bannerPos

Dansk Holstein fejrede 10 år med genomisk selektion

175 mennesker fulgte med på Dansk Holsteins hjemmeside og Facebook, da foreningen tirsdag aften livestreamede deres årsmøde. I spidsen stod chefkonsulent Torben Lund Balling og foreningens formand Kristian Nielsen (t.h). Foto: Tenna Bang

AF: TENNA BANG

REDAKTØR, LANDBRUGNORD
19-11-2020 14:09
Beretningerne blev aflagt foran et kamera og sendt direkte ud til 175 lyttende deltagere, da avlsforeningen Dansk Holstein livestreamede deres årsmøde tirsdag.

Det var en noget anderledes måde at afholde Dansk Holsteins årsmøde på, da 175 mennesker lyttede med hjemme fra hver deres computer tirsdag aften. Men ikke desto mindre en måde, som efterfølgende mødte stor ros fra de tilhørende, når nu det ikke kunne være anderledes.

- Vi er ovenud glade og tilfredse, lød det fra chefkonsulent Torben Lund Balling dagen derpå. Han og formanden for foreningen, Kristian Nielsen, aflagde beretning og startede ud med at fejre 10-året for genomisk selektion.

- Det er nu ti år siden, vi rigtig gik i gang med at lave genomisk selektion til udvælgelse af avlsdyr. Genomisk selektion har virkelig sat turbo på avlsfremgangen, hvor den årlige fremgang næsten er fordoblet. Det stammer især fra to ting. Et meget kort avlsinterval og at vi blandt de forskellige afstamninger kan sortere de ringeste fra, fortalte Kristian Nielsen og forklarede, at også de bløde egenskaber har fået et boost på baggrund af genomisk selektion.

Kortere interval

Generationsintervallet er blevet kortere. Ved tyrene er det gået fra 6,8 år til 2,2 år de seneste ti år.

- Det er meget begrænset, hvor langt vi kan komme mere af den vej. Det, der sætter begrænsningen, er, hvor unge vi kan få dyrene til at reproducere sig selv, lød det.

Kristian Nielsen ser dog en mulighed for at få generationsintervallet ved kvierne en anelse længere ned, hvis man bruger Ovum Pick-Up.

- Men det er en dyr løsning, og det vil ikke flytte ret meget i det her, lød det.

Kælvningsevne 

Der, hvor genomisk selektion virkelig har haft en positiv indflydelse, er kælvningsevne og frugtbarhed.

- Antallet af dødfødte ved 1. kalvs-køer er faldet rigtig kraftigt i de år, der er gået. Fra 10,1 procent i 2009 til i dag 6,4 procent. Samtidig har vi formindsket den forskel, der var over til for eksempel RDM fra 3 procent til nu 1,8 procent, sagde Kristian Nielsen.

Ser man på frugtbarhed, er der også sket en stor positiv udvikling i antal dage fra første til sidste inseminering.

- Det er det, der viser, at når vi ønsker at få køerne med kalv, så får vi det også. Her har Holstein virkelig indsnævret den forskel, der har været til »rød« og Jersey. Fra at de dengang, for ti år siden, havde et forspring på ti dage, så er det reduceret til to nu, sagde Kristian Nielsen og fortalte, at man især omkring 2010-2011 kan se udviklingen, fordi man i den periode og i årene efter fik godt gang i aktivitetsmålere og lignende udstyr.

- Det her er for mig et klart bevis på, at holsteinracen er en verdensrace, og med den kæmpe selektionsintensitet, vi kan lave, kan vi øge den hastighed, vi udvikler os med i forhold til de andre racer, konkluderede formanden, og erkendte at det er lidt imod det, man sagde, da man startede med genomisk selektion: at det ville stille racerne lige uanset racernes størrelse.

Du kan læse meget mere fra årsmødet i Dansk Holstein i Effektivt Landbrug i den kommende tid.

teba@effektivtlandbrug.dk
telefon +45 61 55 15 87

Efterspørgslen efter australsk hvede er stærk

I går skrev jeg om udsigten til en stor australsk hvedeproduktion. En af de største, landet har præsteret historisk set. Men efterspørgslen efter australsk hvede er ligeledes stor og hvedeprisen »down under« holder sig godt oppe til trods for de gode udsigter for den nye australske hvedehøst.

Fede svin leverer varen

Tykke og velpolstrede polte er tilsyneladende bedre polte – men de må ikke blive for tunge.

- Bare vi kunne få mere jord

Der er tydeligvis orden i tingene hos Lars Philipson, der har de perfekte forhold som planteavler på en fed, midtsvensk jord.

I Sverige er der få og rimelige regler

Rimelige. Sådan vurderer Lars Philipson de statslige miljøregler for det svenske markbrug. Han kan derfor ikke umiddelbart pege på nogen regulering, som han gerne så fjernet.

Regeringen vil have gravet de døde mink op igen

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) fortæller, at Fødevarestyrelsen er ved at finde ud af, hvordan man skal håndtere de døde mink fra de to massegrave, som i sidste måned blev oprettet ved Karup og Holstebro.
Side 1 af 1988 (39753 artikler)Prev1234567198619871988Next