bannerPos

Limousineforening: Nyt koncept for afsætning af kød møder modstand

Det er endnu ikke lykkedes at indgå aftaler med aftagere af limousine-kød i et nyt koncept, som Dansk Limousine Forening sidste år besluttede at sætte i værk. Foreningen tror dog fortsat på konceptet. Arkivfoto
06-08-2020 16:01

Det er ikke lykkedes at finde aftagere til limousinekød i et nyt koncept, som Dansk Limousine Forening sidste år besluttede at sætte igang sammen med fødevarevirksomheden Tamaco. Men det skal nok komme, mener parterne.

Dansk Limousine Forening har endnu ikke aftaler i hus om at afsætte limousinekød i et nyt koncept, som foreningens generalforsamling sidste år vedtog at sætte igang i et samarbejde med fødevarevirksomheden Tamaco.  

Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse efter i lørdags at have afholdt generalforsamling. 

Det nye koncept er løbet ind i vanskeligheder, som betyder, at at der endnu ikke er indgået konkrete aftaler med hverken supermarkedskæder, slagterforretninger eller andre aftagere, oplyste Karsten Dejbjerg, der repræsenterede Tamaco på generalforsamlingen. 

Både Tamaco og Dansk Limousine Forenings bestyrelse tror imidlertid fortsat på, at det kan lykkes at nå i mål med et nyt afsætningskoncept. »Parterne er enige om at fortsætte samarbejdet«, skriver Dansk Limousine Forening i pressemeddelelsen, og fortsætter: 

- Den foreløbige konklusion lyder, at det var de rigtige tanker, der var tænkt, men at opstartstidspunktet desværre var uheldigt. 

Nyvalg til bestyrelsen

Dansk Limousine Forening kom ud af 2019 med et overskud på 94.157 kroner.

Der var i år ekstra spænding omkring valg til bestyrelsen, idet de to bestyrelsesmedlemmer på valg – Jens Thaysen, Østbirk, og Susanne Brandt, Vojens, begge på forhånd havde meddelt, at de ikke modtog genvalg.

Nyvalgt, blandt fire kandidater, blev Camilla Jessen, Brørup, og Else Merete Ebbensgaard, Ulfborg. De tre bestyrelsesmedlemmer Søren Grunnet, Billund, Lene Black Sinkjær, Spjald, og Jan P. Jensen, Gjern, var ikke på valg i år.

Bestyrelsen har konstitueret sig med Søren Grunnet som formand og Lene Black Sinkjær som næstformand.

75 personer deltog i generalforsamlingen, som blev afholdt på Bygholm Landbrugsskole ved Horsens.

Dagen sluttede i øvrigt med, at generalforsamlingens deltagere så skolens limousinebesætning.

mip

Øko-drift deler bornholmske politikere

Forleden var der uenighed mellem højre og venstre i kommunalbestyrelsen på Bornholm om, hvorvidt regionskommunen skal støtte opkøb at landbrug til øko-omlægning.

Vi har brug for et grønt landbrug

Forud for efterårets forhandlinger om grøn skattereform lyder det her fra to af Venstres ordførere, at partiet går ind for en co2-afgift. Det må dog ikke betyde, at der bliver sendt arbejdspladser ud af landet.

Arla forventer britiske prisstigninger ved hårdt brexit

Det britiske marked var lukrativt for Arla i årets første halvår. Men med 100 dage tilbage af den midlertidige overgangsordning, stiger nervøsiteten nu hos Peter Giørtz-Carlsen, der er chef for Arla Europa. Det skriver Fødevarewatch.

Min oplevelse med påstået overgødskning på grund af konsulentfejl

I weekenden skrev Effektivt Landbrug om en landmand, der i retten var blevet frikendt for overgødskning efter, at hans konsulent havde begået en fejl i gødningsretten. Det fik Jørgen Mose Hansen til at huske på sin egen sag, som han fortæller om her.
Side 1 af 1926 (38516 artikler)Prev1234567192419251926Next