bannerPos

Valuta: Norske kr. rammer laveste niveau i årtier

AF: RITZAU FINANS

16-10-2019 16:59

Den norske kr. bliver svækket onsdag, og over for den danske kr. er valutaen i det svageste niveau i årtier.

Ifølge Kim Blindbæk, der er makroanalytiker i Sydbank, er den norske kr. blevet ramt af den usikkerhed, som har præget verdensøkonomien de seneste måneder.

- Den norske kr. har generelt set været under pres på grund af usikkerheden omkring den globale økonomi i kølvandet på handelskonflikten. Den usikkerhed rammer en lille åben økonomi som den norske, skriver han i en kommentar.

Nervøsiteten har rod i handelskonflikten mellem USA og Kina, der har sendt rystelser igennem den globale økonomi og skabt usikkerhed.

I Sverige er billedet det samme, og den svenske kr. er også underdrejet.

- I Sverige har vi set, at den svenske kr. er faldet til det laveste niveau i noget, der ligner ti år, siger Kim Blindbæk.

I Sydbank er der ingen forventning om, at nervøsiteten på de finansielle markeder vil forsvinde lige foreløbigt, og derfor kan svækkelsen af norske og svenske kr. vare ved noget tid endnu.

Onsdag eftermiddag koster en svensk kr. 0,6911 danske kr., hvilket er tæt på det laveste niveau i et årti. Sammenlignet med tirsdag er valutaen svækket fra 0,6920 kr.

Samtidig koster en norsk krone 0,7371 danske kr. I forhold til tirsdag er valutaen svækket fra 0,7417 danske kr.

Selv om den danske kr. er stærkere end sine skandinaviske modparter, er kr. på sit laveste niveau i fire år sammenlignet med euro.

Det hænger ifølge Sydbank sammen med, at der ikke længere er så stor usikkerhed om euroen efter det seneste regeringsskift i Italien.

Samtidig har Den Europæiske Centralbank lempet sin pengepolitik i mindre grad end den danske Nationalbank, hvilket har gjort det mere interessant at købe euro frem for kroner.

En euro koster onsdag 7,4712 kr. mod 7,4706 kr. tirsdag eftermiddag.

JCB sætter ny verdensrekord med Fastrac Two-traktoren

JCB's Fastrac Two-traktor kan køre over 217 kilometer i timen i gennemsnit, hvilket gør det til verdens hurtigste traktor.

Tættere samarbejde om biogas-rådgivning skal give landmanden mere på bundlinjen

Landbrugets videnscenter Seges og rådgivningsvirksomheder i Dansk Landbrugsrådgivning går nu sammen om at styrke rådgivningen på biogasområdet.

Afrikansk svinepest nærmer sig Tyskland

Det er ikke kun i Asien, at den afrikanske svinepest flytter sig. I det vestlige Polen har myndighederne fundet ASF i et vildsvin, blot 80 kilometer fra den tyske grænse.

Velbesøgt Agritechnica

Rekord mange besøgende af internationale gæster, mere end 130.000.

Professionel reservedelsforsyning

Sjørup Gruppen møder sine kunder og sine underleverandører af nye komponenter på Agritecnica. Her er, hvordan virksomheden arbejder:

Højesteret må afgøre spildevands-tvist

Peter Kiær, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug og Fair Spildevand, kalder Ole Christiansens spildevandssag for meget principiel.

Generationsskifte og pension kræver forberedelse

Det kræver mange overvejelser, når pensionen og generationsskiftet skal forberedes. Seges satte sammen med SLF, KHL og LRS fokus på emnet, da de torsdag aften havde inviteret til møde i Vojens.
Side 1 af 1696 (33904 artikler)Prev1234567169416951696Next