bannerPos

Ny generation af mælkeerstatning sætter fokus på diarre

Hans Erik Absalonsen (tv) og Niels Hansen (th) fra Toftegaard har oplevet markant mindre diarre hos de mindste kalve. Erik Løvfelt Jørgensen fra 3S fortæller, at det skyldes en helt anden sammensætning i mælkeerstatningen.

AF: TENNA BANG

REDAKTØR, LANDBRUGNORD
31-10-2020 13:45
En helt ny sammensætning af en mælkeerstatning viser positive resultater i flere testbesætninger. En af dem er en slagtekalveproducent på Fyn, som med den nye mælkeerstatning oplever markant mindre diarre ved sine yngste kalve.

Den landsdækkende Fredericia-virksomhed 3S er klar med en ny mælkeerstatning, 3S High Grow. Selv kalder de den en nye generation af mælkeerstatning til kalve, og flere testbesætninger har oplevet at den kommer gængse problemstillinger med diarre og lungebetændelse i forkøbet.

- Det er en mælkeerstatning med en helt ny sammensætning, fortæller Erik Løvfelt Jørgensen fra virksomheden. Han er kommet med recepten til blandingen.

En recept, der er kommet i stand, fordi har ser et overskyggende problem, når man taler om kalvesundhed og det er diarre.

Erik Løvfelt Jørgensen ser at diarre er en udfordring for rigtig mange besætninger, og skønner at op imod 90 procent af landmændene oplever diarre ved kalvene.

Erik Løvfelt Jørgensen håber, at den nye mælkeerstatning kan være med til at få nedbragt forekomsten af diarre og dermed også lungebetændelse, med en lavere kalvedødelighed til følge.

Markant mindre diarre

En af dem, som har haft gode erfaringer med mælkeerstatningen fra 3S, er Toftegård A/S. En slagtekalveproduktion med godt 3.000 kalve på stald ved Flemløse nær Glamsbjerg på Fyn.

Her indsættes mellem 230 og 240 kalve hver tredje uge fra forskellige besætninger. Kalvene er mellem 14 dage og 6 uger gamle, når de ankommer og opdeles blandt andet efter alder, og om de er renracede eller krydsninger.

- Vi har brugt mælkeerstatningen fra 3S i 5-6 måneder, og synes den fungerer rigtig godt. Der er markant mindre tynd mave, og kalvene er mere velfungerende og stærkere fra start, fortæller direktør Hans Erik Absalonsen.

Han valgte at prøve 3S-mælkeerstatningen, fordi han oplevede udfordringer med diarre ved de yngste kalve.

- Jeg har tidligere brugt – og bruger også stadig til de ældste - en skummemælksbaseret blanding. Den er jeg glad for, men den har en anden sammensætning i forhold til fedtmolekylerne, som gør, at de kører lige igennem de yngste kalve. Man kan sige, at blandingen er for god til de mindste, men fungerer rigtig godt, når kalvene bliver lidt ældre, forklarer Hans Erik Absalonsen.

Gær og organiske mikromineraler

Erik Løvfelt Jørgensen fra 3S fortæller at mælkeerstatningen er tilsat forskellige gærtyper, som virker som et probiotika med naturlige bakterierstammer.

Samtidig er blandingen tilsat organiske mikromineraler.

- Vi ser, at 60 procent af de danske kalve mangler jern og zelen. Ved at give dem det i organisk form, optager de det hurtigere, siger Erik Løvfelt Jørgensen, som har oplevet, at kalvene i testbesætningerne er kommet hurtigere fra start med den nye mælkeerstatning, fordi de ikke er blevet bremset af en diarre eller en lungebetændelse.

Høj virkningsgrad

Mælkeerstatningen er baseret på vallepulver.

- Mange siger, at man skal bruge skummetmælkspulver til nyfødte kalve, men vallepulver har lige så god effekt, det er billigere, og så er det nemmere at styre ude i besætningerne, fortæller Erik Løvfelt Jørgensen.

Han oplever, at den nye mælkeerstatning virker bedre end en 60 procents skummetmælkspulver, fordi sammensætningen i denne er en helt anden.

