bannerPos

Skrotter planer om fri konkurrence på miljøforskning

Det er gambling med de grønne ambitioner, hvis man sender universiteternes rådgivnings- og forskningsopgaver, som bliver bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet, i fri konkurrence, mener miljøminister Lea Wermelin (S).

Lasse Ege Pedersen

Nyhedsredaktør, Effektivt Landbrug
10-09-2019 11:24
Den tidligere regerings konkurrenceudsættelse af alle universiteternes forsknings- og rådgivningsopgaver for Miljø- og Fødevareministeriet er blevet skrottet. Dermed er der ro på bevillinger på over 700 millioner kroner til universiteterne.

- Når vi bruger over 730 millioner kroner årligt af borgernes skattekroner, har vi en forpligtelse til at sikre, at vi får mest muligt for pengene.

Sådan lød det i 2017 fra daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), da han besluttede sig for at sende alle universiteternes forsknings- og rådgivningsaftaler med Miljø- og Fødevareministeriet i konkurrence.

Især Aarhus Universitet, der blandt andet på vandmiljø-området leverer forskningsbaseret rådgivning til Miljø- og Fødevareministeriet, er blevet presset af udmeldingen, da universitet sidste år fik lidt under 400 millioner kroner af de i alt 730 millioner kroner, som ministeriet bruger på at købe rådgivning.

- Det, at vi for ti år siden indgik aftaler med universiteter om at levere forskning og rådgivning på miljø- og fødevareområdet, betyder ikke, at aftalen er eviggyldig, lød det videre i 2017 fra Esben Lunde Larsen.

»Symbolpolitik«

Noget tyder dog på, at aftalen alligevel er eviggyldig. Den nye regering har således besluttet at annullere kravet fra den tidligere regering om at sende alle universiteternes forsknings- og rådgivningsaftaler med Miljø- og Fødevareministeriet ud i fri konkurrence.

I en pressemeddelelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, lyder det fra fødevareminister Mogens Jensen (S) og miljøminister Lea Wermelin (S), at beslutningen er taget, fordi der ikke skal være risiko for, »at forskningsmiljøer bliver ødelagt på grund af liberal symbolpolitik.«

- Vi skal sikre, at forskerne har gode muligheder for at udføre den vigtige opgave, de løser for ministeriet og samfundet. Derfor skal der være ro om rammerne for universiteternes forskning og rådgivning, siger Mogens Jensen.

Han mener, at konkurrenceudsættelsen desuden ville risikere at skade de meget stærke danske forskningsmiljøer, som det har taget mange år at bygge op, når et område bliver delt eller flyttet fra en institution til en anden. Fra Lea Wermelin lyder det:

- Vi er afhængige af viden og forskning på allerhøjeste niveau, hvis vi skal lykkes med vores grønne ambitioner. Det skal vi ikke gamble med, som en konkurrenceudsættelse reelt vil gøre her, siger Lea Wermelin.

Miljø- og Fødevareministeriet har udover sine forskningsaftaler med Aarhus Universitet i dag også aftaler med DTU og Københavns Universitet.

lasse@effektivtlandbrug.dk
telefon 61 22 67 35

Landboformand roser miljøminister

Miljøminister Lea Wermelin (S) får ros af landboformand Frede Lundgaard Madsen for at ville sikre bedre data for spildevand. Han undrer sig dog over, at ministeren så skråsikkert fastholder, at spildevand kun står for 1 til 2 procent af den samlede kvælstofforurening.

Danmarkspremiere på finsk såmaskine med ny type skær

Maskinproducenten Multiva har fornyet både profil og såmaskineprogram. I går var der danmarkspremiere på den nye såmaskine med Multiva’s eget nyudviklede FX såskær. Det skete ved en markdemonstration ved Sabro vest for Aarhus.

Regeringen nedsætter en særlig brexit-ministergruppe

Alt peger lige nu på, at Storbritannien forlader EU uden nogen aftale, hvilket især kommer til at ramme virksomhederne. Især fødevareeksporten er truet, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Sæt fokus på giftig mad og vand fremfor de ensidige kampagner mod rester af pesticider

Kølsters øl er mange tusinde gange mere giftigt for os end vores indtag af pesticidrester i dansk drikkevand. Kølsters krav om udfasning af syntetiske pesticider i Danmark skyldes ikke giftigheden, men den frygt for og had til pesticider, som Kølster, ØL og andre har spredt til danskere i årevis.

Ikke mere personfnidder – vis nu handling

De tåbelige regler i forhold til at få sået efterafgrøder må ændres, mener skribenten.
Side 1 af 1636 (32706 artikler)Prev1234567163416351636Next