bannerPos

Fuld fart på forberedelser til Agromek ’21

En af de udstillere, der allerede har besluttet sig for at være med på Agromek, er Sukup Europe / DanCorn, der producerer anlæg til korntørring og -opbevaring. Her ses standen på seneste Agromek. Foto: Wiegaarden.

AF: PER JØRGENSEN

JOURNALIST
04-03-2020 12:54
Mange virksomheder har allerede meldt sig klar til at udstille på Agromek.

- Selv om der først er Agromek igen om næsten et år, er der fuld gang i forberedelserne, og mange udstillere har allerede meldt deres ankomst.

Det fortæller Agromeks direktør Claus Hermansen, som glæder sig til igen at kunne præsentere Nordeuropas største samlede landbrugsmesse.

En af de udstillere, der allerede har besluttet sig for at være med på Agromek, er Sukup Europe / DanCorn, der producerer anlæg til korntørring og -opbevaring.

- Agromek er vores vigtigste udstilling på hjemmemarkedet. Der er vores vindue ud til de danske kunder, fortæller salgschef for Danmark, Ole Laustsen, Sukup Europe.

Virksomheden har en stor eksport og udstiller derfor gennem forhandlere rundt om i Europa. Men når det gælder det danske marked, er Ole Laustsen ikke i tvivl om Agromeks værdi til at tiltrække nye kunder og holde kontakten til eksisterende kunder.

Danske svineproducenter er en stor kundegruppe for Sukup Europe.

-  Det går rigtigt godt for dem i øjeblikket. Det giver os meget stor travlhed, for tendensen er, at flere landmænd foretrækker at have kornet liggende hjemme på gården og så selv producere deres foderblandinger. Samtidig gør strukturudviklingen, at når flere bedrifter slåes sammen, skal der typisk etableres et nyt og større kornanlæg, siger Ole Laustsen.

Internationalt forankret

Producenten af staldinventar, BoPil, bliver også at finde på Agromek ’21.

- Agromek er internationalt forankret, så vi skal med på Agromek for at kunne tage imod vores kunder fra ind- og udland, og herunder specielt fra de skandinaviske lande, siger marketingmanager Naja Lindorf, BoPil.

Bopil har sit fokus på løsninger til grisestalde.

- Det er et område, hvor der er sket en kraftig udvikling i de senere år blandt andet drevet frem af hensyn til dyrevelfærd. Derfor glæder vi os at til at kunne præsentere vores løsninger for både nuværende og nye kunder. Vi har meget, vi gerne vil præsentere og har derfor øget standen med 30 procent til 120 kvadratmeter, siger Naja Lindorf.

God start på dialog

En anden udstiller, der ser frem til Agromek, er grovvarevirksomheden ATR Landhandel.

- Vi har rigtig gode erfaringer med at deltage på Agromek. Stort set alle professionelle landmænd, og mange fritidslandmænd besøger Agromek. Vi henvender os til både kvægbrugere, svineproducenter og planteavlere, og dem kan vi alle møde på Agromek, siger direktør Martin Lauridsen, ATR Landhandel.

Hans erfaring er, at deltagelsen i Agromek giver mange kontakter, der skal følges op på bagefter.

- Fordelen ved en messe er, at når gæsterne kommer ind på vores stand, er det fordi de har konkrete spørgsmål eller er interesserede i at tale med os. Det er en god start på en dialog, og noget andet end at ringe op til en, man ikke kender, siger Martin Lauridsen.

Agromeks direktør, Claus Hermansen, understreger, at Agromeks styrke er, at det er en meget bred udstilling, der appellerer til alle landmænd fra ind- og udland, uanset hvad deres produktion omfatter.

Agromek ’21 holdes i MCH Messecenter Herning i dagene 19.-22. januar 2021.

Prioriter fosfor til majsen

Demonstrationsforsøg syd for Viborg trak godt 250 interesserede, da Velas torsdag afholdt Majstræf på Over Tolstrupsgaards arealer. Der var fokus på fosfor og intelligent brug af både handelsgødning og gylle.

Nye hytter giver mere tid til kalvene

Arnes Smedie udvikler og producerer kalvehytter, udebokse og læskure, hvor kvalitet, fleksibilitet og brugervenlighed er i højsædet.

Fokus på det rette match mellem ko og tyr

Med aAa-metoden tilføjes info om kvægets fysik som et vigtigt parameter til avlen. Hænger kvægbesætningens dyr fysisk godt sammen, påvirker det nemlig både sundhed og ydelse – og dermed bundlinjen - i positiv retning. Det mener Joost van der Horst, der rådgiver inden for metoden.

Skyd majssåningen et par uger for bedste udbytte

En god fremspiring i majsen kræver en ordentlig jordtemperatur – og det får man ikke i midten af april, lyder det fra grovfoderrådgiver fra Velas.

Seges: Ikke den første sag

Der har tidligere været lignende sager, hvor landmænd i retten både er dømt og frikendt for fejl begået af deres konsulenter, lyder det fra Troels Toft, plantedirektør i Seges.

Landmand slipper for at bøde for rådgivers fejl

En fejl i gødningsregnskabet begået af landmandens konsulent betød anklage for overgødskning og en bøde på 16.000 kroner. Konsulenten tog på vegne af landmanden sagen til retten, og landmanden er nu frikendt. - Historisk afgørelse, lyder det fra konsulenten, Vagn Lundsteen.

Videoer om so-overlevelse

Seges Svineproduktion og dyrlæge Andreas Birch fra Ø-Vet belyser i et samarbejde, hvor det er bedst at skride ind for at forebygge en lav so-overlevelse. Det kan man høre om i nye videoer fra Svineproduktion.dk.

Indgå forpagtningsaftaler hvis du ikke kan stå for presset

Sprøjteforbud i BNBO er »tvangs-økologisering«, lyder det fra forening, der har lagt sag an mod staten for tiltaget. Foreningen opfordrer landmænd til tage deres forholdsregler, hvis de alligevel vælger at skrive under på »frivillige« aftaler med kommunerne om pesticider.
Side 1 af 1925 (38483 artikler)Prev1234567192319241925Next