bannerPos

Landmand dømt for mishandling af dyr

Colourbox
26-02-2020 14:03

Tirsdag den 25. februar modtog en 63-årig landmand en dom på tre måneders fængsel for mishandling af dyr.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den ene af månederne skal afsones, hvorimod de resterende 60 dage blev gjort betinget.

Sagen opstod, da Landbrugsstyrelsen den 27. oktober 2017 kom på uanmeldt besøg på landejendommen mellem Juelsminde og Horsens. Her fandt kontrolløren en række døde dyr og otte stærkt afmagrede kreaturer af racen Limousine. Embedsdyrlægen blev tilkaldt og mente, at det var uforsvarligt at lade de otte kreaturer leve, og derfor blev de aflivet.

Den 63-årige ejer af kreaturerne forklarede ved retten i Horsens, at alt, hvad han rørte ved i 2017, gik galt. Han var stresset, høsten var dårlig og han havde det psykisk dårligt, hvilket medførte, at han derfor ikke kunne overskue tingene.

Grel sag

Landmanden blev desuden betinget frakendt retten til at eje, bruge, passe eller beskæftige sig personligt med produktionsdyr i en periode på tre år fra endelig dom.

Retten lagde vægt på, at det var en meget grel sag, hvor udgangspunktet er ubetinget fængselsstraf og ubetinget rettighedsfrakendelse, men da tiltalte var ustraffet, og da sagen havde været længe undervejs, fandt retten det forsvarligt at gøre dommen delvist betinget, forklarer anklager Lone Petri Kristensen fra Sydøstjyllands Politi.

Med hensyn til den betingede rettighedsfrakendelse lagde retten bl.a. vægt på, at den 63-årige landmand før, under og efter gerningstidspunktet har værret ansat som medhjælper på en anden gård, hvor han har passet dyrene upåklageligt.

Tiltalte nævnte desuden, at han i dag ikke ejer nogen produktionsdyr og heller ikke har til hensigt at holde dyr igen.

Den dømte udbad sig betænkningstid med hensyn til at anke dommen.

aldo

Færre dødfødte med nyt overgangsfoder

- Faringerne forløber upåklageligt, og grisene er kæmpestore og levedygtige. Det kører bare. Driftsleder Lizette Pilegaard lægger ikke skjul på, at hun er tilfreds med effekten af et nyt overgangsfoder til søer, som Vestjyllands Andel har udviklet.

Den døde kat hopper en sidste gang

Aktierne har taget et pænt ryk op hen over ugen. Det er ikke et tegn til, at krisen er ovre. Det er blot en naturlig korrektion efter fire uger med voldsomme kursfald. Vi så det samme under finanskrisen. Her foretog aktierne også et pludseligt ryk op, inden det igen gik kraftigt ned. I trading kalder man det for en død kat, der hopper.

Forårsarbejde i Nordsjælland

Arresøgaard Maskinstation er i denne uge begyndt på såarbejdet. Første opgave var etablering af vårbyg isået forskellige companion crops direkte i stub.

Svineproducent: Tilsætningsstof giver mine søer en stabil brunst

Manglende brunst hos søerne blev en saga blot, da østjysk svineproducent begyndte at bruge fodertilsætningsmidlet Micro-Aid.

Vilofoss gør zinkløs foderløsning bedre

Der er en tydeligt sammenhæng mellem proteinniveau og risikoen for diarré, men samtidigt er protein også nødvendig for at opnå maksimal tilvækst. Den balance synes med LoZn-konceptet fundet hos Vilofoss.

Det rette silovalg sikrer bedriftens korn og foderstoffer

Optimal opbevaring af råvarer kræver planlægning og rigtigt valg af silo-leverandør, lyder det fra branchemand.
Side 1 af 1806 (36117 artikler)Prev1234567180418051806Next