bannerPos

Langsom musik øger mælkeproduktionen

Vinderen, Emma Weiss Nielsen, går på HTX i Fredericia.

Redaktionen

19-09-2019 10:26

15-årige Emma Weiss Nielsen fra Erritsø vandt tirsdag den europæiske fødevareindustris specialpris med sit science-projekt om musik for malkekvæg. Det foregik ved EM i science i Bulgarien, hvor den unge forsker var i konkurrence med 150 andre skarpe hjerner fra hele Europa.

Emma Weiss Nielsen fik prisen for, som den første at påvise, at musik i langsomt og vekslende tempo øger mælkeproduktionen hos mejerikøer.

Både landmænd og forskere har i årevis vidst, at musik i stalden kan øge mælkeproduktionen. Men via en algoritme, som Emma Weiss Nielsen selv har udviklet, har hun fundet ud af præcist, hvordan musikken skal komponeres i tempo og afstand mellem tonerne for at give det bedste resultat for køerne.

Emma Weiss Nielsen kalder sit projekt for »MUHSIK – et produktionsoptimerende middel«.

Med specialprisen ved EM i science fra FoodDrinkEuropes følger 2.000 euro, svarende til knap 15.000 kroner.

- Det har været en kæmpe ære at få muligheden for at deltage – alle projekterne er helt vildt gode, og det at mærke de andres entusiasme for forskningen og samtidig dele ud af sin egen er helt fantastisk, siger Emma Weiss Nielsen fra Bulgarien. 

EM i science, eller EUCYS, er et initiativ taget af Europa-Kommissionen for at fremme interessen for naturvidenskaben blandt 14-20 årige unge.

Danish Crowns salg af Tulip Ltd helt på plads

Danish Crowns salg af britiske Tulip Ltd til det Nasdaq-noterede amerikanske selskab Pilgrim’s Pride Corporation er nu gennemført.

Aarhus-rektor ser ikke noget problem i Markagers alternative kvælstoftal

Rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen forsvarer professor Stiig Markagers ret til at ytre sig om udviklingen i kvælstofudledningen. Novana-rapporten er dog universitetets rådgivning til ministeriet, slår han fast.

Hvordan en bustur i 1993 førte til et landbrug med 2.500 ansatte

Tom Axelgaard var egentlig en jysk mælkeproducent, der sidst i 1980’erne så noget helt forkert i EU’s begyndende kvotepolitik. Men så åbnede Østeuropa sig pludselig.

Jagtrejsen er en stor risiko

Skyder du et vildsvin i udlandet, som er smittet med afrikansk svinepest, kan sygdommen overleve i kødet eller sætte sig på dit tøj, fodtøj, udstyr og hænder.

Markager bruges lystigt af medierne

Mindst 11 gange siden landbrugspakken blev vedtaget har professor Stiig Markager som eneste repræsentant for Aarhus Universitet deltaget i tv-indslag i enten TV-Avisen, TV2 Nyhederne eller Deadline for at tale om kvælstof.

Fleksibel BRSV-vaccine godkendt

Det Europæiske Lægemiddelagentur har godkendt den eneste BRSV-vaccine, der både kan gives ved forstøvning og injektion.
Side 1 af 1661 (33212 artikler)Prev1234567165916601661Next