bannerPos

Kniv skarpe og top motiverede medarbejdere efter nyt malkeanlæg

Viktor Gorodyskyi (i midten) er en af de medarbejdere, der i den grad har taget det nye AfiMilk-måleudstyr til sig. Han er stedets super-bruger og nørder tal flere gange om dagen. For ham er motivationen for arbejdet og overblikket bare steget. Fotos: Tenna Bang)

AF: TENNA BANG

REDAKTØR, LANDBRUGNORD
22-06-2020 08:22
Bathau Holstein havde store forventninger til det nye AlfiMilk-malkeanlæg, men at det også skulle give langt mere motiverede og selvstændige medarbejdere, er en uvurderlig gevinst, som er fulgt med.

- Det er ikke »bare« ukrainere - det er udelukkende ukrainere, siger Jørgen Haugaard bestemt om sine medarbejdere ved Bathau Holstein ved Tjele nær Viborg.

De har i den grad taget det nye AlfiMilk-system til sig, og der er næsten kø ved kontorstolen i rummet ved siden af, for at komme til at klikke rundt i systemet og nørde tal for at gøre det endnu bedre.

- Tidligere kunne en medarbejder måske godt se en syg ko i stalden, men bare gå videre i tanken om »det er der nok en anden der tager sig af«. Det kan de ikke mere, for systemet har opdaget det, så der er ingen undskyldning for, at det har man ikke set. Det betyder, at når de kommer ind og henter mig i dag og fortæller, at der er noget galt med en ko, så har de ikke kun set det i systemet, men også handlet på det og flyttet koen for eksempel i en sygeboks, siger Jørgen Haugaard.

Interesserede medarbejdere

Han har fra dag et oplevet medarbejdere, som er blevet langt skarpere, tager initiativ og i den grad ansvar.

- Systemet opdager alt. Vi har en aftale om at klargøre fem køer ad gangen under malkningen, og hvis det ikke sker, ja så kan jeg se det i systemet. Hvis en ko sparker af, og der ikke bliver sat på igen, så kan jeg se det, og jo mere de ved, at jeg kan se, jo skarpere er de blevet, fortæller han.

Det har betydet, at medarbejderne i dag er mere inddraget i produktionen end tidligere og kender præcis de samme styrker og svagheder, som Jørgen Haugaard selv – for alle kigger på de samme tal.

- Hver fredag har vi også et tavlemøde, hvor vi ser vores resultater igennem og snakker om, hvorfor det er gået, som det er, og hvad vi skal gøre endnu bedre, siger Jørgen, som også her oplever mere initiativ fra medarbejderne. Noget som i høj grad er sket efter den nye malkestald blev taget i brug, men noget Jørgen Haugaard startede med at fornemme efter, han indførte danskundervisning på stedet.

Motiverede medarbejdere

Ikke kun Jørgen Haugaard nyder godt af en medarbejderstab i topform.

- Det er meget motiverende at kunne gå ind og se på tallene. Jeg er måske her inde og kigge seks-syv gange i løbet af en arbejdsdag. Systemet ser noget, som jeg ikke kan se med mine øjne, og derfor spare vi tid, og samtidig er det blevet lettere for mig at se, hvornår mit arbejde er færdigt – jeg kan bedre overskue, hvornår tingene er gjort. Vi arbejder mere sammen, end vi gjorde tidligere, siger Viktor Gorodyskyi, som er stedets »super-bruger« og oplever flere af tingene i AfiMilk-systemet mere præcise end DMS.

En fremtid som mælkeproducent

Alle, både Jørgen Haugaard og hans medarbejdere, oplever i dag en større arbejdsglæde.

- Generelt har det givet en helt anden ro i hverdagen. Vi arbejder som et team nu, fortæller Jørgen Haugaard, som har svært ved at sætte ord på, hvad der egentlig er sket de seneste år.

For et er, at det spiller i stalden, noget helt andet er, at han også kan mærke på sig selv, at arbejdsglæden og overskuddet er vendt tilbage. For uden at Jørgen Haugaard vil snakke ret meget om det, ja så var han kørt sur i tingene inden og overvejede kraftigt sin fremtid som mælkeproducent.

- Det her har gjort, at jeg nu kan se en fremtid som mælkeproducent igen, og det betyder rigtig meget, siger han.

 

- Tidligere kunne en medarbejder måske godt se en syg ko i stalden, men bare gå videre i tanken om »det er der nok en anden der tager sig af«. Det kan de ikke mere, for systemet har opdaget det, så der er ingen undskyldning for, at det har man ikke set. Det betyder at når de kommer ind og henter mig i dag og fortæller, at der er noget galt med en ko, så har de ikke kun set det i systemet, men også handlet på det og flyttet koen for eksempel i en sygeboks.

Mælkrproducent Jørgen Haugaard, Bathau Holstein

Produktion af græsprotein er i gang

Danmarks første kommercielle anlæg til fremstilling af græsprotein er etableret, så foder med græsprotein kan forventes klar i dette efterår. Seges afholder webinar om græsprotein den 14. september.

Er der fradrag for udgiften til høstfesten?

Høsten står for døren, og når den er i hus, skal det måske fejres med en hyggelig høstfest. Men hvor-dan er det egentlig med fradragsretten for landmanden? Og hvad med medarbejderne, beskatningen og momsen?

Planteavlskonsulenter rådgiver ud fra rigide regler

De massive krav til efterafgrøder sætter planteavlskonsulenters faglighed under pres, mener Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, der også mener, at nogle af dem bukker under for presset. Planteformand i L&F er uenig.

Kød i historisk fald

Både produktion og forbrug af kød ser ud til af falde globalt for andet år i træk.

Kartoffelavlere står midt i historisk eksperiment

En effektiv, ensartet vækststandsning i kartofler er kodeordet for et godt resultat, pointerer landskonsulent Lars Bødker, Seges.

Eksportportalen advarer om ekstreme temperaturer

EksportKontrolCentret tilbagesender mange logbøger i øjeblikket på grund af utilstrækkeligt hensyn til de varme temperaturer i de planlagte ruter.

Man må tidligt op

Mens de fleste danskere stadig sover, tager landmand Mikkel Andersen de første kartofler op, så de kan komme videre til pakkerierne, hvor de vaskes og pakkes.
Side 1 af 1892 (37824 artikler)Prev1234567189018911892Next