bannerPos

Nyt virtuelt hegn kan øge udbytterne af afgræsning

Der er flere fordele ved at få et virtuelt hegn via No fence-appen.

AF: HENNING K. ANDERSEN

JOURNALIST
30-09-2019 10:30
Med et nyt usynligt, virtuelt hegn kan mælkeproducenter sætte deres køer på nyt græs hver dag uden at skulle flytte et fysisk hegn. – Det kan være en revolution indenfor afgræsning og give mere end dobbelt så stor udnyttelse, vurderer kvæg -og økologirådgiver Claus Larsen.
Med en telefon og en app i hånden kan mælkeproducenter via GPS indtegne et virtuelt hegn på deres arealer.

Køerne eller andre kreaturer skal derefter have et nakkehalsbånd på. Halsbåndet giver i første omgang et advarselssignal fra sig, hvis koen nærmer sig det virtuelle hegn, og kommer den fortsat tættere, vil den få et stød.

Systemet, der hedder No Fence, kører i Norge, hvor både landmænd med køer og geder bruger systemet. Dog ikke i så store besætninger som i Danmark og i højere grad ved mindre flokke, der afgræsser naturområder.

- Hvis det her kunne komme til at køre i Danmark, vil det være en revolution indenfor afgræsning. Tanken er helt genial, siger Claus Larsen, der er kvægrådgiver i KvægXperten og økologirådgiver i Agri Nord.

Han blev præsenteret for systemet ved en nordisk konference for økologi i sidste uge.

Praktikken bremser den optimale løsning
Det er absolut bedst at give køerne et nyt stykke græs hver dag. Men i praksis er det de færreste, der har tid og mulighed for at flytte et fysisk hegn hver dag.

- Der er nogle, der gør det, men det er de færreste, siger Claus Larsen.
Den problemstilling kan nu være en saga blot med den nye app.

Dobl op på udbyttet
Hvis køerne lukkes på den samme græsmark dag efter dag, vil græsudbyttet falde.

- Ved at anvende små folde, giver det højere udbytte. Der er dokumentation for, at hvis man giver nyt græs hver dag, og i øvrigt har en stram styring af sine afgræsningsmarker, kan man øge udbytterne fra 1.000 op til 2.200 foderenheder pr. ko på en sæson, siger Claus Larsen.

Det skyldes blandt andet, at køerne træder mindre græs ned, og at græsset får den hviletid, det har behov for, for at give maksimalt udbytte.

Derudover får køerne en mere jævn og ensartet fodring, når de hver dag får det samme friske, nye græs. Det betyder også, at de æder mere og dermed får en højere foderoptagelse.

1900 droppet som referenceår: - De får et direktivproblem

Fra Seges påpeger man forud for eksperthøring i næste uge, at det strider mod EU’s vandrammedirektiv at droppe år 1900 som referenceår for klorofyl, mens man fastholder år 1900 som referenceåret for udbredelsen af ålegræs.

Miljøgodkendelse til andre staldsystemer

Ikke alle stalde passer ind i de traditionelle kasser i en miljøansøgning. SvineRådgivningen meddeler, at de har god erfaring med sådanne sager.

IGC forventer global overskudsproduktion i 2020

IGC, The International Grains Council, forventer en overskudsproduktion af afgrøder på globalt plan i sæsonen 2020 og 2021. Men det er ikke fra Europa, den store afgrødeproduktion i givet fald vil komme.

Mild morgenluft for industriel slagtesvineproduktion

Længe før klimadagsordenen blev sat af politikere og befolkning, var AgriFarm A/S klar med miljø- og klimavenlige løsninger for slagtesvineproduktion, der gør en industriel storstald til en venlig nabo.

Få tjek på smittebeskyttelsen i staldene

- Vi burde se på smittebeskyttelse i vores stalde som bedriftens virusprogram, anbefaler faglig chefkonsulent Anja Juul Freudendal, Velas byggerådgivning.

- Udvikling er mit opium

Flemming Fuglede Jørgensen er i gang med et generationsskifte på »Borupgaard« med sin søn Peter. Samtidig har han netop erhvervet herregården »Christiansdal«. Der er muligheder i dansk landbrug. Men der skal kæmpes for at bevare dem, lyder vurderingen.

Ser Øresundssag som et kvantespring for landbrugets miljøkamp

- Den her med, at de har villet lukke deres eget lort ud ved København lige midt i badesæsonen, den kommer sgu til at svide, vurderer formanden for Bæredygtigt Landbrug.
Side 1 af 1850 (36982 artikler)Prev1234567184818491850Next