bannerPos

Årsmøde med markvandring og et kig i kemiskabet

Senere i år bliver der lavet et åbent hus-arrangement, hvor interesserede kan kigge et minivådområde efter i sømmene, fortalte oplandskonsulent Anders Lehnhardt på deltidsudvalget under Landboforeningen Limfjords årsmøde.
07-07-2020 09:32

Med respekt for og under hensyntagen til Corona-situationen blev årsmødet i Deltidsudvalget under Landboforeningen Limfjord flyttet ud, og blev afholdt i maskinhuset hos udvalgsmedlem Povl Lund i Lødderup på Mors med gode indlæg og god spørgelyst og debat.

Povl Lund startede med at byde velkommen og fortalte kort om bedriften, og efter velkomsten var der rundtur i markerne, hvor planteavlskonsulent Søren Jepsen, Landbo Limfjord, fortalte om afgrøderne og bekæmpelse af ukrudtsarter. Det var også Søren, der senere gik en tur i kemiskabet og fortalte om kemitjek og bekæmpelsesmiddelautorisation. 

- Den nye lov betyder, at landmanden udover at have sprøjtekursus også skal registreres i en database, hvis han vil købe bekæmpelsesmidler,” fortalte Søren Jepsen, og opfordrede deltagerne i mødet til at få sig registreret. 

- I kan registrere jer elektronisk, men kan I ikke få det til at virke, så er I velkommen til at tage kontakt til os på planteavlskontoret, tilbød han og anbefalede samtidig, at man bruger app’en KemiTjek, som hele tiden er opdateret og en hjælp til at undgå bøder for opbevaring af udgåede midler.

På årsmødet fortalte oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord, om etableringen og effekten af minivådområder. 

- Vi er ved at planlægge et »åbent hus« arrangement til efteråret, hvor man kan komme ud og se et etableret minivådområde. Så hvis du overvejer at etablere et minivådområder, vil her blive en chance for ved selvsyn at se, hvordan et minivådområde ser ud og fungerer., sagde oplandskonsulenten. 

Hvornår arrangementet finder sted, vil senere blive annonceret.

Under kaffen blev der afholdt generalforsamling, hvor formand Sejr Bisgaard berettede om årets løb – afholdte arrangementer og det politiske arbejde. Der var genvalg til Sejr Bisgaard, Povl Lund og Jørgen Lauridsen, og inden udvalget gik hjem, havde det konstitueret sig med Sejr Bisgaard til formand og Michael Kristensen til næstformand.

hka
 

Tæm din nye orne før den sætter tænderne i dit ben

- Husk på, at selv små tænder kan skære et stort hul i benet, lyder det fra svinekonsulent Anders Peter Andersen i Velas-Avisen.

Danske landmænd skal bruge mindre glyphosat for at undgå muligt forbud

Europaparlamentariker Asger Christensen opfordrer til at holde igen med glyphosat.

Vi kan tillade os at vente

Til trods for, at kornhøsten er en uge senere på det end normalt, anbefaler østjysk konsulent – med udsigt til en varm og solrig uge - at slå koldt vand i blodet, så vandprocenten kommer ned under de ønskede 15 procent i kornet.

Økolog satser på hvede

Jens Peter Skovsgaard i Branderup ved Tønder har gode erfaringer med at dyrke hvede - i år gælder det sorten Informer.

Der er en merindtjening i sigte ved at udskifte den gamle malkerobot

Driftsøkonom Søren Hansen fra Sagro, oplever lige nu mange malkerobotter, som står til udskiftning på grund af deres alder. Her er det ikke urealistisk at opnå en besparelse eller merindtjening på 140.000 kroner pr. år ved at udskifte den gamle med en ny, mener han.

Kraftig stigning i Kinas import af grisekød

Kina har i første halvår af 2020 øget importen af svinekød markant. Fra dansk side er eksporten til Kina af fersk/frosset svinekød steget med 250 procent, viser nye tal.

Så er der igen varer på hylderne

Både sælgere og købere af landbrugsejendomme valgte at »klappe hesten«, efter statsminister Mette Frederiksen tonede frem på skærmen og lukkede store dele af landet ned

L&F kalder miljøvismands beregninger for grænsende til det absurde

Argument om at strenge klimakrav til dansk landbrug får produktion til at flytte udenlands, holder ikke, hvis man med udenlands mener inden for EU, mener miljøvismand Lars Gårn Hansen. L&F helt uenig med professoren.
Side 1 af 1888 (37752 artikler)Prev1234567188618871888Next