bannerPos

Når import- og dyrskueregler kolliderer

I Mogens Pedersens verden, hænger det ikke sammen, at myndighederne kræver blodprøver af besætningen 12 måneder efter import, mens man gerne må udstille på dyrskue efter syv måneder. Arkivfoto: Jesper Hallgren

AF: CHRISTIAN CARUS

FAGJOURNALIST
07-08-2019 13:24
For limousine-avler Mogens Pedersen giver det ingen mening, at han skal tage blodprøver af sin besætning i 12 måneder efter at have importeret et dyr, men må udstille på dyrskue efter syv måneder. Seges-dyrlæge Erik Rattenborg medgiver, at reglerne ikke er optimale, men indtil videre er den bedste løsning.

For Mogens Pedersen, der har omkring 100 limousinekvæg på gården i Veksø på Nordsjælland, vækker det undren, at han siden 2018 udover de tre måneders karantæne på importerede dyr også har skullet tage to månedlige blodprøver for at teste for IBR- og BVD-smitte i henholdsvis seks og 12 måneder, når han har hentet et dyr hjem fra udlandet.

- Jeg synes, det er hul i hovedet, at man kræver de her blodprøver i op til 12 måneder, når man efter syv måneder gerne må udstille dyrene på dyrskue. Det hænger ikke sammen. Det er som om, man indfører ekstra kontrol og udgifter til landmændene, men alligevel ikke fører det helt igennem, fordi »der jo også skal være plads til at hygge sig«. Jeg synes, man burde bestemme sig; enten skal man kunne udstille efter syv måneder, og på det tidspunkt så også betragtes som uden for smitterisiko og dermed være fri for flere blodprøver, eller også må man sige, at man skal vente 12 måneder, før man kan stille op på dyrskue. Man må beslutte sig for, hvad i al verden, man vil, siger den nordsjællandske kødkvægavler, der ikke lægger skjul på, at han hælder til den første løsning – altså ikke flere prøver efter syv måneder.

- Jeg synes, det er noget pjat med alle de prøver, når man alligevel ikke fører tingene helt igennem. Det er svært nok at være landmand i forvejen, siger han.

Bedre end ingenting

Hos Seges kan dyrlæge Erik Rattenborg godt nikke genkendende til, at reglerne for test af importerede dyr og dyrskuereglementet strider mod hinanden. Ifølge ham er det store problem, at varetagelsen af de to ting ligger to forskellige steder.

- Jeg så meget gerne, at importerede dyr først måtte udstilles på dyrskue efter et år, og jeg har også prøvet at argumentere over for dyrskueledelser og avlsforeninger. De kan godt se risikoen, men har dog ikke lyst til at være dem, der laver sådan en regel, mens fødevaremyndighederne (der kræver blodprøver, red.) hverken kan eller har interesse i at lave sådanne regler, forklarer Erik Rattenborg, der, trods potentialet til forbedringer, føler sig tryg ved systemet.

- Der findes ikke noget overvågningsprogram, som dækker alle huller. At dyrene må udstilles efter syv måneder, betyder måske at sikkerheden kun er 98 procent, men det er stadig bedre, end hvis der ikke blev taget blodprøver, siger Seges-dyrlægen, der pointerer, at der er forskel på smittefaren, hvis et dyr går sammen med de øvrige dyr på gården i uge- og månedsvis eller blot nogle timer på et dyrskue.

- Men selvfølgelig er risikoen stadig ikke nul på et dyrskue, konstaterer han.

Erik Rattenborg ved dog godt, at flere landmænd har samme syn på sagen som Mogens Pedersen.

- Jeg har brugt lang tid på at forklare kødkvægavlere, hvorfor det her stadig giver mening, for bare fordi man kan finde én ting, som måske kunne være bedre, betyder det ikke, at systemet ikke virker, siger dyrlægen.

Håber på importstop af levende dyr

Selvom man denne sommer har konstateret BVD-virus hos en vestjysk malkebesætning, mener Erik Rattenborg, at reglerne har gjort Danmark til et endnu mere BVD- og IBR-sikkert område.

Han ser dog stadig et alternativ til den nuværende situation, som vil kunne komme endnu flere bekymringer til livs.