Rent prismæssigt er 3S High Grow 20-30 øre dyrere pr. kilo end en almindelig 60 procents skummetmælkspulver, oplyser virksomheden bag.

- Vi har brugt mælkeerstatningen fra 3S i 5-6 måneder og synes den fungerer rigtig godt. Der er markant mindre tynd mave og kalvene er mere velfungerende og stærkere fra start.

 Hans Erik Absalonsen, direktør for slagtekalveproduktionen, Toftegård

Kombinerer kalve- og stråfoder

3S oplever ofte besætninger, hvor en del af kalvene med glæde æder hø fra høhækken og knap så gerne kalveblandingen fra skålen, mens andre kalve æder kalveblandingen og lader stråfoderet være, hvilket medfører en uens tilvækst.

Derfor tilbyder 3S en strukturblanding, hvor kalveblandingen og stråfoderet er samlet i samme blanding.

- Kalvene vil rigtig gerne æde det og vi oplever en mere ensartet tilvækst, fortæller Erik Løvfelt Jørgensen fra 3S.

Strukturblandingen er desuden afstemt i forhold til virksomhedens nye mælkeerstatning, 3S High Grow, som blandt andet indeholder gær og organiske mikromineraler.

- I mælkeerstatningen er der lidt mere energi end andre blandinger, hvilket strukturblandingen er afstemt efter.

Prisen ligger på 450 kroner pr. 100 kilo.

 

- Jeg har fuld tillid til Rigspolitichefen

Justitsminister Nick Hækkerup (S) ved ikke, hvordan Rigspolitiet forud for udarbejdelse af omstridt »actioncard« fik forståelsen af, at nødvendig lovhjemmel til at aflive mink uden for smittezoner »ville foreligge inden for kort tid«.

Tomme bygninger i fokus ved mink-møde

Der var flere spørgsmål end svar, da en række tidligere minkavlere var samlet til informationsmøde ved Sagro i Herning tirsdag aften. Her blev der blandt andet sat fokus på de bygninger, som nu står tomme.

Svinenoteringen stiger med 20 øre

Efter en måned med faldende notering på slagtesvin går det nu den anden vej. Danish Crown melder, at noteringen stiger med 20 øre til 9,50 kroner, mens noteringen på søer er uændret 4,80 kroner.

EuroTier afholdes digitalt til februar

På et digitalt pressemøde torsdag blev sløret løftet for, hvordan EuroTier skal afholdes fra 9. til 12. februar næste år.

Biogasanlæg opføres under protester

En række beboere i den lille by Kværs ved Gråsten har klaget over oprettelsen af et nyt biogasanlæg i byen. Trods påstand om opsættende virkning i en skrivelse til Planklagenævnet er det første spadestik til anlægget blevet taget.

- Det er helt urimeligt

Der er endnu ikke forhandlet en aftale på plads om erstatning for minkaflivninger, og det er begyndt at presse minkavlerne. Formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, kalder situationen helt urimelig.

Jordbæravl på topplan

Systematik, forudseenhed samt fagligt højt niveau er udgangspunktet for at lykkes som jordbæravler. Ægteparret Jytte og Peder Mikkelsen fra Vestfyn har 25 års erfaring og høster gode udbytter.

Rigspolitiet kendte til manglede lovhjemmel før omstridte opkald til minkavlere

Rigspolitiet vidste godt, at der ikke var lovhjemmel til minkaflivningerne, før de foretog opkald til minkavlerne med instrukser.

Øget risiko for fugleinfluenza ved samhandel

Fødevarestyrelsen vurderer, at risikoen for smitte med højpatogen fugleinfluenza ved samhandel med fjerkræ er øget. Derfor vil styrelsen nu tjekke rengøringen og desinfektionen af fjerkræbiler, der bruges til at transportere fjerkræ.

Første land godkender salg af kød fra laboratorie

Singapore tillader nu som det første land i verden salg af kød dyrket i laboratorium.
Side 1 af 1989 (39765 artikler)Prev1234567198719881989Next