bannerPos

Forskningsprojekt: Økologiske grøntsagers klimaaftryk skal forbedres

Der er høj risiko for kvælstofudvaskning, når det gælder frilandsgrøntsager, mens et højt energiforbrug er der, hvor skoen trykker, når det kommer til grøntsager dyrket i væksthus, oplyser DCA.
15-07-2020 16:03

Der mangler et opdateret billede af de økologiske grøntsagers klimaaftryk. For økologiske grøntsager, der dyrkes i væksthus og ikke sælges i en potte, er der yderligere en udfordring. Nye EU-regler betyder, at dyrkningen fremover skal foregå i åbne systemer, dvs. med direkte »jordforbindelse«. Hvad kommer det til at betyde for klimaaftrykket og for udvaskning af næringsstoffer til miljøet? Alt det forsøger forskere fra AU i samarbejde med erhvervet at blive klogere på i projektet ClimateVeg.

Lektor og forskergruppeleder Hanne Lakkenborg Kristensen fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet står i spidsen for ClimateVeg-projektet. 

- De såkaldte livscyklusanalyser vi har på grøntsager, trænger til justering. Der er stort fokus på landbrugets klimaaftryk, men primært på mælke- og kødproduktionen. Det ændrer sig nu, hvor vi bevæger os hen mod en langt mere plantebaseret kost, så man også kigger på grøntsagerne, og her mangler vi opdaterede tal, siger hun til DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Nogle af de største udfordringer for de økologiske grøntsagers klimaprofil er høj risiko for kvælstofudvaskning, når det gælder frilandsgrøntsager, mens et højt energiforbrug er der hvor skoen trykker, når det kommer til grøntsager dyrket i væksthus, oplyser DCA.

Flere større økologiske grøntsagsproducenter og -distributører er med i projektet, Månssons v. RootConsult, og Aarstiderne som repræsentanter for frilandsproducenter og Økogården (Alfred Pedersen & Søn) og Lykkesholm for væksthusproducenterne.

Ny beregning

Konsulent Dorrit Andersen fra RootConsult, der i projektet repræsenterer Månssons, en af landets største grøntsagsproducenter, siger til DCA:

- Hos Månsson arbejdes der dedikeret med økologisk og bæredygtig grøntsagsproduktion. Der fokuseres konstant på at udvikle produktionssystemerne og på nye produkter. Dette arbejde forventer vi kan gøres skarpere ved deltagelse i projektet ClimateVeg, hvor vi håber at få udviklet nogle værktøjer og få indsigt i analyser, som gør det muligt at øge det gunstige klimaperspektiv for virksomheden og det omgivende samfund.

I ClimateVeg vil forskerne, Marie Trydeman Knudsen og Lisbeth Mogensen fra Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet kigge på nøgletal for ressourceforbrug og udbytter fra de forskellige produktioner, og klima- og miljøeffekten vil så blive beregnet på denne baggrund. Der er særligt fokus på kvælstofregnskabet, da udvasket kvælstof kan udvikle sig til lattergas i naturen, en af drivhusgasserne, samt energiforbrug og udbytter.

I samarbejde med to relaterede projekter, SUREVEG og GREENRESILIENT, som begge hører under det europæiske økologiforskningsprogram CORE Organic COFUND, vil forskerne udføre supplerende forsøg på friland og i væksthus, som en del af ClimateVeg projektet.

Smartere gødning

I ClimateVeg vil forskerne lave nye livscyklusanalyser og komme med forslag til, hvor det virkelig batter at reducere klimaaftrykket. Og her er tab af kvælstof et sted med plads til forbedring. Derfor er typen af gødning, og hvornår den gives, central.

- Det er svært at forudsige, hvor meget »krudt«, der er i jorden i forvejen. Det er nemt at se, når planterne mangler gødning, men man ser ikke, når de har fået for meget, for man ser ikke udvaskningen. Derfor laver vi i ClimateVeg forsøg med at differentiere gødningen, så der om foråret gives hurtigtvirkende gødning. Her skal forskellige typer gødning prøves af. Og om efteråret gives langsomtvirkende gødning i form af kompost, der skal virke jordforbedrende.

Målet med ClimateVeg er at dokumentere klima- og miljøprofilen for danske økologiske grøntsager, men også at få indkredset, hvor det batter mest at sætte ind med forbedringer.

Skadevoldere kan lure i frøgræs

- Nogle skadevoldere kan være aktive længe i efteråret. Og nogle kan fortsætte deres aktivitet helt frem i foråret. Det kan for eksempel være aksløberens larve eller larver af græsmøl, påpeger Kenneth Svensson fra VKST.

Efterlyser idéer til ny teknologi

Miljøstyrelsen efterlyser ideer til projekter i Partnerskab om sprøjte- og præcisionsteknologi for perioden 2021-22. Man kan deltage i online-møder og høre om muligheder for at søge medfinansiering.

Flere byrder i branchen

- Jeg er på stående fod langt mere bekymret for corona, end jeg er for afrikansk svinepest i Tyskland, lød det fra sektordirektøren for Seges Svineproduktion på et møde i denne uge.

Der er dømt prisfald på el købt på spotmarkedet

Der er flere forhold, der taler for, at elprisen vil falde, vurderer handelsrådgivningsfirmaet AgroMarkets i en analyse.

DanBred udvider i Danmark

DanBred udbygger sit netværk af opformeringsbesætninger med høj sundhedsstatus til eksport.

Regeringen holder fast i massivt efterafgrødekrav

Igen til næste år skal landmænd reducere kvælstofudledningen med 3.500 tons, hvilket svarer til over 370.000 hektar målrettede efterafgrøder. Det møder kritik fra BL-direktør.
Side 1 af 1930 (38587 artikler)Prev1234567192819291930Next