bannerPos

Nature Energy indgår grøn kæmpeaftale med Shell

Ole Hvelplund, direktør i Nature Energy, er glad for den aftale, som biogasselskabet har indgået med Shell. Foto: Jesper Balleby
02-07-2020 12:40

Nature Energy og Shell har indgået en stor aftale, hvor Nature Energy sælger biogas til Shell Energy i Europa. Aftalen er til dato den største af sin slags i verden og beviser, at biogas er en vigtig del af den grønne omstilling i hele Europa.

En af verdens største energivirksomheder Shell investerer i biogas fra en af verdens største producenter af biogas, danske Nature Energy. 

Parterne ønsker ikke at offentliggøre den præcise størrelse på aftalen, men oplyser, at aftalen er den største indgåede biogasaftale i verden til dato. 

- Aftalen er en blåstempling af biogas som en vigtig del af den grønne omstilling, som foregår over hele verden. Vi er stolte over, at en energimastodont som Shell investerer i biogas fra os, siger administrerende direktør i Nature Energy, Ole Hvelplund, og fortsætter:

- Aftalen er et kommercielt gennembrud for biogas, og aftalen giver os samtidig flere muskler til at realisere nye biogasprojekter. Vi har ambitioner om at bygge flere storskala biogasanlæg i Danmark, Nordamerika og Europa, og her er aftalen med Shell et vigtigt skridt på vejen for Nature Energy, men også for den grønne omstilling, siger Ole Hvelplund.

Styrker den grønne omstilling

Nature Energy-direktøren roser samtidig Shell for at investere i den grønne omstilling.

- Vi har i vores dialog med Shell virkelig kunne mærke, at det er vigtigt for dem at bidrage til den grønne omstilling, så derfor er vi heller ikke i tvivl om, at det er det helt rigtige, at vi går sammen om at få mere biogas ud i Europa, siger Ole Hvelplund.

Shell er glade for aftalen og ser investeringerne i biogas som en del af deres bredere indsats for at levere flere og renere energiløsninger til samfundet.

- Biogas har en vigtig rolle at spille i energiomstillingen. Denne aftale er en vigtig del af vores arbejde med at kunne tilbyde vore kunder i hele Europa mulighed for at kunne vælge løsninger med lavere CO2-aftryk, siger Jonathan McCloy, General Manager for gas hos Shell Energy Europe. 

- Vi er glade for at styrke vores samarbejde med Nature Energy gennem denne biogas-aftale, tilføjer han.

hka

Produktion af græsprotein er i gang

Danmarks første kommercielle anlæg til fremstilling af græsprotein er etableret, så foder med græsprotein kan forventes klar i dette efterår. Seges afholder webinar om græsprotein den 14. september.

Er der fradrag for udgiften til høstfesten?

Høsten står for døren, og når den er i hus, skal det måske fejres med en hyggelig høstfest. Men hvor-dan er det egentlig med fradragsretten for landmanden? Og hvad med medarbejderne, beskatningen og momsen?

Planteavlskonsulenter rådgiver ud fra rigide regler

De massive krav til efterafgrøder sætter planteavlskonsulenters faglighed under pres, mener Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, der også mener, at nogle af dem bukker under for presset. Planteformand i L&F er uenig.

Kød i historisk fald

Både produktion og forbrug af kød ser ud til af falde globalt for andet år i træk.

Kartoffelavlere står midt i historisk eksperiment

En effektiv, ensartet vækststandsning i kartofler er kodeordet for et godt resultat, pointerer landskonsulent Lars Bødker, Seges.

Eksportportalen advarer om ekstreme temperaturer

EksportKontrolCentret tilbagesender mange logbøger i øjeblikket på grund af utilstrækkeligt hensyn til de varme temperaturer i de planlagte ruter.

Man må tidligt op

Mens de fleste danskere stadig sover, tager landmand Mikkel Andersen de første kartofler op, så de kan komme videre til pakkerierne, hvor de vaskes og pakkes.
Side 1 af 1892 (37824 artikler)Prev1234567189018911892Next