jerseytyrekalve på stald. De opfordrer andre til at lave gårdbutikker og sælge gennem lokale supermarkeder, men medgiver også, at der skal mentalt overskud til, da kunderne stiller krav.

Karen Freiesleben og sin mand Torben Olsen opfeder jerseytyrekalve og sælger dem gennem deres gårdbutik nær Askeby på Møn under navnet Velfærdskød. Hvert år flytter 35 malkekvægskalve, primært renracet Jersey, ind og bliver der indtil de er omkring 18 måneder gamle og har opnået en passende størrelse til slagt.

Kalvene fodres med egenproduceret grovfoder og bliver efter slagt blandt andet til vaccumpakket frostkød, pølser, bacon, røget svinemørbrad og røget hamburgerryg.

Dyrene slagtes og skæres op på Stensved Slagtehus, hvorefter en del ryges hos Tofts Røgeri i Stege.

Undgår aflivninger

Parret går op i at kødet smager af noget, er korrekt modnet og uden tilsætningsstoffer.

- Vi har valgt at opdrætte tyrekalve af racen Jersey på den baggrund, at de i den moderne mælkeproduktion er et »spildprodukt«, som alternativt aflives, fortæller Karen Freiesleben og opfordrer andre til at gå samme vej.

- Mange flere kvægbrugere bør fede tyrekalvene op selv og gerne til direkte afsætning til forbrugerne. Alternativt bør flere specialiserer sig i at fede kalve op, tage flere kalve til sig, og ligeledes gerne med salg fra gårdbutik for øje, siger Karen Freiesleben og fortsætter:

- Når det glæder afsætning af kalvekød, så må vi konstatere at for alle de traditionelle afsætningskanaler af kalve går det ikke særlig godt. Det er simpelthen fordi noteringen går den gale vej og er nærmest omvendt proportionel med svinepriserne på det seneste, lyder det.

Sætter sin egen notering

Karen Freiesleben oplever stor frustration over priserne og kender flere, der er stoppet. Derfor opfordrer hun mange flere til at gå ind og tage bolden op, beholde kalvene hjemme, fede dem op og sælge dem direkte til forbrugerne.

- Dermed kan man i princippet også selv sætte sin egen »notering«.

Hvis man dyrker det lokale marked, er det Karen Freiesleben erfaring at man kan producere fint kød, som kan sælges til fornuftige penge, men det kræver at man selv har grovfoderet.

- I modsat fald er der ikke økonomi i det, for skal man ud og købe foder, kan det slet ikke betale sig, siger hun.

Kontakt lokale supermarkeder

Karen Freiesleben fortæller at man som producent kan lave en aftale med lokale supermarkeder eller for eksempel andre gårdbutikker.

- Stadig flere supermarkeder, også inden for Coop, begynder direkte afsætning. Tilsvarende er der nogle slagtere, der gerne vil have lokalt produceret kød, ikke mindst med tanke for den aktuelle klimadebat, forklarer hun.

Karen Freiesleben erkender, at det ikke er noget man kommer sovende til og det kræver overskud.

- Kunderne der kommer her, vil gerne se at dyrene har det godt. Derfor fordrer det nogle gange lidt ekstra tid, for de vil gerne have en mulighed for at kigge ud i marken, eller se dyrene på stald.

Kunderne betaler for den gode historie

Mange af kunderne hos Velfærdskød kan godt lide historien bag det kød de spiser.

- Folk vil gerne betale for den gode historie – og de der kan det og køber dansk produceret kalvekød, er med til at bibeholde dyrevelfærd i Danmark, mener hun.

Afsluttende medgiver Karen Freiesleben at ud over det mentale overskud, så skal der også være overskud af grovfoder og græs på marken til at fede kalvene op:

- I modsat fald er der ikke økonomi i det, for skal man ud og købe foder, kan det slet ikke betale sig.

Danish Crowns salg af Tulip Ltd helt på plads

Danish Crowns salg af britiske Tulip Ltd til det Nasdaq-noterede amerikanske selskab Pilgrim’s Pride Corporation er nu gennemført.

Aarhus-rektor ser ikke noget problem i Markagers alternative kvælstoftal

Rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen forsvarer professor Stiig Markagers ret til at ytre sig om udviklingen i kvælstofudledningen. Novana-rapporten er dog universitetets rådgivning til ministeriet, slår han fast.

Hvordan en bustur i 1993 førte til et landbrug med 2.500 ansatte

Tom Axelgaard var egentlig en jysk mælkeproducent, der sidst i 1980’erne så noget helt forkert i EU’s begyndende kvotepolitik. Men så åbnede Østeuropa sig pludselig.

Jagtrejsen er en stor risiko

Skyder du et vildsvin i udlandet, som er smittet med afrikansk svinepest, kan sygdommen overleve i kødet eller sætte sig på dit tøj, fodtøj, udstyr og hænder.

Markager bruges lystigt af medierne

Mindst 11 gange siden landbrugspakken blev vedtaget har professor Stiig Markager som eneste repræsentant for Aarhus Universitet deltaget i tv-indslag i enten TV-Avisen, TV2 Nyhederne eller Deadline for at tale om kvælstof.

Fleksibel BRSV-vaccine godkendt

Det Europæiske Lægemiddelagentur har godkendt den eneste BRSV-vaccine, der både kan gives ved forstøvning og injektion.
Side 1 af 1661 (33212 artikler)Prev1234567165916601661Next