bannerPos

Årets særlige indsats: Indstil nu

Sidste år blev prisen »Årets særlige indsats« uddelt til Jens Gudike Fly Christensen. Han var blevet indstillet af sin dyrlæge for at bygge bro mellem by og land via sin Facebook-side. Arkivfotos
07-07-2020 17:45

Kender du en svineproducent, som gør en særlig indsats for dansk svineproduktion? Så er det nu du kan indstille ham eller hende til prisen »Årets særlige indsats«.

Overalt i Danmark er der dygtige og passionerede svineproducenter, som hver dag arbejder på at udvikle erhvervet. Det er dem, som Landbrug & Fødevarer Svineproduktion ønsker at hylde ved at uddele prisen »Årets særlige indsats«, i forbindelse med afholdelsen af afløseren for årets Svinekongres - »Viden på tværs«.

Hvad enten du er landmand, konsulent, dyrlæge, i familie med eller på anden måde har en relation til en dygtig svineproducent, kan du indstille til prisen. Deadline er den 15. august.

Stolt over anerkendelsen

Sidste år blev prisen uddelt til Jens Gudike Fly Christensen fra Oddense nær Skive.  Han var blevet indstillet af sin dyrlæge for at bygge bro mellem by og land via sin Facebook-side.

- Jeg var enormt stolt over at vinde og over at min dyrlæge indstillede mig. Det, at andre anerkender, at man gør en forskel, er virkelig stort, siger han i dag.

I år er Jens Gudike Fly Christensen selv i dommerkomitéen, og han glæder sig til at se indstillingerne.

- Det er selvfølgelig fedt at vinde. Men jeg synes faktisk også, det at blive indstillet var en ære i sig selv. Derfor håber jeg, at så mange som muligt vil indstille de dygtige svineproducenter, der er, siger han.

Indstil nu

Hvad enten du er landmand, konsulent, dyrlæge, familie eller på anden måde har en relation til en dygtig svineproducent, kan du indstille til prisen.

Den kan ske inden for følgende fire kategorier: Hele haler; Den gode arbejdsplads; Løsgående, diegivende søer eller under kategorien Andet.

Indstil her: https://www.tilmeld.dk/aaretsindsats2020.

cab

 

Produktion af græsprotein er i gang

Danmarks første kommercielle anlæg til fremstilling af græsprotein er etableret, så foder med græsprotein kan forventes klar i dette efterår. Seges afholder webinar om græsprotein den 14. september.

Er der fradrag for udgiften til høstfesten?

Høsten står for døren, og når den er i hus, skal det måske fejres med en hyggelig høstfest. Men hvor-dan er det egentlig med fradragsretten for landmanden? Og hvad med medarbejderne, beskatningen og momsen?

Planteavlskonsulenter rådgiver ud fra rigide regler

De massive krav til efterafgrøder sætter planteavlskonsulenters faglighed under pres, mener Gustav Garth-Grüner, næstformand i Bæredygtigt Landbrug, der også mener, at nogle af dem bukker under for presset. Planteformand i L&F er uenig.

Kød i historisk fald

Både produktion og forbrug af kød ser ud til af falde globalt for andet år i træk.

Kartoffelavlere står midt i historisk eksperiment

En effektiv, ensartet vækststandsning i kartofler er kodeordet for et godt resultat, pointerer landskonsulent Lars Bødker, Seges.

Eksportportalen advarer om ekstreme temperaturer

EksportKontrolCentret tilbagesender mange logbøger i øjeblikket på grund af utilstrækkeligt hensyn til de varme temperaturer i de planlagte ruter.

Man må tidligt op

Mens de fleste danskere stadig sover, tager landmand Mikkel Andersen de første kartofler op, så de kan komme videre til pakkerierne, hvor de vaskes og pakkes.
Side 1 af 1892 (37824 artikler)Prev1234567189018911892Next