bannerPos

DBC Invest overtager aktiemajoriteten i Grauballegaard Biogas

Vestjyllands Andel, Jysk Energi og Langfristet Erhvervsfinansiering, som tilsammen udgør Danish Bio Commodities og herunder DBC Invest, foretager nu den første investering i danske biogasanlæg.
05-08-2020 11:08

Vestjyllands Andel, Jysk Energi og Langfristet Erhvervsfinansiering, som tilsammen udgør Danish Bio Commodities og herunder DBC Invest, foretager nu den første investering i danske biogasanlæg. Samtidig arbejder DBC på flere investeringer, der ventes inden for nærmeste fremtid.

I foråret 2020 etablerede Danish Bio Commodities investeringsselskabet DBC Invest. I den forbindelse kunne selskabet berette om en samlet investeringspulje på 215 millioner kr. i danske biogasanlæg, hvilket nu har resulteret i den første investering.

DBC Invest overtager således aktiemajoriteten i Grauballegaard Biogas, hvis kommende biogasanlæg er under opførelse. Forventningen er, at selve gasproduktionen påbegyndes medio 2021.

- Vi glæder os over aftalen og det kommende samarbejde med Grauballegaard Biogas. Investeringen er spot on ift. til DBC Invests ambitioner om at være en attraktiv partner i den danske biogasbranche. Udover kapital vil vi bidrage med en solid indsigt i landbrugs- og energisektoren, som vi i samspil med Grauballegaards foreløbige erfaringer fra biomasse- og biogasområdet vil kunne udnytte maksimalt. Derfor ser vi gode perspektiver for anlægget, fortæller Rune Ledgaard Sørensen, direktør i DBC Invest.

Mads Niær Kristensen, der er ejer af Grauballegaard og medejer af Grauballegaard Biogas, bliver storleverandør af biomasser til det kommende anlæg. Samtidig får han titel af direktør i Grauballegaard Biogas og kommer derfor til at spille en central rolle i etableringen og udviklingen af anlægget.

- Jeg tror på et godt og frugtbart samarbejde. DBC består af nogle professionelle mennesker, som har stor interesse i og viden om biogas, så der er grobund for at bringe en masse synergier frem. Derudover involverer de sig i andre biogasanlæg og er med i udviklingen af græsprotein, hvilket er med til at bringe yderligere viden til bordet. Vi behøver jo ikke alle sammen opfinde den dybe tallerken, lyder det fra Mads Niær Kristensen.

Første flag i landkortet

Grauballegaard Biogas er placeret nord for Silkeborg, hvor der ikke er øvrige biogasanlæg i nærområdet. Dermed er der et godt opland for levering af biomasser fra områdets landbrugsbedrifter.

Netop landbruget indtager med eksempelvis biogasproduktion en stor og betydelig rolle i forbindelse med virkeliggørelsen af den grønne omstilling, vurderer Steen Bitsch, direktør i Vestjyllands Andel.

- Vestjyllands Andel anser biogasproduktion som en vigtig værdiskabelse i dansk landbrug. Derfor glæder det os, at vi har sat det første flag i landkortet, og forhåbentlig kommer der flere til. Det er vigtigt for os, at landbruget godskrives for den grønne omstilling såvel økonomisk som miljømæssigt, fortæller Steen Bitsch.

Han bakkes op af Niels Brøndsted, CFO i Jysk Energi, som desuden beretter om stor interesse for DBC.

- Den første aftale er altid speciel. Derfor er det med stor glæde og stolthed, vi nu kan offentliggøre DBC Invests samarbejde med Grauballegaard Biogas og Mads Niær Kristensen. Vi møder stor interesse i biogasbranchen for vores forretningsmodel i DBC Invest, baseret på et aktivt ejerskab. Vi har derfor også forventninger til, at vi i de kommende måneder vil kunne offentliggøre flere samarbejder, slutter Niels Brøndsted.

hka

Nye hytter giver mere tid til kalvene

Arnes Smedie udvikler og producerer kalvehytter, udebokse og læskure, hvor kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed er i højsædet.

Fokus på det rette match mellem ko og tyr

Med aAa-metoden tilføjes info om kvægets fysik som et vigtigt parameter til avlen. Hænger kvægbesætningens dyr fysisk godt sammen, påvirker det nemlig både sundhed og ydelse – og dermed bundlinjen - i positiv retning. Det mener Joost van der Horst, der rådgiver inden for metoden.

Skyd majssåningen et par uger for bedste udbytte

En god fremspiring i majsen kræver en ordentlig jordtemperatur – og det får man ikke i midten af april, lyder det fra grovfoderrådgiver fra Velas.

Seges: Ikke den første sag

Der har tidligere været lignende sager, hvor landmænd i retten både er dømt og frikendt for fejl begået af deres konsulenter, lyder det fra Troels Toft, plantedirektør i Seges.

Landmand slipper for at bøde for rådgivers fejl

En fejl i gødningsregnskabet begået af landmandens konsulent betød anklage for overgødskning og en bøde på 16.000 kroner. Konsulenten tog på vegne af landmanden sagen til retten, og landmanden er nu frikendt. - Historisk afgørelse, lyder det fra konsulenten, Vagn Lundsteen.

Videoer om so-overlevelse

Seges Svineproduktion og dyrlæge Andreas Birch fra Ø-Vet belyser i et samarbejde, hvor det er bedst at skride ind for at forebygge en lav so-overlevelse. Det kan man høre om i nye videoer fra Svineproduktion.dk.

Indgå forpagtningsaftaler hvis du ikke kan stå for presset

Sprøjteforbud i BNBO er »tvangs-økologisering«, lyder det fra forening, der har lagt sag an mod staten for tiltaget. Foreningen opfordrer landmænd til tage deres forholdsregler, hvis de alligevel vælger at skrive under på »frivillige« aftaler med kommunerne om pesticider.

Jysk vil snart kun have træ fra FSC-skov

Alle nye træprodukter i Jysk skal være produceret af FSC-certificeret træ fra 1. januar 2022. Ved udgangen af 2024 vil alt træ brugt til møbelkædens produkter være FSC-certificeret.

Majs er kommet i fokus

Flere nye tilfælde med afrikansk svinepest er hen over ugen blevet konstateret i Tyskland. Det er dog ikke kun den afrikanske svinepest, der bekymrer landbrugsmarkedet. Det samme gør udviklingen i den globale forsyningssituation for majs, hvor den ene produktionsnedskrivning følger efter den anden.
Side 1 af 1925 (38481 artikler)Prev1234567192319241925Next