- Der er ikke blevet slæbt sygdomme ind fra udlandet under det nuværende system. Det skete nu også sjældent før, men vi har tidligere set infektioner hos importerede dyr. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at man i L&F Kvæg arbejder for, at der kun bliver importeret sæd og embryoner, da det er hos de levende dyr, risikoen er, siger Erik Rattenborg, der har en opfordring til de danske landmænd, der henter dyr i udlandet:

- Der er nogle, som ikke kunne drømme om at købe kreaturer på marked herhjemme, men som rask væk tager på auktion i udlandet, hvor der er dyr samlet fra store dele af EU, og risikoen for smitte derfor er større end herhjemme. Og selvom vi ser, at der sker forbedringer på blandt andet BVD- og IBR-området, så er risikoen altså stadig større, når vi bevæger os uden for Skandinavien. Derfor bør man virkelig tænke sig godt om, selvom man har muligheden for at købe præmiedyr med flotte stamtavler, siger han.

Slattent system

I Veksø giver Mogens Pedersen ikke meget for Erik Rattenborgs svar.

- Jeg synes, systemet er så slattent og så sløvt. Jeg kan simpelthen ikke se fornuften i det, og føler mest at det er et system, der er sat i verden for at chikanere os, der importerer dyr, siger landmanden.

- Jeg synes, det er noget grufuldt ævl, at der ikke er nogen, der tør tage et ansvar. Hvorfor er man så i årenes løb gået fra et halvt år til ni måneder og så ned til syv måneders karantæne fra dyrskuer? Det giver ingen mening. Tingene hænger slet ikke sammen, og jeg undrer mig over, hvem der overhovedet laver de her regler, siger Mogens Pedersen, der heller ikke har tænkt sig at stoppe importen af dyr.

- Hvis ikke vi havde importeret, havde vi aldrig set pollede dyr og dyr med dobbeltmuskulatur i Danmark. Og i et system, hvor man tilsyneladende ikke kan bestemme sig for, hvad man vil, har jeg heller ikke tænkt mig at stoppe med at tage til Frankrig og købe dyr, lyder det fra landmanden, der snart vender næsen sydpå igen.

- Jeg har seks-syv kvier på hånden. Så de er nok hjemme på gården inden jul, vurderer han.

Godt med endnu en spiller på markedet

Økologikonsulent Helge Lund, KHL, ser positivt på de nye muligheder, udviklingen af planteprotein giver danske økologiske landmænd og glæder sig over en ekstra mulighed for afsætning.

Roundup er et fornuftigt valg for både mennesker og miljø

Også uden for landbrugets kredse undrer man sig over debatten om glyphosat. - Påstandene om, at Roundup er skadelig for vores sundhed, miljø og klima bygger på et tvivlsomt grundlag, og debatten synes infiltreret af følelser og skræmmekampagner frem for videnskab, skriver læge Ida Donkin i denne uge i Berlingske.

Generationsskifte er komplekst og kræver planlægning i god tid

Generationsskifte er et omdiskuteret emne i landbruget, og der findes mange forskellige konstellationer og løsninger. Det er erfaringen i SLF – Sønderjysk Landboforening.

Landbrugets generationsskifte kræver nytænkning

Vi skal tænke ud af boksen, hvis vi skal have generationsskiftet i landbruget til at lykkes, siger Danske Banks landbrugschef Pernille Stenstrup Christiansen.

Stor efterspørgsel på mekaniske maskiner

Der er stigende efterspørgsel på mekaniske maskiner i forbindelse med et måske kommende glyphosatforbud i Europa. Det engelske Bomford Turner-brand mærker effekten.

Et par tips i forbindelse med KemiTjek

De regnfulde vinterdage er perfekte til én af de to årlige gennemgange af lagerbeholdningen i kemirummet. Seges giver et par tips til app’en KemiTjek.

Fynsk kartoffelfabrik er fortsat i spil

Flere interesserede avlere har mulighed for at tegne anpart i kartoffelmelsprojektet på lige fod med de første 47 anpartshavere.

Går ind for flere minivådområder

Folketingets miljø- og fødevareudvalg var i denne uge ude i virkeligheden for at studere et såkaldt matriceanlæg på Midtfyn.

Fynsk biodiesel kan rykke på klimaregnskabet

Der er brug for en større udbredelse af biodiesel i den tunge transport. Det mener klimaminister Dan Jørgensen (S), der i denne uge var på besøg hos Emmelev, der kan levere op mod 10 procent af Danmarks dieselforbrug.
Side 1 af 1747 (34936 artikler)Prev1234567174517461747Next